Slaget ved Bornhøved (1227): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m stilret |
m →Efterspillet: Kursiveret krøniketitel |
||
Linje 30:
== Efterspillet ==
Selv om den danske hær fortsat var intakt og fik forstærkninger, måtte den sårede danske konge erkende, at krigen var tabt uden hans vigtige allierede grev Otto af Lüneburg, som var sendt i [[fangenskab]] til [[Rostock]]. Krigsmoralen var hårdt ramt af nederlaget, som ''[[Annales Lundenses|Lundeårbogen]]'' meddelte i tiden efter krigen: "Kongen mistede sejren"<ref>"''rex amisit victoriam''". Senere afskrifter betød, at teksten blev forvansket til "''rex amisit oculum''" (kongen mistede øjet), jvf: Rikke Agnete Olsen: "Ham med det ene øje" (''[[Skalk]]'' 1995 nr 2, s. 34)</ref>.
Efter slaget måtte Valdemar Sejr acceptere de tidlige aftaler, som han havde indgået i 1225, nemlig at sende sine yngre sønner til Schwerin som gidsler for at garantere betalingen af løsesummen, som var på 44.000 mark rent [[sølv]], desuden afståelse af alt land mellem [[Elben]] og [[Ejderen]] samt de [[Sorbisk (sprog)|vendiske]] territorier, her under Pommern. Valdemar Sejr måtte desuden overdrage [[Estland]] til den pavelige legat [[Wilhelm af Modena]], som overdrog landet til [[Sværdbroderordenen]] samme år. 11 år senere blev [[Estland]] tilbagegivet til dansk styre på ny efter et [[forlig]] med [[Den tyske Orden]].
| |||