Genre (litteratur): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Genre
m Gendannelse til seneste version ved ParanoidLemmings, fjerner ændringer fra 80.167.74.16 (diskussion | bidrag)
Linje 1:
'''Genre''' bruges om typeinddeling af [[tekst]]er ud fra en vurdering af de dominerende form- og indholdsmæssige karaktertræk.
RØVBANANER!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
 
På formsiden er genre en betegnelse for en samling af tekstelementer, der resulterer i tekstens endelige fremstillingsform. De genrebestemte (eller -definerende) fællestræk gør det muligt for læseren at genkende en tekst, som en ''bestemt'' form for tekst allerede inden der tages hul på indholdet. De færreste vil f.eks. alene ud fra formen være i tvivl om, at det står med et brev i hånden,
Mvh Wikipedia.
== Overskriftstekst ==
Med hensyn til indholdet skelner man ved, om det teksten handler om er opdigtet (fingeret) eller virkeligt (autentisk).
 
Tekster kan inddeles i to hovedgrupper i forhold til genre: de litterære/fiktive genrer, og sagtekstlige/faktive genrer.
P.s; I er ikke kloge hvis i besøger vores hjemmesider. :-))
 
== Fiktive/Skønlitterære genrer ==
Cya!
* Lyriske (som ''udsiger''): [[salme]], [[digt]], [[lejlighedsdigt]], [[sang]], [[vise]].
* Episke (som ''fortæller''): [[roman]],[[eventyr]], [[nordisk saga|saga]], [[børnebog]], [[ungdomsroman]].
* Dramatiske (som ''viser/opfører''): [[tragedie]], [[komedie]], [[skuespil]], [[parodi]], [[Revy (teaterform)|revy]].
* Litterære (løsere): [[anekdote]], [[vittighed]], [[gåde]]. osv.
* Fagtekst/[[fiktion]]: [[Faktion]]
 
== Ikke-fiktive/faktive/Sagprosa genrer ==
* Orienterende: [[lærebog]], [[artikel (skrift)|nyhedsartikel]], [[afhandling]], [[monografi]], [[biografi]], [[selvbiografi]], [[nekrolog]], [[rejseskildring]], [[reportage]].
* Vurderende, debatterende og argumenterende: [[essay]], [[partiprogram]], [[kronik]], [[anmeldelse]], [[pamflet]], [[partsindlæg]], [[politisk tale]].
* Påvirkende og adfærdsregulerende: [[lov (jura)|lov]], [[bekendtgørelse]], [[regulativ]], [[aftale]], [[reklame]], [[annonce]], [[brugsanvisning]], [[girokort]].
 
== Genrepædagogik ==
Genrepædagogik betyder at arbejde aktivt med sprog.
Ved dette aktive arbejde med sproget, får eleverne evnen til at udvikle kompetencer og viden om sprog
og hvordan det bruges inden for forskellige genrer, så de lettere kan forstå tekster af forskellig slags
og forbedre deres evne til selv at skrive forskellige tekster.
 
== Genretyper (oversigt) ==
Overordnet findes der 2 genrer. Faktagenrer og fiktionsgenrer. Faktagenrer er baseret på noget virkeligt, fitkionsgenrer på noget opdigtet.
Herefter opdeles de 2 overordnede genrer, fakta og fiktion, i nedenstående genretyper. Disse er ordnet i henhold deres formål,altså hvem modtager er og hvad man ønsker at denne skal få ud af teksten (afsender-modtager forhold). Hver genre har sin egen karakteriske struktur og sproglige træk.
 
Genretyper (faktagenrer)
- Berettende
- Informerende
- Instruerende
- Komprimerende
- Argumenterende
- Regulerende
Genretyper (fiktionsgenrer)
- Lyrik
- Dramatik
- Fortælling
 
== Genretyper ==
* [[Fortællende]]
* [[Instruerende]]
* [[Berettende]]
* [[Argumenterende]]
* [[Informerende]]
* [[Dramatiske]]
 
== Kilder ==
* ''699 Varme Termer'', Jens Cramer m.fl., Aarhus Universitetsforlag, 1996.
* ''Litteraturhåndbogen'', Ib Fischer Hansen m.fl. (red.), 1994.
* ''Det litterære værk'', Morten Nøjgaard, Odense Universitetsforlag, 1993.
* ''Stilistik'', Gall Jørgensen, Keld, 1996.
"Genreskrivning i skolen", Mette Kirk Mailand, Gyldendal 2007
"Sammenhæng mellem læsning og skrivning", Elisabeth Hansen
{{autoritetsdata}}