Kaskelothval: Forskelle mellem versioner

| billedbredde = 250px280px

| billedtekst = Undervandsfoto af en ungUng kaskelot. <small>Foto: NOAA</small>

| art = P. macrocephalus

Kaskelothvalen er den største af tandhvalerne og har kun tænder i underkæben. Hannerne bliver normalt 15-20 [[meter]] lange og vejer normalt 45-5741 [[ton|metriske ton]] som fuldvoksne, men individer på op til 20,5 meter og 57 ton er registreret. Hunnerne er betydeligt mindre og bliver normalt 11-13 meter lange og kanmed vejeen opvægt tilpå 2014 ton som fuldvoksne. Hovedet udgør mere end en tredjedel af kroppen og har en firkantet profil. Kaskelothvalens [[hjerne]] er den største blandt alle [[pattedyr]]. Underkæben er meget smal og har 18-3026 kegleformede tænder i hver kæbehalvdel. Hver tand vejer omkringop til 1 kg. [[Åndehul]]let sidder langt fremme på venstre side af "snuden", hvilket gør kaskelothvalen unik og let genkendelig.

Lufferne foran er korte og kantete, mens halefinnen er stor og kraftig og omkring 4-5 m bred. Kroppen er kompakt og farven varierer normalt fra brun ellertil mørkegrå med lysere bugside. [[Albinisme]] er også kendt blandt kaskelothvaler.

== Forældede teorier om næsen ==

Kaskelottens store næse med den usædvanlige opbygning har været svær for forskerne at forklare, og mange teorier er blevet fremsat, før man ved lydstudier endelig har fastslået funktionen.<ref name=Vdk>[http://videnskab.dk/25-soforklaringer/gaden-om-verdens-storste-naese Gåden om verdens største næse Videnskab.dk]</ref> BindevævsmassenEt isvampeagtigt væv omgivet af et hovedetbindevævslag indeholder en olie, der ved hvalens død størkner til en mælkeagtig voks, der ligner mandligt kønssekret (deraf navnet spermhval på norsk og sperm whale på engelsk). Man troede tidligere, at denne olie var central i artens reproduktion, men man ved i dag, at dette ikke er tilfældet. Det er heller ikke tilfældet, at oliens største betydning er for hvalens evne til at regulere egen flydeevne og opdrift, som skulle ske ved, at åndedrætskanalerne i organet benyttes til enten at opvarme eller at afkøle olien. Kaskelothvalens olie har et smeltepunkt på 29 °C, og når kaskelothvalen dykker, lader den køligere vand strømme gennem sine luftvejskanaler, således at olien bliver tykkere. Dette kunneskulle også være forklaringen på, at kaskelothvalens luftvejskanaler går på skrå fra svælget til åndehullet, der er placeret langt fremme på hvalens "snude". Placeringen gør imidlertid, at det store organ kan afkøles, hvorved olien stivner (og krymper), således at hvalens (hovedets) tæthed øges for derved at reducere flydeevnen og medføre negativ opdrift. Når hvalen stiger mod overfladen igen, reverseresvendes processen om gennem opvarmingopvarmning af stadig varmere vand, hvilket forøger flydeevnen. Men denne teori er også blevet afvist.

Man ved nu, at næsen er detden kraftigstestørste biologiske lydorganlydgenerator i naturen, der samtidig skaber det kraftigste lydtryk. Klikkende kaskelothvaler kan ved hjælp af den store næse danne en meget snæver og danskeekstremt kraftig lydstråle, hvor mere end 99 procent af lydenergien er koncentreret inden for en kegle på cirka 10 grader foran hvalerne.<ref name="Vdk" /> Danske forskere har været med til at afsløre, hvordan detnæsen i dybder ned til 200 m benyttes til kommunikation og i dybder ned til 800 m bruges til at lokalisere byttet med.

Hvalfangst efter kaskelotter ophørte i [[1987]], da den blev den totalfredet. [[Japan]] påbegyndte dog i [[2001]] en mindre "videnskabelig" hvaljagt efer kaskelotter i det nordlige [[Stillehavet|Stillehav]].