Perserkrigene: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
fordi |
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 95.154.49.132 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 4:
== Krigene ==
Baggrunden for krigene var uroen i de græske [[joniske]] kolonier i [[Lilleasien]] som hørte under Perserriget. Dels af kulturelle, dels af økonomiske grunde følte flere af disse byer sig trykket af den persiske overhøjhed og frygtede konkurrencen fra de [[Fønikien|fønikiske]] handelsbyer. Efter flere gnidninger brød et stort oprør ud blandt byerne i [[499 f.Kr.]] som fik støtte fra [[Athen]], mens de øvrige bystater holdt sig tilbage. Efter begyndende modgang lykkedes det perserne at få overtaget og [[494 f.Kr.]] erobrede og afbrændte de oprørets hovedby [[Milet]].
Athens støtte til de ioniske oprørere fik imidlertid perserkongen [[Dareios I]] til at vende sin interesse mod det egentlige Grækenland og dermed brød selve krigen ud. I første omgang synes kongen at have villet nøjes med en straffeekspedition mod athenerne. [[490 f.Kr.]] sendtes en stor persisk hær ad søvejen mod Grækenland. Athen tog kampen op, trods ringe tilslutning fra nabobyerne ([[Sparta]] sendte en undsætningshær, som kom for sent), og i slaget ved [[Marathon]] nord for [[Athen]] besejrede athenerne samme år den talmæssigt overlegne persiske hær, der rømmede Grækenland. En løber blev sendt de 42 km fra [[Marathon]] til [[Athen]] med budskab om den uventede sejr. Dette blev baggrunden for det senere [[marathonløb]]. Et mislykket athensk fremstød til søs endte denne del af krigen.
Lokale oprør hæmmede persernes aktivitet i de næste år, og først i [[480 f.Kr.]] kom krigen for alvor i gang. Denne gang synes hensigten at have været en ren persisk erobring af hele Grækenland for at gøre ende på grækernes støtte til kolonisterne i Lilleasien. Dareios’ søn [[Xerxes 1. af Persien|Xerxes]] rykkede ind i Grækenland med en stor hær og understøttedes samtidig af sin flåde. Hovedbyerne Athen og Sparta tog kampen op, men fik kun lunken eller ingen tilslutning fra de øvrige bystater; [[Theben (Grækenland)|Theben]] støttede endda perserne. I første omgang [[Slaget ved Thermopylæ|spærrede spartanerne]] under kong [[Leonidas]] passet ved [[Thermopylæ]] og sinkede dermed i lang tid persernes fremrykning, men omsider lykkedes det Xerxes ved forræderi at omgå forsvarerne, og spartanerne nedkæmpedes. Den persiske hær angreb derefter [[Attika (halvø)|Attika]], Athens magtområde. Athenerne, ledet af statsmanden [[Themistokles]] rømmede deres by, som blev indtaget og brændt af perserne, men i mellemtiden samlede athenerne og deres forbundsfæller flåden og lokkede den persiske hovedflåde i en fælde ved [[Salamis]]-havbugten, hvor de samme år tilføjede den et klart nederlag.
| |||