Versionen fra 9. sep. 2014, 00:23 redigér Dipsacus fullonum bot (diskussion \| bidrag) Botter 12.818 edits m Bot: Fjerner {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for. ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 20. aug. 2015, 11:50 redigér fjern redigering Billelar (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 520 edits Udbygning af artikel Gå til næste forskel →
Linje 1: [[File:MathildeFibiger.jpg\|thumb\|Daguerreotypi af Mathilde Fibiger, (1830-1872) forfatter, kvindesagsforkæmper (Fotograf: Thora Hallager (1821-1884)) (Det Kongelige Bibliotek)]] [[Fil:Unidentified woman c1850 daguerreotype by Southworth & Hawes.jpg\|thumb\|Retouceret daguerreotypi af en uidentificeret kvinde.]] '''Daguerreotypi''' (oprindelig fransk daguerréotype), opfundet af [[L.J.M. Daguerre]] 1837, er den første metode, efter hvilken et fotografi, holdbart billede blev dannet af lyset i et [[camera obscura]]. Fremgangsmåden er den, at en sølvplade eller forsølvet kobberplade ved hjælp af jod på overfladen bliver omdannet til jodsølv. Den joderede sølvplade udsættes for lysindtrykket i et fotografiapparat (camera obscura) i passende tid, hvorefter billedet fremkaldes med kviksølvdampe og fikseres med svovlundersyrligt natron. Den franske stat købte opfindelsen og lod den blive offentlig ejendom 1839. De første forsøg på at finde en god reproduktionsmetode til at fastholde camera obscure-billeder på papir blev gjort af franskmanden [[Joseph-Nicéphone Niépce]] (1765-1833)<ref>Bjørn Ochsner: ''Fotografi på tryk. Essays og artikler''. Udvalg og indledning ved Ingrid Fischer Jonge. Det Kongelige Bibliotek 1999, side 18-20</ref>. Ved en indiskretion fik L.J.M. Daguerre viden om disse forsøg og arbejdede han videre med sølvsalte som lysfølsomt materiale. I 1835 fremkaldte han med kviksølvdampe det latente jodsølvbillede og i 1837 lykkedes det ham at fiksere det med en varm opløsning af kogsalt, der fjernede resterne af jod. På et fællesmøde for videnskabsakademiet og kunstakademiet i [[Paris]] demonstrerede Daguerre i 1839 sin metode. Fremgangsmåden er den, at en sølvplade eller forsølvet kobberplade ved hjælp af jod på overfladen bliver omdannet til jodsølv. Den joderede sølvplade udsættes for lysindtrykket i et fotografiapparat ([[camera obscura]]]) i passende tid, hvorefter billedet fremkaldes med kviksølvdampe og fikseres med svovlundersyrligt natron. Den franske stat købte opfindelsen og stillede den til rådighed for alle i 1839. Som kompensation fik Daguerre et årligt beløb på 6.000 franc og Niépces søn 4.000 franc. Inden metoden blev offentlig ejendom havde Daguerre opnået patent på Daguerreotypi-pocessen i England og [[Wales]] samt i de engelske kolonier. Patentet i England menes at være en af årsagerne til, at [[Henry Fox Talbot]] i 1841 tog patent på [[kalotypi]]-metoden. Den nye metode reducerede fremkaldelsestiden til 1 minut og samtidig fik man et negativ, så man kunne fremstille flere aftryk i modsætning i Daguerreotypiet, som kun kan fremstilles i et eksemplar. [[Det Kongelige Bibliotek]] har en samling på over 700 daguerreotypier, deriblandt flere af de tidligste billeder optaget af danske daguerreotypister<ref>Kort- og Billedsamlingen [http://www.kb.dk/da/kb/nb/kob Link til Det Kongelige Bibliotek]</ref>. ==Daguerreobasen== Daguerreobase er et EU-projekt, der har til formål at registrere og formidle daguerreotypier fra hele Europa. Også Det Kongelige Biblioteks daguerreotypierne bliver tilgængelige i den fælles database Daguerreobase.org og på den europæiske kulturarvsportal [[Europeana]].eu. Projektet løber frem til 2015. ==Eksterne henvisningher== * Daguerreotypier digitaliseret af Det Kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/en/?searchAcrossEditions=false&query=Daguerreotypi&orderBy=&title=&creator=&person=&location=&notBefore=&notAfter= Link] * Daguerreobase, EU-projekt [http://www.daguerreobase.org/da/ Link] ==Noter== {{Reflist}} {{Salmonsens}}▼ {{commons\|Daguerreotype}} {{autoritetsdata}} ▲{{[[Salmonsens}}]] [[Kategori:Fotografi]] [[Kategori:Kunstens teknikker]]

Daguerreotypi: Forskelle mellem versioner