Naturvidenskab: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Naturvidenskabelig metode: diverse |
→Naturvidenskabelig metode: dicerse |
||
Linje 32:
Efter lang tid uden falsifikation kan en hypotese ophøjes til en teori, regel eller lov, selv om denne stadig risikerer at blive modbevist af fremtidige eksperimenter eller observationer.
Med andre ord regnes [[induktion (metode)|induktion]] (dvs. slutning fra enkelttilfælde til generel sammenhæng) ikke for en gyldig måde at tilvejebringe sikker naturvidenskabelig viden på. Historien rummer talrige eksempler på at påstande om naturen som i lang tid har været regnet for kendsgerninger, viser sig ikke at være det. F.eks. blev det med opdagelsen af [[næbdyr]]et fastslået, at der i strid med den hidtil gældende [[taksonomi]] findes dyr som både dier og lægger æg.
Visse naturvidenskabelige hypoteser kan være vanskelige at undersøge eksperimentelt. Dette gælder f.eks. teorien om [[kontinentalplade]]driften. I sådanne tilfælde kræver man i stedet at hypotesen forklarer de kendte sider af det fænomen som den udtaler sig om, herunder at der ikke findes observationer som strider imod den, samt at der ikke findes en simplere hypotese med samme egenskaber. Er disse krav opfyldt ophøjes hypotesen til en teori. Sidstnævnte princip er kendt som [[Occams ragekniv]].
Moderne
Bevæbnet med fx måledata og regnetekniske hjælpemidler, går
Ved oversættelsen mellem virkelighed og model er det ofte nødvendigt at gøre simplificerende antagelser. Denne [[idealisering]], hvor man fokuserer på den dominerende effekt og negligerer sideeffekter, har ofte bragt naturvidenskaben fremad. Inden for
== Se også ==
| |||