Mathilde Fibiger: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Mere info om hendes liv og arbejde
m referencer
Linje 26:
 
== Familie og opvækst ==
Datter af Margrethe Cecilia Nielsen Aasen (1794-1844) og Officer og militærforfatter Johan Adolph Fibiger (31.5.1791 på Snoghøj Færgegård-26.8.1851 i [[København]]). Mathilde er født som den yngste af 9 børn og voksede op i et hjem præget af litterære, politiske og nationale interesser<ref> name=":0">[http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/768/ Mathilde Fibiger] på Kvinfo.dk ([[Dansk Kvindebiografisk Leksikon]])</ref>.
 
==Arbejdsliv==
Mathilde boede i en periode i København sammen med sin søster, forfatteren [[Ilia Fibiger]], hvor de underviste, malede porcelæn og syede skjorter for at tjene penge. I sommeren 1852 boede hun nogle måneder på Rønnebæksholm ved Ringsted hos [[Marie Toft]] og [[N.F.S. Grundtvig]], hvor hun skrev sin anden roman. I 1856 fik hun tilkendt en årlig understøttelse på 80 rigsdaler af enkedronning [[Caroline Amalie]], og med det i hånden kunne hun føre sin egen husholdning som syerske og oversætter fra tysk.
Finansminister [[C.E. Fenger]] hjalp hende til at få en uddannelse som [[telegrafist]], hvorefter hun blev ansat i 1866 ved [[Den danske Statstelegraf]] som den første kvindelige [[tjenestemand]]. Hun arbejdede først som telegrafisk i fire år i [[Helsingør]], var dernæst stationsbestyrer i [[Nysted]] og endte til sidst i [[Aarhus]].<ref name=":0" />
 
==Forfatterskab==
Linje 38:
 
I sine senere bøger ''En Skizze efter det virkelige Liv'' (1853), og ''Minona'' (1854) tager Fibiger livtag med sin ungdoms radikalitet. Væsentligst er ''Minona'', som med sin komplicerede og højt opspændte incesthistorie er hendes betydeligste litterære værk. Romanen var ingen skandalesucces, kun skandale.
Fibigers skønlitterære forfatterskab blev aldrig fortsat.
Fibigers skønlitterære forfatterskab blev aldrig fortsat. Alligevel kom hun til at stå som ''den første, der hejsede sejl'' i kvindesagen, og hun arbejdede hele sit liv for kvindens ret til uddannelse og uafhængighed, blandt andet gennem sit virke som telegrafist (fx som bestyrer af telegrafstationen i Nysted fra 1869).
 
==Kvindesagen==
Fibigers debutroman Clara Raphael havde stor indflydelse på kvindebevægelsens start og derfor regnes hun ofte som Danmarks første kvindesagsforkæmper. Hun blev derfor også inviteret til at være medlem af [[Dansk Kvindesamfund]] fra dennes stiftelse i [[1871]] og Dansk Kvindesamfunds [[Mathildeprisen]] er opkaldt efter hende. Den blev oprettet i 1970 og gives til kvinder, mænd, organisationer, virksomheder og andre, der på afgørende måde arbejder for gennemførelsen af den fulde retslige og faktiske ligestilling mellem kvinder og mænd.<ref name=":0" />
 
== Bibliografi ==