Vorosjilov blev født i Verkhneye i nærheden af Lisitjansk i Yekaterinoslav guvernement ([[Dnipropetrovsk]]) (nu en del af [[LuganskLuhansk oblast]]) i zartidens [[Ukraine]]. Han var søn af en jernbanearbejder og arbejdede allerede som 7 årig i miner, fabrikker og som fårehyrde. Klim Vorosjilov blev i [[1899]] arresteret for at have organiseret en strejke. Flere gange fængslet og udvist<ref>Hagerups Konversationsleksikon København 1953, s. 600</ref>. Meldte sig ind i det kommunistiske parti i [[1905]]. Efter den russiske revolution i [[1917]] var han medlem af den provisoriske ukrainske regering og kommissær for interne affærer. Under det sovjetiske forsvar af [[Volgograd|Tsaritsyn]] under borgerkrigen samarbejdede han med [[Josef Stalin]]. Han var velkendt for at hjælpe Stalin i militærrådet (som blev ledet af [[Lev Trotskij]]). Han fungerede på sydfronten i den [[russiske borgerkrig]] og [[den polsk-sovjetiske krig]] mens han var ved den 1. Kavaleri Arme.
== Karriere ==
Linje 37:
== Død og minde ==
Efter Khrusjtjovs fald bragte Bresjnev Vorosjilov tilbage i politik som en kransekagefigur. Han blev genvalgt til centralkomiteen i [[1966]] og tildelt en ny medalje som [[Sovjetunionens helt]] i [[1968]]. Han døde i [[1969]] i [[Moskva]] og blev begravet ved [[Kreml]]s mur. [[KV-1]] kampvognen, som blev anvendt under 2. verdenskrig, var opkaldt efter ham. To byer blev også opkaldt efter ham: ''Vorosjilovgrad'' i Ukraine (nu døbt tilbage til det historiske [[LuganskLuhansk]]) og ''Vorosjilov'' i sovjets Fjernøsten (nu omdøbt til [[Ussuríjsk]] efter [[Ussuri]] floden), foruden Generalstabsakademiet i Moskva. [[Stavropol]] blev kaldt ''Vorosjilovsk'' fra [[1935]] til [[1943]].
