Løve: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Beskyttede Løve: Særligt udsat for hærværk: De seneste mange ændringer har næsten været udelukkende IP-hærværk ([Redigér=Bloker uregistrerede brugere] (på ubestemt tid) [Flyt=Bloker uregistrerede brugere] (på ubestemt tid))
m Tilføjer semibeskyttelsesskabelon; kosmetiske ændringer
Linje 1:
{{Semibeskyttet}}
{{semibeskyttet}}
{{taksoboks
Line 32 ⟶ 33:
 
== Etymologi ==
Ordet ''løve'' kommer fra [[Nedertysk|middelnedertysk]] leu/lewe/louwe (ligesom det [[tysk (sprog)|tysktyske]]e ''Löwe''), og endnu tidligere fra [[oldhøjtysk]] leo/lewo/louwo. I sidste ende nedstammer ordet fra [[latin]] leo og [[oldgræsk]] λέων (léōn).
 
== Taksonomi og udvikling ==
Line 57 ⟶ 58:
Der fandtes flere yderligere underarter af løver i forhistorisk tid:
* ''P. l. atrox'', kendt som den [[amerikansk løve|amerikanske løve]] eller amerikanske grotteløve, eksisterede i stort antal i Amerika fra [[Canada]] til [[Peru]] i den pleistocæne epoke ind til for omkring 10.000 år siden. Denne form, samt grotteløven, betragtes somme tider som separate arter, men nylige fylogenetiske studier antyder, at de begge er underarter af løven (''Panthera leo'').<ref>Barnett, Ross ''et al.'' (2009): [http://www.clas.ufl.edu/users/mbinford/GEOXXXX_Biogeography/Literature_reports_by_students/Sixth%20Report/Townsend_2009_BarnettEtAl_Pleistocene_Lion_Phylogeography.pdf Phylogeography of lions (Panthera leo ssp.) reveals three distinct taxa and a late Pleistocene reduction in genetic diversity] [[Molecular Ecology|Mol. Ecol.]] Vol.18, p.1668-1677.</ref><ref name="BurgerJ-Molecular-phylogeny" /> Dette var en af de største underarter af løver, der har eksisteret, og dens kropslængde bliver vurderet til at have været 1,6-2,5&nbsp;m.<ref name="Quaternary extinctions">{{Cite book|last=Martin |first=P.S. |title=Quaternary Extinctions |year=1984 |publisher= University of Arizona Press|location= Tucson, Arizona|url=http://books.google.com/?id=O8SgPwAACAAJ|isbn=0-8165-1100-4 }}</ref>
* ''[[Panthera leo fossilis|P. l. fossilis]]'' trivedes for omkring 500.000 år siden; der er blevet fundet fossiler i [[Tyskland]] og [[Italien]]. Underarten var større end nutidens afrikanske løver og kunne blive på størrelse med den amerikanske grotteløve.<ref name="BurgerJ-Molecular-phylogeny" /><ref>Ernst Probst: Deutschland in der Urzeit. Orbis Verlag, 1999. ISBN 3-572-01057-8</ref> [[Fil:Lascaux-diverticule-félins.jpg|thumb|[[Grotteløve]]r, i [[Lascaux-hulerne]].]]
* ''P. l. spelaea'', known as the [[Cave Lion|European cave lion]], Eurasian cave lion, or Upper Pleistocene European cave lion, occurred in Eurasia 300,000 to 10,000 years ago.<ref name="BurgerJ-Molecular-phylogeny" /> This species is known from [[Paleolithic]] [[cave painting]]s (such as the one displayed to the right), [[ivory]] carvings, and clay busts,<ref name="Packer00">{{Cite journal| last=Packer | first=Craig | coauthors=Jean Clottes | title=When Lions Ruled France | journal=Natural History | volume=| issue=| pages=52–57 | month=November | year=2000 | url=http://www.lionresearch.org/current_docs/m_pdf/36.pdf | format=PDF | accessdate=2007-08-27}}</ref> indicating it had protruding ears, tufted tails, perhaps faint tiger-like stripes, and that at least some males had a ruff or primitive mane around their necks.<ref name="Koenigswald02"/> This example is a hunting scene that probably depicts females hunting using the same strategy as modern lions, while males may not be part of the subject.
* ''P. l. vereshchagini'', known as the East Siberian- or [[Beringian cave lion]], was found in [[Sakha Republic|Yakutia]] ([[Russia]]), [[Alaska]] ([[United States|USA]]), and the [[Yukon|Yukon Territory]] ([[Canada]]). Analysis of skulls and mandibles of this lion demonstrate that it is distinctly larger than the European cave lion and smaller than the American cave lion with differing [[skull]] proportions.<ref name="BurgerJ-Molecular-phylogeny" /><ref>{{Cite journal|last= Baryshnikov|first=G.F. |coauthors=G. Boeskorov |year=2001 |title=The Pleistocene cave lion, ''Panthera spelaea'' (Carnivora, Felidae) from Yakutia, Russia |journal=Cranium |volume=18 |issue=1 |pages=7–24 |doi=}}</ref>
Line 81 ⟶ 82:
 
[[Fil:HansomeLion 002.jpg|thumb|Under konfrontationer med andre får manken løven til at se større ud.]]
Vægten for fuldvoksne løver ligger mellem 150–250&nbsp;kg for hanner og 120–182&nbsp;kg for hunner.<ref name="nowak">{{Cite book|last=Nowak |first= Ronald M. |year=1999 |title=Walker's Mammals of the World |location=Baltimore |publisher=Johns Hopkins University Press |isbn=0-8018-5789-9}}</ref> Nowell og Jackson har rapporteret en gennemsnitsvægt på 181&nbsp;kg for hanner og 126&nbsp;kg for hunner.<ref name="CAP"/> Løver varierer ofte i størrelse alt afhængig af deres miljø og område, hvilket resulterer i en stor spredning af dokumenteret vægt. For eksempel er løver i det [[sydlige Afrika]] generelt 5 procent tungere end løver i [[Østafrika]].<ref>Scott, Jonathon; Scott, Angela. (2002) ''Big Cat Diary: Lion'', p. 80</ref>
 
Hoved og kropslængde er 170–250&nbsp;cm for hanner og 140–175&nbsp;cm for hunner; skulderhøjde er omkring 123&nbsp;cm hos hanner og 107&nbsp;cm hos hunner. Halelængden er 90–105&nbsp;cm hos hanner og 70–100&nbsp;cm hos hunner.<ref name="nowak"/> Den længste løve der kendes til var en sortmanket han skudt nær Mucsso i det sydlige [[Angola]] i oktober 1973; den tungeste løve man har kendt til i det fri var en menneskeæder skudt i 1936 udenfor Hectorspruit i det østlige [[Transvaal]] i [[Sydafrika]] – den vejede 313&nbsp;kg.<ref>Wood, The Guinness Book of Animal Facts and Feats. Sterling Pub Co Inc (1983), ISBN 0-85112-235-3</ref> Løver i fangenskab bliver ofte større end vilde løver – den tungeste løve der kendes til var en han i Colchester Zoo i England kaldt Simba i 1970, som vejede 375&nbsp;kg.<ref>[http://www.junglephotos.com/africa/afanimals/mammals/lionnathist.shtml Jungle Photos Africa Animals mammals – lion natural history] Wood, G. 1983. The Guinness book of animal facts and feats. Sterling Pub. Co. Inc. 3rd. edition. 256 pp.</ref>
Line 130 ⟶ 131:
[[Fil:Loewen elefanten.jpg|thumb|Løver ved Savuti-floden er kendt for relativt ofte at jage elefanter]]
[[Fil:Lion.ogv|thumb|300px|En video af en løve i vildnisset.]]
Løvernes byttedyr er hovedsageligt store pattedyr, specielt [[gnu]]er, [[impala]]er, [[zebra]]er, [[Afrikansk bøffel|bøfler]] og [[vortesvin]] i Afrika, og [[nilgau]], [[vildsvin]] og forskellige [[hjort]]earter i Indien. Mange andre arter jages, afhængigt af tilgængelighed. Disse omfatter normalt [[hovdyr]] som vejer mellem 50 og 300&nbsp;kg såsom [[kudu]], [[hartebeest]], [[gemsbuk]]ke og [[Taurotragus|elandantiloper]].<ref name="nowak"/> Til tider kan de tage relativt små arter såsom [[Thomsongazelle]]r eller [[springbuk]]ke. Løver som jager i grupper er i stand til at nedlægge de fleste dyr, selv sunde, voksne dyr, men de angriber generelt sjældent meget store byttedyr, såsom fuldvoksne [[giraf]]fer, på grund af faren for at komme til skade.
 
Omfattende statistikker, indsamlet over flere studier, viser at løver normalt lever af pattedyr på mellem 190–550&nbsp;kg. I Afrika er gnuer det foretrukne byttedyr (de udgør næsten halvdelen af løvernes bytte i [[Serengeti]]), fulgt af zebraer.<ref>''The Art of Being a Lion'' pg 186, Christine and Michel Denis-Huot, Friedman/Fairfax, 2002</ref> Løver udlukker generelt de fleste voksne [[flodhest]]e, [[næsehorn]], [[elefant]]er og mindre [[gazelle]]r, [[impala]]er og andre adrætte antiloper. Giraffer og [[Afrikansk bøffel|bøfler]] tages dog i visse regioner. Giraffer jages eksempelvis ofte i Kruger National Park.<ref name="Pienaar69">{{Cite journal|author=Pienaar U de V |year=1969 |title=Predator-prey relationships amongst the larger mammals of the Kruger National Park |journal=Koedoe |volume=12 |pages=108–176 |id= }}</ref> I Manyara Park står bøfler for op til 62 % af løvernes kost,<ref>"Among the Elephants", Iain and Oria Douglas-Hamilton, 1975</ref> på grund af den store tæthed af bøfler. Af og til kan løver tage flodheste, men voksne næsehorn undgås generelt. Selv om de vejer mindre end 190&nbsp;kg, tages vortesvin ofte afhængig af tilgængelighed.<ref>{{Cite journal|last=Hayward |first= Matt W. |coauthors=Graham Kerley| year=2005| title=Prey preferences of the lion (''Panthera leo'') |journal=Journal of Zoology |volume=267 |issue=3 |pages=309–322 |doi=10.1017/S0952836905007508}}</ref> I nogle områder specialiserer de i at jage atypiske byttedyr; dette er tilfældet ved [[Chobe National Park|Savuti]]-floden river, hvor løverne jager elefanter.<ref>{{Cite web|last=Kemp| first=Leigh| url=http://www.go2africa.com/africa-travel-articles/elephant-eaters-of-the-savuti| title=The Elephant Eaters of the Savuti| publisher=go2africa |accessdate=8 March 2010}}</ref> Parkguider i området har rapporteret om at løverne, drevet af ekstrem sult, begyndte at nedlægge babyelefanter, og derefter gik videre til ungdyr og somme tider fuldvoksne dyr om natten hvor elefanternes syn er dårligt.<ref>{{Cite news|title=King of the jungle defies nature with new quarry |first=Damien |last=Whitworth |date=9 October 2006 |publisher=The Australian |url=http://www.news.com.au/story/0,23599,20547955-38195,00.html |accessdate=2007-07-20 |archiveurl=https://archive.is/ZONz|archivedate=2012-05-27}}</ref> Løver angriber også husdyr; i Indien udgør kvæg en betragtelig del af deres kost.<ref name=Menon>Vivek Menon: ''A Field Guide to Indian Mammals''.</ref> De er i stand til at dræbe andre rovdyr såsom [[leopard]]er, [[puma]]er, [[hyæne]]r og [[hyænehund]]e, selvom de (i modsætning til de fleste kattedyr) sjældent æder rivalerne efter at have dræbt dem. De spiser også ådsler fra dyr der enten er døde af naturlige årsager (sygdom) eller dræbt af andre rovdyr, og holder konstant øje med omkredsende [[grib (fugl)|gribbe]], da de er klar over at disse indikerer et dyr der enten er dødt eller har problemer.<ref name="Schaller213">Schaller, p. 213</ref> En løve kan proppe sig og æde op til 30&nbsp;kg på en gang;<ref name="simba">{{Cite book|last= Guggisberg|first=C. A. W. |title=Simba: the life of the lion. |year=1961 |publisher=Howard Timmins |location=Cape Town |isbn= }}</ref> hvis den er ude af stand til at æde hele byttedyret vil den hvile i et par timer hvorefter den vil fortsætte. På en varm dag kan flokken trække sig ind i skyggen og efterlade en han eller to til at stå vagt.<ref name="Schaller2706">Schaller, p. 270–276</ref> En voksen løvinde kræver i gennemsnit omkring 5&nbsp;kg kød hver dag, mens en han kræver omkring 7&nbsp;kg.<ref>{{Cite web|title=Lions |publisher=Honolulu Zoo |url=http://www.honoluluzoo.org/lion.htm |accessdate=2007-07-20 }}</ref>
Line 160 ⟶ 161:
Selvom fuldvoksne løver ikke trues af nogle naturlige rovdyr peger beviser i retning af at størstedelen dør en voldsom død, dræbt af mennesker eller andre løver.<ref name="Schaller183">Schaller, s. 183</ref> Dette er især tilfældet for hanløver, der som flokkens centrale beskyttere har en større sandsynlighed for at komme i aggressiv kontakt med rivaler. Selvom en hanløve kan blive 15 eller 16 år gammel (hvis han undgår at blive afsat af andre hanner), bliver de fleste voksne hanner ikke mere end 10 år gamle. Dette er grunden til at hanløvens gennemsnitlige levealder er betragteligt mindre end løvindens i naturen. Løver af begge køn kan dog såres eller ligefrem dræbes af andre løver når to flokke med overlappende territorium kommer i konflikt med hinanden.
[[Fil:Lion female in tree, Serengeti.jpg|thumb|En af de træklatrende løver i Serengeti, Tanzania]]
Diverse arter af [[flåt]]er sætter sig ofte i løvers øre-, nakke- og [[lyske]]regioner.<ref name="Schaller184">Schaller, s. 184</ref><ref>{{Cite book|last=Yeoman |first=G.|coauthors= Jane B. Walker |title=The ixodid ticks of Tanzania|year=1967 |publisher=Commonwealth Institute of Entomology |location=London |oclc=955970}}</ref> Voksne udgaver af forskellige arter fra bændelormfamilien ''[[Taenia (bændelorm)|Taenia]]'' er blevet isoleret fra tarmen efter løverne har indtaget larveformer fra antilopekød.<ref>{{de icon}}{{Cite journal|last=Sachs |first=R |year=1969|title=Untersuchungen zur Artbestimmung und Differenzierung der Muskelfinnen ostafrikanischer Wildtiere [Differentiation and species determination of muscle-cysticerci in East African game animals] |journal=Zeitschrift für tropenmedizin und Parasitologie |volume=20 |issue=1 |pages=39–50 |pmid=5393325}}</ref> Løver i [[Ngorongoro Conservation Area|Ngorongoro-krateret]] blev ramt af et udbrud af stikfluer (''[[stikflue|Stomoxys calcitrans]]'') i 1962; dette resulterede i udmagrede løver, som blev dækket i blodige bare pletter. Løver forsøgt uden held at undgå de bidende fluer ved at klatre op i træer eller kravle ned i hyænegrave; mange omkom eller udvandrede og bestanden sank fra 70 til 15 individder.<ref>{{Cite journal|last=Fosbrooke |first=Henry |year=1963 |title=The stomoxys plague in Ngorongoro |url=http://jstor.org/stable/1781718 |journal=East African Wildlife Journal |volume=1 |issue=6|pages=124–126 |doi=10.2307/1781718}}</ref> Et nyere udbrud i 2001 dræbte seks løver.<ref name="Nkwame06">{{Cite news| last=Nkwame|first= Valentine M | title=King of the jungle in jeopardy | publisher=The Arusha Times | date=9 September 2006 | url=http://www.arushatimes.co.tz/2006/36/features_10.htm | accessdate=2007-09-04}}</ref> Løver er, særligt i fangenskab, sårbare overfor [[hundesyge]]-virus (CDV), [[FIV]] og [[Felin Infektiøs Peritonitis|FIP]].<ref name="zoos_encyclopedia"/> CDV spredes gennem tamhunde og andre [[rovdyr (orden)|rovdyr]]; et udbrud i 1994 i [[Serengeti nationalpark]] førte til at mange løver udviklede neurologiske symptomer såsom slagtilfælde <!-- NOTE: oversat fra "seizure" -->. Under udbruddet døde flere løver af lungebetændelse og [[encephalitis]].<ref>{{Cite journal|author=M.E. Roelke-Parker ''et al.'' |year=1996 |month=February |title=A canine distemper epidemic in Serengeti lions (''Panthera leo'') |journal= Nature|volume=379 |issue= 6564|pages=441–445 |url=http://www.lionresearch.org/current_docs/17.pdf |format=PDF|accessdate=2007-07-08 |doi=10.1038/379441a0|pmid=8559247}}</ref> FIV, som minder om [[HIV]] uden at have kendt negativ påvirkning af løver, har en så foruroligende effekt på huskatte at [[Species Survival Plan|SSP]]-programmet anbefaler systematisk test af løver i fangenskab. Den findes med høj til endemisk frekvens i flere vilde løvebestande, men er stort set fraværende hos asiatiske og namibiske løver.<ref name="zoos_encyclopedia"/>''
 
=== Kommunikation ===
Line 188 ⟶ 189:
== Bestand og bevaringsstatus ==
[[Fil:Lion Gir.jpg|thumb|Deb asiatiske løve, hvis levesteder engang rakte fra Middelhavet og til det nordvestlige indiske subkontinent, findes i dag kun i [[Gir-skoven]] i [[Gujarat]], Indien. Der findes kun omkring 320 asiatiske løver i naturen.<ref>[http://www.outlookindia.com/article.aspx?220509 The Mane Don't Fit]</ref>]]
De fleste løver lever nu i det østlige og sydlige Afrika, og deres antal der falder drastigt, med et fald på omkring 30-50 procent i de seneste to årtier.<ref name=IUCN/> Det vurderes at den afrikanske løvebestand er på mellem 16.500 og 47.000 i naturen i 2002–2004,<ref>{{Cite journal|author=Bauer H, Van Der Merwe S |year= 2002|title=The African lion database |journal=Cat news |volume=36 |issue= |pages=41–53}}</ref><ref>{{Cite book|author=Chardonnet P |year=2002|title=Conservation of African lion|publisher =International Foundation for the Conservation of Wildlife|location=Paris, France}}</ref> hvilket er en reduktion fra vurderinger på helt op til 100.000 eller måske ligefrem 400.000 i 1950. Grunden til faldet er ikke ligetil, og det kan muligvis ikke vendes.<ref name=IUCN/> Tab af levesteder, og konflikter med mennesker betragtes som de mest alvorlige trusler mod arten.<ref name="awf">{{Cite web|title=AWF Wildlife: Lion|url=http://www.awf.org/content/wildlife/detail/lion|publisher=African Wildlife Foundation|accessdate=2007-08-29}}</ref><ref>{{Cite web|title=NATURE. The Vanishing Lions |publisher=PBS |url=http://www.pbs.org/wnet/nature/vanishinglions/index.html |accessdate=2007-07-20 }}</ref> De tilbageværende bestande er ofte isoleret geografisk fra hinanden, hvilket kan medføre [[indavl]] og dermed en mangel på [[genetisk mangfoldighed]]. Derfor betragtes løven som værende en [[truet art]] af [[International Union for Conservation of Nature|International Union for Conservation of Nature and Natural Resources]], mens den asiatiske underart er [[kritisk truet art|kritisk truet]].{{kilde mangler|dato=(sandkasse eller diskussionsside)}} Løvebestanden i Vestafrika er isoleret fra løvebestande i det centrale Afrika, med lidt eller ingen udveksling af avlende individer. Antallet af voksne individer i Vestafrika vurderes af to nylige undersøgelser at være på ca. 850–1.160 (2002/2004). Der er uenighed omkring størrelsen af den største individuelle bestand i Vestafrika: vurderingerne rækker fra 100 til 400 løver i [[Burkina Faso]]'s [[Arly-Singou]]-økosystem.<ref name=IUCN/>
 
Bevarelse af både afrikanske og asiatiske løver har ført til oprettelsen af nationalparker og reservater; blandt de bedst kendte er [[Etosha nationalpark]] i [[Namibia]], [[Serengeti nationalpark]] i Tanzania og [[Kruger National Park]] i det østlige [[Sydafrika]]. Uden for disse områder resulterer problemer med løvers møde med husdyr og mennesker ofte i at løverne elimineres.<ref>{{Cite web| last=Roach | first=John | title=Lions Vs. Farmers: Peace Possible? | work=National Geographic News | publisher=National Geographic | date=16 July 2003 | url=http://news.nationalgeographic.com/news/2003/07/0716_030716_lions.html | accessdate=2007-09-01}}</ref> I Indien er den 1.412&nbsp;km² [[Gir Forest National Park]] i den vestlige del af landet det sidste tilbageværende areal for den asiatiske løve. Nationalparken var hjemsted for omkring 359&nbsp;løver (pr. april 2006). Som i Afrika har de mange menneskebosættelser tæt på ført til sammenstød mellem løver, husdyr, lokale beboere og ansatte hos nationalparken.<ref>
Line 212 ⟶ 213:
=== Løvetæmning ===
[[Fil:Lion tamer (LOC pga.03749).jpg|left|thumb|En [[radering]] af en løvetæmmer i et bur med løver og tigere fra det 19. århundrede.]]
En [[løvetæmmer]] er en person, der tæmmer løver til underholdning for et publikum, enten som del af et etableret [[cirkus]] eller som en individuel handling, såsom hos [[Siegfried & Roy]]. Bebgrebet bruges også ofte om tæmning og fremvisning af andre store jattedyr såsom tigere, [[leopard]]er og [[puma]]er. Blandt pionererne indenfor løvetæmning var i den første halvdel af det 19. århundrede den franske Henri Martin og amerikanske Isaac Van Amburgh, som begge turnerede vidt og bredt, og hvis teknikker blev kopieret af en række efterfølgere.<ref name = "baratay187"/> Van Amburgh optrådte for [[Victoria af Storbritannien|dronning Victoria]] i 1838, da han turnerede [[Storbritannien]]. Martin komponerede en [[pantomime]] med titlen ''Les Lions de Mysore'', en idé som Amburgh hurtigt lånte. Disse optrædener kom til at overskygge [[ridning|rideoptrædener]] som den centrale del af cirkusforestillinger, men nåede for alvor den offentlige bevidsthed med biografkunsten i begyndelsen af det 20. århundrede. Ved at demonstrere menneskets overlegenhed ift. dyret kom løvetæmmeren til at repræsentere nogenlunde det samme som dyrekampe havde i de foregående århundreder.<ref name="baratay187">Baratay & Hardouin-Fugier, s. 187.</ref> Det ultimative bevis på en tæmmers dominans og kontrol over en løve er demonstreret ved at han placerer sit hoved i løvens mund. Den nu ikoniske løvetæmmers stol blev første gang brugt af amerikaneren [[Clyde Beatty]] (1903–1965).<ref>{{Cite book| first=David | last=Feldman | authorlink=David Feldman (author) | year=1993 | title=How Does Aspirin Find a Headache? | edition= | publisher=HarperCollins | location= | isbn= 0-06-016923-0 }}</ref>
 
== Kulturelle fremstillinger ==