Folkevise: Forskelle mellem versioner

Ordet er stadig udbredt i almindeligt sprogbrug, men er i forskningen erstattet af ''[[ballade]]''. En grund er, at genren blev til hos adelen og først senere overført til almuen.<ref>Jensen et. al. (2009) s. 13</ref> En anden grund er, at den danske visetradition er en del af en fælleseuropæisk balladetradition.<ref name="Dahlerup 154">Dahlerup (1998) s. 154</ref>15

Fra Danmark er der overleveret 539 ballader. Det er i europæisk sammenhæng usædvanligt mange.<ref name="Dahlerup 113">Dahlerup (1998) s. 113</ref> Flere er dog varianter af hinanden, og den enkelte ballade er udtryk for den enkelte sangers personlige udgave af en ''grundmodel''. Derfor skal hver udgave betragtes som selvstændige værker.<ref>ref>Kaspersen et. al. (2000) s. 477</ref> Det ældst kendte eksempel på en dansk ballade er ''[[Drømte mig en drøm i nat]]'', et fragment fra 1320. Hovedparten er nedskrevet i 16. århundrede, da adelige kvinder begyndte at nedskrive de mundtlige ballader. På det grundlag udgav præsten [[Anders Sørensen Vedel]] sin samling ''[[Hundredvisebogen]]'' i 1591. Det var da den første af sin art i Nordeuropa. Vedels visesamling har også været et vigtigt referenceværk for norsk balladeforskning. I 1695 udgav præsten og sprogforskeren [[Peder Syv]] en ny udgave af Vedels samling, som han udvidede med hundrede nye ballader. Den kaldte han ''[[Kæmpevisebogen]]''. Den blev populær ikke bare i Danmark, men også i Norge og på [[Færøerne]]. Danske ballader er oversat af den tysk filosof, litteraturkritiker og litterat [[Johann Gottfried von Herder]] i hans samling fra [[1778]]-[[1779]]. Her fandt [[Johann Wolfgang von Goethe]] inspiration til sit digt ''[[Der Erlkönig]]'' (''Alfekongen'' fra 1782). På Færøerne er [[Færøsk kædedans|fællesdanse]] ledsaget af ballader bevaret i en form, der ligner den oprindelige nordiske.<ref name="Jensen 12">Jensen et. al. (2009) s. 12</ref>f