Odense Adelige Jomfrukloster: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Et billede mere
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 6:
 
==Bispegård, kongeslot og adelsgård==
Den langstrakte hovedbygning er i to stokværk med kælder. Den er bygget over flere omgange. Kælderen og nederste stokværk er i følge en for længst forsvundet indskriftstavle opført 1504-08 af biskop [[Jens Andersen Beldenak]] som bispebolig. De svære mure er opførte i røde [[munkesten]] lagt i [[Forbandt|munkeskifte]]. Man kan se spor efter oprindelige vinduer. Kælderen er, bortset fra ved gavlene, dækket af to rækker spidsbuede hvælvinger, der i midten hviler på korte murede piller. Ved [[reformationen]] overgik bispegården som alt andet kirkegods til [[kronen]]. Kong [[Frederik II]] lod i 1560 gården indrette til kongelig bolig. I den forbindelse bygges flere nye bygninger, herunder staldbygninger. Allerede i 1575 opgav man bispegården som kongeslot. Kongen foretrak det gamle Skt. Hans Kloster, det nuværende [[Odense Slot]], som var "''langt bedre at holde hus på og bo i end Biskopsgården''". I 1579 overtog den velhavende Odense-borger [[Oluf Bager]] gården fra kronen. Efter ham var gården ejet af familen Akeleye og andre adelsslægter, men 1630 overtog [[Jørgen Brahe]] gården. Han lod bygge et nyt stokværk på bygningen, dog i små mursten, og med kamtakkede gavle. Over hovedindgangen sidder en ret forvitret sten med våbenskjolde for slægterne [[Brahe]] og [[Gyldenstierne]]. Jørgen Brahes søn og svigerdatter, [[Preben Brahe]] og [[Susanne Gøye]], overlod gården til [[Anne Gøye]], Susannes faster. Hun var en passioneret [[bogsamler]] og havde her et stort bibliotek på cirka 900 bøger og 100 håndskrifter. Denne samling testamenterer hun til Preben Brahe og Susanne Gøyes datter, [[Karen Brahe]].
 
==Karen Brahe opretter klosteret==