Forskel mellem versioner af "Feudalisme"

6 bytes fjernet ,  for 4 år siden
m
Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra 175.139.250.26 (diskussion | bidrag)
m (Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra 175.139.250.26 (diskussion | bidrag))
En medvirkende årsag til [[Hundredeårskrigen]] var, at [[England|den engelske konge]] var [[Frankrig|den franske konges]] vasal i en del områder af det vestlige Frankrig og samtidig gjorde krav på den franske trone.
 
=== Valdemar SejerendeSejr ===
Under [[Valdemar Sejr]] ([[1170]]-[[1241]]) udfoldedes to diametralt modsatrettede virkeliggørelser af det ideal, som lå bag herre-vasalforholdet. Under Valdemars erobringskrige i Nordtyskland blev grevskabet [[Grevskabet Schwerin|Schwerin]] et len under Danmark, og grev [[Henrik af Schwerin]] blev dermed Valdemars vasal. Det så han imidlertid stort på og tog i stedet sin lensherre og Danmarks tronfølger til fange under en jagt på Lyø i 122341223. Først i 12261225 lykkedes det at få kongen frikøbt, men det kostede dyrt i både penge og territorium.
 
Da landet dermed var kongeløst, blev Valdemars nevø, [[Albert af Orlamünde]], som var kongens vasal i [[Grevskabet Holsten|Holsten]], udnævnt til at være statholder. I denne egenskab forsøgte han dels at forhandle sig til en frigivelse af kongen og prinsen og dels at nedkæmpe den oprørske Henrik af Schwerin. Under [[slagt ved Mölln]] i 1225 blev han dog selv taget til fange. I betingelserne ved Valdemars frigivelse blev det bl.a. fastslået, at Albert skulle fratages grevskabet Holsten, og at Valdemar ikke måtte gøre forsøg på at befri ham. Efter [[slaget ved Bornhöved]] i 1227 stod det klart, at Danmark måtte opgive lenene i Nordtyskland, og det gav mulighed for, at Albert kunne slippe fri. I stedet for sit tabte len fik han lenet Als.
54.333

redigeringer