Knud Viktor: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rotlink (diskussion | bidrag) m dødt link |
→Liv: flertydiglinkfix : Minedrift + Klippe (geologi) |
||
Linje 25:
« Luberonsymfonien » fra 1970'erne betragtes af mange som hans [[mesterværk]]. Ordet ''symfoni'' indebærer ikke nogen musikalsk struktur, Knud Viktor komponerer ikke musik men ''lydgenstande''; forskellen ligger mere på det erkendelsesmæssige plan end paa det estetiske, hvilket visse specialister har lagt vægt på at vise<ref>Cf. Marc Jaquin, ”''Knud Viktors lydverden''” i ”''Chambre d’echo''”, udstillingskatalog ([[Réattu Museet]]) [[Arles]] [[2009]]</ref>.
I 1989 bestiller byen [[Melle]] i departementet [[Deux-Sèvres]] to opstillinger, de eneste man stadig kan opleve : « ''Eclats d’argent'' » (Sølvsplinter) og « ''Allo la Terre'' » (Hallo Jord). Den første præsenteres i en nedlagt [[sølv]][Minedrift|[mine]], en af [[Europa]]s kendteste [[geologi]]ske [[seværdighed]]er – De frankiske kongers sølvminer. Det drejer sig om en lydvandring på 320 meter i minegangene, hvor man kan høre, hvordan man sprængte [[klippe (geologi)|klippe]]stenen eller blot [[vand]]et risle, etc. Datidens borgmester i Melle, [[Jean Bellot]], og Knud Viktor modtog sammen [[Turistfornyelsen]]s Grand Prix.
Den anden opstilling består i tre [[telefonboks]]e drevet af [[solenergi]], hvor man ved at løfte røret hører forskellige ''livsrytmer'': en kanin, der [[drømme]]r, [[snorke]]r og sukker, [[eddikeflue]]rs kærlighedssang eller to [[snegl]]e, der gumler på [[salat]].
| |||