Nordfrisisk (sprog): Forskelle mellem versioner

En kort [[Vokal (sprog)|vokal]] betegnes ved et enkelt [[Vokal (sprog)|vokaltegn]], og en lang betegnes ved dobbeltskrivning af vokaltegnet, for eksempel i ''skuul'', "skole" (''fering''-dialekt). Dobbeltskrivning af [[Konsonant|konsonanter]] findes derimod kun for Helgoland-dialekten (hvor den faktisk er overflødig, da vokallængden også her markeret med enkelt/dobbeltskrivning). På Sild og Helgoland skrives navneord som på tysk med stort begyndelsesbogstav.

 

 

Der er store indbyrdes forskelle mellem de nordfrisiske dialekter, både hvad angår udtale og ordforråd. Forskellene mellem de 10.000 frisisktalendes sprog er således blevet sammenlignet med dialektforskellene i hele det nordiske sprogområde. Den fonetiske ortografi har således ført til, at nordfrisisk staves på en halv snes forskellige måder, hvilket er en alvorlig hæmsko for brugen af sproget i undervisning, litteratur, medier og i forhold til myndigheder.