Okker: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner |
m Tilføjet kilder |
||
Linje 1:
[[File:Conservatoire échantillonage d'ocres.jpg|thumb|Prøver af forskellige okkere]]
[[Fil:Okker.JPG|thumb|310px|Her farver okkerbelægningen vandløbet rustrødt.]]▼
[[File:Différentes couleurs au conservatoire des ocres.jpg|thumb|Samling af okkerfarver]]
'''Okker''' af [[græsk]] ochros, ”bleggul” eller ”gusten”. Oprindeligt den fælles betegnelse for naturligt forekommende gule, brunlige og røde jordarter, der findes som sedimentære aflejringer. Det er en naturligt forekommende jernforbindelse og har været brugt siden [[hulemaleri]]ernes tid som rødt, brunt eller gult farvestof. Det regnes for at være et fuldkommen ugiftigt [[pigment]], som stadig blandes i hvidte[[Kalk (mineral)|kalk]] eller anden facademaling. Mange bygninger i [[Middelhavslandene]] og hele beboelsesområder i det sydlige [[Californien]] er prægede af okkerpigmenternes røde og gyldne farvetoner. Det er et meget almindeligt stof og er derfor et prisbillig farvestof.
==Sammensætning==
Okker
==Produktion==
Traditionelt er okker indvundet fra åbne brud i de øvre jordlag. I [[Siena]] i [[Italien]] og [[Roussillon (Vaucluse)|Rousillon]] i [[Frankrig]] findes nogle af de største, kommercielt udnyttede forekomster. I Danmark har der ved lokaliteten [[Løvskal]] ved [[Randers]] ind til midten af det [[20. århundrede]] været gravet okker. De vigtigste forekomster og kilder har vundet indpas som navngivne [[pigment]]er i maletraditionen, feks. Terra di Siena, Terra di Puozzola, persisk rødt, Løvskal-okker osv.
Fra [[middelalderen]] frem til omkring 1950 var kalkfarve den dominerende malings type ved facademaling. Traditionelt har jordfarverne, de gule og rødlige samt gråt og hvidt domineret. 1700-tallets mode foreskrev gule facader, da farven mindede om sandsten. Her blev okkerpigmentering populær, selvom okkerfarvepulver ikke ligefrem var billigt. Det var derfor også normalt at bare gadefacaden var okkerpigmenteret. [[Linolie]]<nowiki/>maling slog igennem på 1700-talet i byerne. Anvendes hovedsagligt til træværk og træmøbler, men kan også anvendes på puds, gips, tapeter og smedejern, også her anvendtes okker som farvepigment. ▼
Forarbejdningen af den udgravede okker består i en finknusning af materialet, efterfulgt af en [[slæmning]]: Det knuste materiale opblandes i en stor mængde vand, hvorfra planterester o.l. kan fjernes ved skumning og sining. Ved henstand synker først grus og andre større partikler til bunds, mens de finkornede okkerpartikler forbliver svævende i vandet og således kan adskilles ved [[dekantering]]. Ved gentagen henstand og dekantering (såkaldt [[fraktionering]]) sker en udskilning af stadigt finere partikler, der til sidst tørres og efterknuses til det færdige okkerpulver.
=== [[Skagensgul]] ===▼
Ved en glødning og udbrænding af krystalvand ændres gul okker til rød, såkaldt brændt okker, og traditionelt skelnes der således mellem ”rå” og
[[Skagen]] blev husene traditionelt set kalket hvert år til pinse med en blanding af kalk og okker. På grund af Skagens isolerede beliggenhed lagerførte man okker i store partier. Et år fik en af købmændene ved en fejltagelse leveret en fransk guld-okker, der giver en dybere gul farve. Man siger at begrebet ”skagengul” stammer fra denne fejlleverance, men det er ikke dokumenteret. ▼
”brændt” okker (eller f.eks. ”rå Siena” og ”brændt Siena”).
I moderne tid er naturlig okker for en stor dels vedkommende erstattet af syntetisk fremstillede jernoxider under navne som [[marsgul]] og [[jernoxidrød]].
=== Nybodergul ===▼
<gallery>
<nowiki> </nowiki>På 1800-tallet blev det almindeligt at farvesætte kalken med [[jernvitriol]], hvilket er billigere end okker, og afhængigt af blandingsforhold giver en farveskala fra lys gul til mørk orangegul. [[Nyboder]] at kalket med en jernvitriolblanding, ''ikke okker'' og fik sin velkendte gule farve i 1860'erne af arkitekt og kongelig bygningsinspektør [[Ferdinand Meldahl]]. ▼
File:Wagonnet.JPG|Vogn til transport af okker
File:Balance à Bascule.JPG|Vægt til brug ved afvejning af mineraler
File:Calibres pour marquage de sac d'ocre.JPG|Stencil til at mærke destinationen på tønder med okker
File:Tonneau d'ocre rouge.JPG|Tønde med okker
File:Bassin décantation ocre.jpg|Bassin til dekantering
File:Four Calcination.jpg|Ovn til brænding af okkeret
File:Conservatoire meules à broyer les ocres.jpg|Mølle til knusning til pulver
File:Salle tamisage.jpg|Maskine til sining af okkerpulveret
File:Salle empaquetage.jpg|Pakkerum
</gallery>
==Brug==
Okkerfarver har i årtusinder været blandt de mest udbredte og anvendte pigmenter i alle civilisationer.
===Grave===
I europæisk sammenhæng ses rød okker anvendt som strøelse over gravlæggelser i [[Neanderthal]]- og [[Cro Magnon]]- kulturerne; i Danmark er fundet en lignende anvendelse i en ca. 5.000 år gammel grav fra [[ældre stenalder]].
===Billedekunst===
Billedkunstnerisk brug af okkerfarver ses først i [[hulemaleri]]er i Sydfrankrig og [[Altamira|Nordspanien]], bl.a. de 15-17.000 år gamle malerier i [[Lascaux]]-hulerne, hvor motiverne er udført direkte på stenen. Den første brug af okker på en menneskeskabt, præpareret bund anses for at være facadedekorationerne på de 8-9.000 år gamle, [[Lerklinet|lerklinede]] stenalderbebyggelser i det [[Çatalhöyük|sydvestlige]] [[Tyrkiet]].
== Bygningshåndværk ==
▲I bygningshåndværket har okkerfarvet grus i visse områder været anvendt som tilslag i mørtler og således i Sydeuropa præget hele landsbyers farver. Fra [[middelalderen]] frem til omkring 1950 var kalkfarve den dominerende
[[Linolie]]<nowiki/>maling slog igennem i 1700-talet i byerne. Anvendes hovedsagligt til træværk og træmøbler, men kan også anvendes på puds, gips, tapeter og smedejern, også her anvendtes okker som farvepigment.
▲[[Skagen]] blev husene traditionelt set kalket hvert år til pinse med en blanding af kalk og okker. På grund af Skagens isolerede beliggenhed lagerførte man okker i store partier. Et år fik en af købmændene ved en fejltagelse leveret en fransk guld-okker, der giver en dybere gul farve. Man siger at begrebet ”skagengul” stammer fra denne fejlleverance, men det er ikke dokumenteret.
▲=== Nybodergul ===
▲
== Okkerforurening ==
=== Forsuring ===
Ved sænkning af grundvandstanden kommer der [[ilt]] ned til pyritten, [[svovl]] og [[jern]] skilles, og de strømmer ud med drænvandet. Vandet kan blive meget surt, fordi svovlet ofte ender som svovlsyre. Jernet føres ud som usynligt, opløst jern (ferrojern), så længe vandet fortsat er surt. Både det sure vand og det opløste jern er giftigt for fisk og smådyr.
Hvis ferrojernet yderligere iltes, bliver det til rustrødt ferrijern (okker). Okker gør mange af vore vandløb, søer og visse lavvandede fjorde røde, og det ødelægger livsbetingelserne for fisk og smådyr. Den røde okker er ikke [[gift]]ig, men det lægger sig som et lag på vandløbets bund og på de planter, der vokser i vandet. Derved hæmmes
=== Menneskeskabt problem ===
Okker kommer fra diffuse kilder eller fladekilder fra marker, dræn eller grøfter, dette ses ofte på hedesletter. At okkeren kommer ud i vores vandløb er ofte et menneskeskabt problem, da vi omlægger vores vandløb for landbrugets skyld. Når vi gør dette bliver områderne med den ellers isolerede okker i jorden iltet og løber med vandet ud i vandløbende om vinteren. De fleste vandløb blev omlagt i Danmark i [[1800
=== Vandrensning ===
Line 29 ⟶ 58:
=== Projektet ved Ravsted ===
[[Hvirlå]] er et af de mest okkerbelastede vandløb i [[Sønderjylland]] og er derfor et af de højst prioriterede vandløb i Sønderjyllands okkerbehandlingsplan. I 1993-1994 etablerede Sønderjyllands amt 2 okkerfældningssøer i den øvre del af Hvirlå-systemet. Okkersøerne har forårsaget en væsentlig reduktion i okkerbelastningen og derfor en forbedring af vandløbskvaliteten. Hvirlå er dog stadig den største enkelt kilde til okker belastning i
Hvirlå er hele året meget belastet med okker. Belastningen er kraftigst i vinterhalvåret, hvor den største udvaskning og transport af okker sker. Efter indsatsen med de 2 andre etablerede okker-søer viser prøver, at okkerbelastningen nedstrøms søerne er blevet reduceret med 30-60%. Projektet med okkervintersøen i år 2001 indebærer, at der etableres et [[stemmeværk]] i Hvirlå, således at vandstanden indenfor projektarealet kan hæves i vinterhalvåret.
I forbindelse med stemmeværket blev der etableret et omlødsstryg der skulle sikre fisk og smådyr frie passagemuligheder udenom stemmeværket. Der blev også etableret en mindre jordvold til beskyttelse af de nedstrømsliggende arealer. Vintersøområdet varierer mellem 4 og 18 hektar i udstrækning, afhængig af nedbørsmængden og opstemningshøjden.
Line 35 ⟶ 64:
Der er endnu (2013) ingen omløbsstryg ved stemmeværket.
==Kilder==
* {{kilde bog|efternavn= Hansen|fornavn= Fenge|medforfattere= Ole Ingolf Jensen|titel= Farvekemi. Uorganiske pigmenter|år= 1991|udgiver= GEC Gads Forlag|isbn= 87-12-01864-3}}
* {{kilde bog|efternavn= Doerner|fornavn= Max|titel= Malmaterial und seine Vervendung im Bilde|oplag= 15|år= 1980|udgiver= Ferdinand Enke Verlag|sprog= {{de sprog}}|isbn= 3-432-81045-8}}
* {{kilde bog |titel= Meyers Vareleksikon|år= 1941|udgiver= Aschehoug Dansk Forlag}}
[[Kategori:Geologisk aflejring]]
[[Kategori:Økologi]]
| |||