Spolebånd: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Glenn (diskussion | bidrag) katændr |
No edit summary |
||
Linje 9:
Spolebånd blev mere eller mindre afløst af [[kassettebånd]], som indeholder to spoler i en kassette. Men spolebånd kan ofte rumme mere information.
Spolebånd er et samlingsbegreb, der også dækker over de professionelle bånd, som anvendtes i pladestudier. Af dem findes der også forskellige typer. Den 'normale' - radiofonistandard er en kvart tomme bred. Den typiske afviklingshastighed på radiostationer er 15
De maskiner, der bare stod og registrerede udsendelserne fra radio og tv var ikke en lydmæssig perle, for her er båndhastigheden meget langsom. Endda ofte langsommere end kassettebåndets 4,75 cm. i sekundet.
Linje 15:
Frem til midten af 60'erne havde man såkaldte homogene spolebånd (uden for fagligt sprog kaldet "stålbånd", se ''[[ODS]]'' under "Staalbaand"). Det var spolebånd uden plastikbase - altså den plastik, som båndemulsionen er sprøjtet på. Den type bånd er imidlertid meget 'skøre'. Til gengæld var det ligegyldigt hvilken side af båndet, der blev indspillet på - blot skal afspilningssiden være den samme.
En stor mængde arkivmateriale ligger endnu på spolebånd, og på ældre arkiv- og masterbånd anvendes ofte såkaldt ''tail-out'', hvor båndet er spolet omvendt på for at undgå en lille før-kopi på båndet. Når båndet ligger rullet sammen, vil lyden fra et stykke bånd nemlig smitte af på det indre og det ydre lag. Ved at opspole båndet omvendt, undgås denne før-kopi. Kopieffekten drukner i højere grad i den lyd, der bliver afviklet.
Spolebånd er særdeles driftsikre (især når der er tale om kraftige redigeringsbånd), men ud over slid på båndet, magnetisme m.v., så går limen mellem plastikbase og emulsion med tiden i opløsning, hvilket betyder, at nogle af båndets flager med emulsion ryger af; men hørbart dårligere lyd til følge. Endnu værre er det såkaldte sticky tape-syndrom, der ofte er et problem på gamle studie-masterbånd, som ikke er udviklet til samme brug som almindelige bånd og dem, der bruges til radiofoni. Derfor kommer der med tiden problemer med, at båndene begynder at klistre sammen. Der findes forskellige måder at redde dem på, men det er et job for professionelle!▼
==Vedligeholdelse==
▲Spolebånd er særdeles driftsikre (især når der er tale om kraftige redigeringsbånd), men ud over slid på båndet, magnetisme m.v., så går limen mellem plastikbase og emulsion med tiden i opløsning, hvilket betyder, at nogle af båndets flager med emulsion ryger af;
Spolebåndoptagere kræver, ligesom alle andre magnetbånd-medier, en defluxning i ny og næ. Herved 'trækker' man magnetismen ud af maskinen. En magnetisme, der er opsamlet ved at båndet kører over båndmaskinen (båndstyret). Det vil sige, at alle de metalflader på båndmaskinen, der er i direkte berøring med båndet, skal afmagnetiseres. Bemærk her, at defluxning skal læres, for forkert brug af en defluxer kan fuldkommen ødelægge din båndmaskine!
Line 23 ⟶ 25:
Man sørger for at defluxeren tændes et par meter fra maskinen. Så flyttes defluxeren over mod båndoptageren, hvor man langsomt kører langs båndruten (altså alle båndstyringsdele, hoveder m.v. Når alle delene er defluxet, skal du roligt fjerne defluxeren fra maskinen imens du drejer defluxeren rundt om sin egen længdeakse. Når du har fjernet defluxeren cirka to meter væk, slukker du den. Det kan være, du skal have en hjælpende hånd til at tage stikket ud af kontakten. Populært sagt, kan man sige, at du trækker magnetismen ud af maskinen.
Defluxeren skal meget tæt på alle de steder, båndet kører på maskinen. Men defluxeren må ALDRIG komme i direkte kontakt med maskindelene! Inden man starter, er det vigtigt at fjerne alle bånd (samt
[[Kategori:Lydteknologi]]
| |||