Biologisk interaktion: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) m Bot: Migrerer 19 interwikilinks, som nu leveres af Wikidata på d:q7190764 |
Crudiant (diskussion | bidrag) Ny version |
||
Linje 1:
[[Image:Black Walnut middle.JPG|thumb|Den sorte valnød udskiller et kemikalie fra sine rødder, der skader omkringliggende planter, et eksempel på antagonisme.]]'''Biologiske interaktioner''' er de effekter, som [[organisme]]r i et fælles levested har på hinanden. I et økologisk system findes der ingen organismer i absolut isolation, og dermed skal enhver organisme interagere med miljøet og andre organismer. En organismes interaktion med sine omgivelser er afgørende for overlevelsen af organismen og hvordan økosystemet fungerer som helhed.<ref>Elton, C.S. 1968 reprint. ''Animal ecology.'' Great Britain: William Clowes and Sons Ltd.</ref>[[File:Interaction bird-giraffe.jpg|thumb|Et eksempel på mutualisme er interaktion mellem ''Buphagus erythrorhynchus'' og en [[giraf]].<ref>{{cite journal | last1 = Nunn | first1 = Charles L. | last2 = Ezenwa | first2 = Vanessa O. | last3 = Arnold | first3 = Christian | last4 = Koenig | first4 = Walter D. | year = 2011 | title = Mutualism or parasitism? phylogentic approach to characterize the oxpecker-ungulate relationship | url = | journal = Evolution | volume = 65 | issue = 5| pages = 1297–1304 | doi = 10.1111/j.1558-5646.2010.01212.x }}</ref>]]
I [[økologi]] kan biologiske interaktioner både involvere individer af samme art eller individer af forskellige arter. Disse kan yderligere klassificeres ved enten mekanismen af samspillet eller styrken, varigheden og retningen af deres effekter.<ref>{{cite journal |last1=Wootton |first1=JT |last2=Emmerson |first2=M |title=Measurement of Interaction Strength in Nature|journal=Annual Review of Ecology, Evolution, and Systematics|volume=36|pages=419–44|year=2005|jstor=30033811 |doi=10.1146/annurev.ecolsys.36.091704.175535}}</ref> Arter kan interagere en gang i løbet af en generation (fx [[bestøvning]]), eller leve helt i en hinanden (fx [[endosymbiose]]). Effekter spænder fra indtagelse af et andet individ ([[prædation]], [[Planteæder|herbivore]] eller [[kannibalisme]]), til gensidig fordel ([[mutualisme]]). Interaktioner behøver ikke være direkte; individer kan påvirke hinanden indirekte igennem fælles ressourcer eller fælles fjender.
== Interaktioner kategoriseret efter effekt ==
<!-- Table -->
{| border="0" cellpadding="5" style="width:1px;; float:right; border-collapse:collapse; margin:1em;" class="toccolours"
|-
| style="text-align:center;"|
{| border="1" cellpadding="3" style="border:1px solid gray; border-collapse:collapse;"
|-
| Effekt på X || Effekt på Y || Type af interaktion
|-
| - || - || Konkurrence
|-
| - || 0 || Amensalisme
|-
| - || + || Antagonisme
|-
| 0 || 0 || Neutralisme
|-
| 0 || + || Commensalisme
|-
| + || + || Mutualisme
|}
|-
| style="text-align:center;"|Nogle typer af relationer opført af den virkning, de har på hver enkelt partner. '0' er nogen effekt, '-' er skadelig, og '+' er gavnligt.
|}
<!-- End of table -->
Termer der udtrykkeligt angiver mængden af gavn eller skade gjort relativt til egnethed oplevet af deltagerne i en interaktion er angivet i skemaet. Der er seks mulige kombinationer, som spænder fra gensidig gavn videre til neutral interaktion til gensidigt skadelige interaktioner. Niveauet af gavn eller skade er kontinuerlig og ikke diskret, så en særlig interaktion kan have et interval fra trivielt skadeligt igennem til dødelig. Det er vigtigt at bemærke, at disse interaktioner er ikke altid statiske. I mange tilfælde vil to arter interagerer forskelligt under forskellige betingelser. Dette er især tilfældet i, men ikke begrænset til, tilfælde, hvor arter har flere, drastisk forskellige livsstadier.
=== Konkurrence ===
Konkurrence er en gensidigt skadelig interaktion mellem individer, populationer eller arter.<ref name="SahneyBentonFerry2010LinksDiversityVertebrates">{{cite journal | url=http://rsbl.royalsocietypublishing.org/content/6/4/544.full.pdf+html | author=Sahney, S., Benton, M.J. and Ferry, P.A. | year=2010 | title=Links between global taxonomic diversity, ecological diversity and the expansion of vertebrates on land | journal=Biology Letters | doi=10.1098/rsbl.2009.1024 | volume = 6 | pages = 544–547 | pmc=2936204 |format=PDF | issue=4 | pmid=20106856}}</ref>
===Amensalisme===
Amensalisme er et samspil, hvor en organisme påfører skade på en anden organisme, uden at pådrage sig omkostninger eller sig selv fordele.<ref name="Willey, Joanne M. 2011">{{cite book |last1=Willey |first1=Joanne M. |last2=Sherwood |first2=Linda M. |last3=Woolverton |first3=Cristopher J. |year=2013 |title=Prescott's Microbiology |edition=9th |pages=713–38 |isbn=978-0-07-751066-4}}</ref> Et klart tilfælde af amensalisme, er når får eller kvæg tramper græs. Mens tilstedeværelsen af græsset forårsager ubetydelige skadelige virkninger for dyrets klove, bliver græsset knust. Amensalisme bruges ofte til at beskrive stærkt asymmetriske konkurrencedygtige interaktioner, såsom den som er blevet observeret mellem den spanske ibex og snudebiller af slægten Timarcha som lever af den samme type busk. Mens tilstedeværelsen af billen har næsten ingen indflydelse på madens tilgængelighed, har tilstedeværelsen af stenbukke en enorm skadelig virkning på billens antal, da de forbruger betydelige mængder af plantemateriale og de dertil tilfældigt kan komme til at indtage snudebiller i processen.<ref name="Gómez J., González-Megías A. 2002">{{cite journal |last1=Gómez |first1=José M. |last2=González-Megías |first2=Adela |year=2002 |title=Asymmetrical interactions between ungulates and phytophagous insects: Being different matters |journal=Ecology |volume=83 |issue=1 |pages=203–11 |doi=10.1890/0012-9658(2002)083[0203:AIBUAP]2.0.CO;2}}</ref>
===Antagonisme===
[[Image:Hatti.jpg|thumb|Dette er ikke en bi, men en [[svirreflue]], en Batesiansk efterligning.]]
I antagonistiske interaktioner, får én dyreart en fordel på bekostning af en anden. Prædation er et samspil mellem organismer, hvor en organisme indtager [[Biomasse (økologi) |biomasse]] fra en anden. Det er ofte brugt som et synonym for [[Rovdyr|kødædene]], men i sin bredeste definition omfatter alle former at en organisme spiser en anden, uanset [[trofisk niveau]], graden af association (f.eks [[parasitisme]] og snyltehveps) og skade gjort til bytte (f.eks græsning). Indtagelse af potentielle konkurrenter opstår, når en organismes byttedyr er en af en forskellig art, men på samme trofiske niveau (f.eks prærieulve dræbe og indtage grå ræve i det sydlige Californien, da jagter samme byttedyr som dem selv). Batesiansk mimik er også en antagonistisk interaktion, hvor en art har udviklet sig til at efterligne en anden, til fordel for de kopirene arter, men på bekostning af de arter, der efterlignes.
===Neutralisme===
Neutralisme beskriver forholdet mellem to arter, som interagerer, men ikke påvirker hinanden. Dette er ved en interaktion hvor velværen for en art har absolut ingen virkning på det af den anden. Eksempler på sand neutralisme er næsten umuligt at bevise, og de fleste økologer (samt lærebøger) vil være enige i, at dette begreb ikke eksisterer.<ref>(Morris et al., 2013)</ref> Når vi beskæftiger os med komplekse netværk af interaktioner præsenteret af [[økosystemer]], kan man ikke hævde, at der er absolut ingen konkurrence mellem eller gavn for begge arter. Imidlertid er udtrykket ofte til at beskrive situationer, hvor interaktioner er ubetydelig.
Synnecronose er et særligt tilfælde, hvor interaktionen er så gensidigt ødelæggende, at det resulterer i døden, som i tilfældet med nogle parasittiske infektioner. Det er en sjælden og nødvendigvis kortvarig tilstand som evolutionen selekteres imod, da den dræbende parasit forhindre sig selv i at reproducere ved at dræbe sin vært. Udtrykket bruges sjældent.<ref>{{cite journal | doi = 10.2307/1307540 | author = Lidicker W. Z. | year = 1979 | title = A Clarification of Interactions in Ecological Systems | jstor = 1307540| journal = BioScience | volume = 29 | issue = | pages = 475–477 }}</ref>
=== Økologisk facilitering ===
De følgende to interaktioner kan klassificeres som faciliterende. Facilitering beskriver interaktioner imellem arter, der gavner mindst en af deltagerne og forårsager ingen skade til den anden.<ref name="Stachowicz01">Stachowicz, J. J. 2001. Mutualism, facilitation, and the structure of ecological communities. ''BioScience '51''': 235-246.</ref> Faciliteringer kan kategoriseres som mutualisme, hvor begge arter gavnes eller commensalisme, hvor en art får en fordel og den anden er upåvirket. Meget af klassisk økologisk teori (fx naturlig selektion, niche-separation, metapopulationen dynamik) har fokuseret på negative interaktioner såsom prædation og konkurrence, men positive interaktioner (facilitation) modtager stigende fokus på økologisk forskning.<ref name="Stachowicz01" /><ref>Boucher, D. H., S. James, and K. H. Keeler. 1982. The ecology of mutualism. Annual Review of Ecology and Systematics 13: 315-347.</ref><ref>Callaway, R. M. 1995. Positive interactions among plants (Interpreting botanical progress). The Botanical Review 61: 306-349.</ref><ref>Bruno, J. F., J. J. Stachowicz, and M. D. Bertness. 2003. Inclusion of facilitation into ecological theory. TREE 18: 119-125.</ref><ref>Tirado, R. and F. I. Pugnaire. 2005. Community structure and positive interactions in constraining environments. OIKOS 111: 437-444.</ref>
==== Kommensalisme ====
{{Main|Kommensalisme}}
Kommensalisme gavner en organisme, mens den anden organisme hverken gavnes eller skades. Det sker når en organisme tager fordelene ved at interagere med en anden organisme, hvr værtsorganismen ikke påvirkes. Et godt eksempel er en remoraer som lever samen med hajer. Remoraer spiser kun madrester fra hajens bytter. Hajen påvirkes ikke i processen, da remoraer kun spiser madrester fra hajen, som derved ikke nedbryder hajens resurser.
==== Mutualisme ====
{{Main|Mutualisme}}
[[Image:Hummingbird hawkmoth a.jpg|thumb|Bestøvning illustrerer mutualisme mellem blomstrende planter og deres bestøvende dyr.]]
Mutualisme er et interaktioner mellem to eller flere arter, hvor begge arter får en en gensidig fordel, foreksempel en øget maksimum populationsstørrelse. Mutualisme kan klassificeres i forhold til graden af samarbejde, den tætteste kendt som symbiose, som ofte forveksles med mutualisme. En eller begge arter, der er involveret i interaktionen kan være [[wikt: obligat|obligate]], hvilket betyder at de ikke kan overleve på kort eller lang sigt, uden at den anden art.Selvom mutualisme historisk har fået mindre opmærksomhed end andre interaktioner såsom [[prædation]],<ref name="Begon96">Begon, M., J.L. Harper and C.R. Townsend. 1996. ''Ecology: individuals, populations, and communities'', Third Edition. Blackwell Science Ltd., Cambridge, Massachusetts, USA.</ref> er det meget vigtigt emne i økologi. Eksempler omfatter rensefisk, [[bestøvning]] og frøspredning, tarmflora, enkelte former for [[mimicry]] og kvælstoffiksering af bakterier i rodknuder i bælgplanter.
==Interaktioner klassificeret af mekanismen ==
===Symbiose===
{{Main|Symbiose}}
[[Image:Common clownfish.jpg|thumb|left|Den almindelige klovnefisk (''Amphiprion Ocellaris'') i deres hjem af søanemoner (''Heteractis magnifica''). Både fisken og anemone får gavn af dettee forhold, et tilfælde af mutualistisk symbiose.]]
Udtrykket symbiose ({{Lang-el | leve sammen}}) kan anvendes til at beskrive forskellige grader af tætte forbindelser mellem organismer af forskellige arter. Nogle gange er det kun anvendt i begrænsede tilfælde, hvor begge organismer gavnes; nogle gange er det brugt mere generelt til at beskrive alle sorter af relativt stramme relationer, dvs. selv [[Snylter|parasitisme]], men ikke [[prædation]].<ref>Surindar Paracer and Vernon Ahmadjian, "Symbiosis: An Introduction to Biological Associations" [[Oxford University Press]]. 2nd Ed. 2000. ISBN 0-19-511806-5</ref> Det kan bruges til at beskrive forbindelser, hvor en organisme lever på eller i et andet, eller det kan anvendes til at beskrive de tilfælde, hvor organismer er relateret af gensidigt stereotypisk adfærd.
I begge tilfælde er symbiose meget mere almindelig i den levende verden og langt vigtigere, end det er almindeligt antaget. Næsten hver organisme har mange parasitter i sig. En stor procentdel af planteædere har mutualistisk [[tarmflora]], som hjælper dem med at fordøje plantemateriale, som er sværere at fordøje end animalsk bytte. Koralrev er resultatet af mutalisme mellem korallernes organismer og forskellige typer af alger, der lever inde i dem. De fleste af jordens planter er af afhængelige af mutalismen i økosystemet mellem planter, såsom kulstof i luften, og svampen ''Mykorrhiza'', der hjælper med at udvinde mineraler fra jorden. Udviklingen af alle [[eukaryoter]] (planter, dyr, svampe, [[protist]]) menes at have medført en symbiose mellem forskellige former for bakterier.
===Konkurrence===
[[Image:Hirschkampf.jpg|thumb|Konkurrence for hunner mellem to hanner af [[kronvildt]].]]Konkurrence kan defineres som et samspil mellem organismer eller arter, hvor egnetheden af den ene sænkes ved tilstedeværelsen af en anden. Begrænsningen af mængden af mindst en resurse (såsom mad, vand og territorium), som anvendes af begge forøger normalt denne type interaktion, selvom konkurrencen også kan eksistere i forhold til andre "bekvemmeligheder", såsom hunner til reproduktion (i tilfælde af mandlige organismer af samme art).<ref name="Begon96"/> Konkurrence er en af mange interagerende [[Biotisk faktor|biotiske]] faktorer, som påvirker [[Synøkologi|synøkologiens]] struktur. Konkurrencen blandt medlemmer af den samme art er kendt som intraspecifik konkurrence, mens konkurrencen mellem individer af forskellige arter er kendt som interspecifik konkurrence.
Interspecifik konkurrence er normalt ikke så skarp som intraspecifikke konkurrence, medmindre i tilfælde af en pludselig drastisk ændring. Det kan dog være den mest iøjnefaldende form for konkurrence, hvor foreksempel geparder og hyæner ofte er dræbt af løveflokke. Konkurrencens interaktion er ikke altid en simpel, og kan forekomme i både direkte og indirekte variationer.
Konkurrencen mellem arter på samme trofiske niveau af et økosystem, som har et fælles rovdyr, øges drastisk i mængde hvis det fælles [[rovdyr]] i levestedet faldet med en stor margen. Størrelsen af konkurrencen afhænger derfor af mange faktorer i samme økosystem.
Ifølge det konkurrencemæssige udelukkelsesprincip, bør arter som er mindre egnet til, at konkurrere om resurser må enten[[tilpasning | tilpasse]] sig eller[[udslettelse | uddø]]. Ifølge [[evolutionsteori]], spiller denne konkurrence indenfor og mellem arter for resurser en afgørende rolle i [[naturlig selektion]].
==Se også==
*[[Altruisme]]
*[[Fødekæde]]
==Referencer==
{{reflist|2}}
[[Kategori:Biologi]]
| |||