Springpadder: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Klassifikation: tilføjer et par arter
tilføjer noget indhold fra egentlige frøer samt tekst fra nye kilder
Linje 11:
}}
 
Ordenen '''Frøer og tudser''' (''Anura'')''' kaldes, også forkaldet '''Springpadderspringpadder'''. Det, er en [[Orden (biologi)|orden]] inden for [[padder]]ne med mere end 20 [[Familie (biologi)|familier]] og ca. 3800 [[art]]er. Det er haleløse padder med et stort hoved på en kort, bred krop og med en hud der er forsynet med kirtler. Springpadder bevæger sig ved at hoppe eller svømme ved hjælp af lange baglemmer med [[svømmehud]] mellem tæerne.<ref name=ordnet/> De er for det meste grønne eller brune. De fleste arter lever, hvor der er mere eller mindre fugtigt.
 
Slanke springpadder med glat og fugtig hud kaldes '''frøer''', mens plumpe springpadder med tør og vortet hud kaldes [[tudser]].<ref name=dsd/> Med frøer kan også mere specifikt menes de [[egentlige frøer]] (''Ranidae'').
 
== Beskrivelse==
Kroppen hos springpadder er kort, uden udvendig synlig hale. Baglemmerne er længere og kraftigere end forlemmerne. De bruges på land som springben og i vand som svømmeben. Forfoden har (med enkelte undtagelser) 4 fingre og bagfoden 5 tæer. En trommehule er normalt til stede og oftest også en trommehinde. Øjnene er normalt med [[øjenlåg]], det nedre tyndt og bevægeligt. [[Tænder]] kan findes i overkæben og ganen, men underkæben hos de aller fleste arter er tandløs. Der findes 9 kropshvirvler og normalt ingen ribben. Halehvirvlerne er sammensmeltet til et enkelt, langstrakt ben, der er indesluttet i kroppen. Albueben og spoleben er sammensmeltet til et stykke, ligesom skinneben og lægben.<ref name=df/>
 
== Levevis ==
=== Føde ===
Springpadder er som voksne kødædere, hvor nogle arter f.eks. lever af [[snegle]], [[regnorm]]e og [[insekter]]. Byttet fanges af flere arter ved at skyde den klæbrige tunge ud i en meget hurtig bevægelse, så det derved hænger fast i tungen og kan ædes.
 
=== Formering ===
De voksne springpadder holder f.eks. til ved bredden af [[sø]]er og [[dam]]me, hvor de i Danmark yngler i begyndelsen af [[april]]. Hos de danske arter lægges æggene altid i vand. De [[Befrugtning|befrugtes]] af hannen udenfor hunnens krop samtidig med at de lægges. Hannen kravler op på hunnens ryg og omklamrer den under æglægningen. Æggene klækker normalt til cirka 5 millimeter store larver, der ånder ved [[gæller]] og oftest er planteædere. Larverne, der kaldes [[haletudse]]r, forvandler sig i løbet af nogle uger eller måneder til de voksne, oftest landlevende dyr, der ånder ved [[lunger]] og er kødædende.
 
Der er dog stor variation i ynglebiologien mellem arterne, især i [[troperne]]. Eksempelvis lægger nogle arter ikke deres æg i vand, mens andre har en omfattende [[yngelpleje]].
 
=== Stemme ===
Mange frøer og tudser kan frembringe lyde, der er artsspecifikke og især spiller en rolle i [[yngletid]]en. Lyden frembringes i strubehovedet, hvor der findes stemmelæber, idet luften passerer frem og tilbage mellem lunger og en eller to kvækkeposer. Mund og næsebor holdes lukket, mens dyret kvækker. Der findes indre og ydre kvækkeposer. Tydelige er f.eks. de ydre kvækkeposer hos [[grøn frø]], hvor de i oppustet tilstand ligner to balloner på siderne af hovedet. Et andet eksempel er [[løvfrø]]en, der har en enkelt kvækkepose, der ved opblæsning svulmer voldsomt op. [[Strandtudse]]n har i modsætning hertil en indre kvækkepose, hvor opsvulmingen er mindre kraftig, da den ikke er omgivet af et elastisk hudparti. Nogle grupper af springpadder har ingen kvækkeposer.<ref name=dd/>
 
Springpadderne har flere forskellige slags stemmer, men det er normalt kun hannerne, der siger noget. Parringsstemmen er den mest kendte og har betydning for adskillelsen af arterne, så [[Krydsning|bastardering]] undgås. Den høres på ynglepladsen i [[yngletid]]en. En anden stemme er territoriekaldet, der både kan høres i og udenfor yngletiden. Desuden findes en klukkende eller knirkende afværgelyd, som hannen udsender, hvis en anden han forsøger at [[Parring|parre]] sig med den. Denne lyd får den parringslystne han til at slippe sit tag. Endelig kan en del frøer udsende en angstlyd, der kan være en høj jamrende skrigen med stigende og faldende [[frekvens|tonehøjde]]. Stemmen frembringes i modsætning til kvækningen med åben mund, og sker når dyret gribes af en fjende, f.eks. en [[slange]] eller en større [[gnaver]].<ref name=dd/>
 
=== Naturlige fjender ===
Frøer og tudser har mange naturlige fjender, eksempler kan i Danmark være [[fiskehejre]], [[stork]], [[snog]] og [[musvåge]]. I yngletiden, hvor arterne opholder sig i vand, omfatter deres naturlige fjender også f.eks. [[gedde]], [[ål]], [[odder (dyr)|odder]] og [[vandspidsmus]].
 
== Danske familier ==
[[Familie (biologi)|Familier]] af springpadder, hvori der findes danske repræsentanter:
* ''Ranidae'' ([[Egentlige frøer]])
* ''Bombinatoridae'' (fx [[klokkefrø]])
* ''Hylidae'' ([[Løvfrøer]])
* ''Pelobatidae'' ([[Tudsefrøer]], fx [[løgfrø]])
* ''Bufonidae'' ([[Tudser]])
 
== Klassifikation ==
Line 51 ⟶ 81:
*** Familie: ''Astylosternidae''
*** Familie: ''Petropedetidae''
*** Familie: ''Ranidae'' – [[FrøerEgentlige frøer]]
*** Familie: ''Mantellidae''
*** Familie: ''Hemisotidae''
Line 57 ⟶ 87:
*** Familie: ''Rhacophoridae'' – [[Træfrøer]]
 
== KilderSe også ==
* [[Tudser]]
* {{en sprog}} [http://taxonomicon.taxonomy.nl/TaxonTree.aspx?id=47491&tree=0.1 Taxonomicon – Order ''Anura'']
* [[Haletudse]]
 
== Kilder og eksterne henvisninger==
<references>
<ref name=ordnet>www.ordnet.dk. [http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=springpadde Den Danske Ordbog: Springpadde] Hentet 30. august 2015.</ref>
<ref name=dsd>www.denstoredanske.dk: [http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Zoologi/Springpadder/fr%C3%B8er frøer] i Den Store Danske af Jens B. Rasmussen. Hentet 4. sep. 2015</ref>
<ref name=df>H.F.E. Jungersen (1854-1917). [http://archive.org/stream/danmarksfaunaill01dans#page/44/mode/2up Krybdyr og Padder.] Forlagt af G.E.C. Gad. Bind 1 i [[Danmarks Fauna]]. København 1907.</ref>
<ref name=dd>Hans Hvass (red.), ''Danmarks Dyreverden''. Bind 5, side 107-114. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.</ref>
</references>
* {{en sprog}} [http://taxonomicon.taxonomy.nl/TaxonTree.aspx?id=47491&tree=0.1 Taxonomicon – Order ''Anura'']
* [http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Dyr/Padder/ Naturstyrelsen: Padder]
* [http://www.frogs.org/ frogs.org: Amphibian Conservation Alliance]
* {{Runeberg.org|salmonsen|2|22|0081.html Springpadder|R. H. Stamm, mag. scient., docent.}}
{{Commonskat|Anura}}