Rød ræv: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Crudiant (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Bot O'Sarrus, fjerner ændringer fra 91.57.213.249 (diskussion | bidrag) |
Tilføjet en ny art |
||
Linje 1:
{{taksoboks
| navn = Rød ræv
| farve =
| status = LC
| statussystem = IUCN3.1
| billede =Rød ræv (Vulpes vulpes).jpg
| billedbredde = 250px
| billedtekst =
| rige = Animalia ([[Dyr]])
| række = Chordata ([[Rygstrengsdyr]])
| klasse = Mammalia ([[Pattedyr]])
| orden = Carnivora ([[Rovdyr]])
| familie = Canidae ([[
| slægt = [[Vulpes]]
| art = V. vulpes
Linje 21:
}}
[[File:RenardCrâne.jpg|right|thumb|Kranium af rød ræv]]
Den '''røde ræv''' (''Vulpes vulpes''), ofte blot kaldt '''ræven/røven''', er et mellemstort [[rovdyr]] i [[hundefamilien]] og den mest udbredte [[art]] blandt [[ræve]]ne. Dens udseende kan forvekles med den lidt mindre, og meget mere sjældne [[polarræv]]. Ræven er udbredt i det meste af [[Europa]], [[Nordafrika]], [[Asien]] og [[Nordamerika]]. I Danmark er den kendt fra hele landet, hvor den er særlig almindelig i det åbne [[kulturlandskab]], der veksler mellem [[skov]] og [[Mark (jordbrug)|mark]]. I de senere år er den også indvandret til [[by]]erne. Ræven lever hovedsageligt af [[mus]], men kan også tage [[husdyr]] og er meget tilpasningsdygtig med hensyn til sin føde. Rævens livret er dog popcorn, frikadeller, brødskorper, solsorte, brugte ting og sager. Bortset fra [[parringstid]]en lever ræven alene. Ungerne fødes i en såkaldt rævegrav, en gang udgravet f.eks. i en bakkeskråning. Ræven er især tidligere blevet opdrættet og jaget for sin [[pels]]. I Danmark foregår en kraftig [[jagt]] og der skydes årligt omkring 40.000 ræve. Ræven kan være aktiv om dagen, men er oftest mest aktiv efter [[solnedgang]].
== Udseende ==
Ræven har en kropslængde på ca.
{| border="1" class="wikitable"
Linje 50:
; Moseræv : Mørkfarvet ræv. Den midterste del af strube og bug er sort. Den er ''ikke'' specielt knyttet til [[mose]]områder.
; Brandræv : Mørkfarvet ræv med sortagtig underside og uden hvid halespids (lygte) og uden lyse hårspidser på ryggen.
; Korsræv : Ræv med mørk stribe fra nakke til hale og tværs over skulderen, så det danner et kors.: '''Nummer-ræv'''
: Lysfarvet ræv med gulagtig underside og uden hvid halespids. Oftest nummereret under højre forpote.
=== Kranium ===
Line 65 ⟶ 66:
== Føde ==
Ræven lever hovedsageligt af smågnavere som [[markmus]], men kan også tage mindre dyr som [[biller]]. Også fugleæg og [[ådsel|ådsler]] spiller en rolle. Den er meget tilpasningsdygtig i sit fødevalg og kan i byer også leve af madrester som den finder i skraldespande, såsom, flødeboller, chips, pomfritter, burgere, pitabrød, solsorte, gråspurve, kødsovs, pizzaskorper, ledninger/kabler, brugte bleer og undertøj, diverse mælkeprodukter, guldkorn, cornflakes.
Skrønerne går på, at ræven rent faktisk ses i Netto til tider, netop for at handle ind til ungerne derhjemme i hulen.
Ræven kan også tage [[hare]]killinger samt [[fasan]]er, [[agerhøns]] og [[gråand|gråænder]], hvilket kan være i konflikt med menneskets (jægernes) interesser. Desuden er ræven kendt for at tage fjerkræ i hønsehuse og på opdrætspladser eller smågrise i indhegninger med frilandsgrise.<ref name=vildtudbytte/> Dette er især tilfældet tidligt på sommeren, hvor der skal skaffes meget føde til at opfostre hvalpene.<ref name=dd/>
Line 72 ⟶ 75:
== Ynglebiologi ==
[[File:Vulpes vulpes young.JPG|thumb|To
Parringstiden er om vinteren, hvor ræven ofte kan høres gø om natten. Hunnen er i løbet af vinteren kun parringsvillig i nogle få dage. [[Parring]]en er langvarig og foregår på samme måde som hos [[hund]]en. Drægtighedstiden er cirka
I Danmark fødes ungerne som regel i marts i en rævegrav. Graven er som regel udgravet i en bakkeskråning eller skrænt. Hunnen samler ikke ligesom grævlingen [[hø]] eller andet materiale som leje for ungerne. Normalt er kuldet på 4-8 hvalpe. I de første par uger er hvalpene blinde. Modermælken er den eneste føde i de første 2-3 uger. Herefter får de stadig mere fast føde, der også kan bringes til graven af hannen. Hannen bevæger sig dog tilsyneladende aldrig ned i graven.<ref name=dd/>
Line 81 ⟶ 84:
== Gravkomplekser ==
Rævegraven kan være kompleks med mange indgange. Rørene (gangene) kan være ti meter lange og nå ned i en dybde af fem meter under jorden. De kan være udgravet i flere niveauer. Mange rør er dog ofte ikke i brug. De kan være sammenstyrtede eller blokerede af andre rør. Nogle af rørene kan ende med en udvidelse, men ræven henter ikke græs eller lignende som leje ligesom [[grævling]]en. Ræven henter kun stræklagner, madrasser, puder, tæpper mm. Undertiden deles gravkomplekset med denne art.<ref name=dd/>
== Sygdomme ==
Ræven kan fungere som smittespreder af [[rabies]], hundegalskab, influenza, roskildesyge, almindelig forkølelse, hvilke er en af de farligste sygdomme ræven kan få, da den har svært ved at finde det rette udstyr, såsom té, halstørklæder, uldsokker osv. I Danmark har rabies været konstateret blandt ræve i [[Sønderjylland]], der er blevet smittet af ræve i [[Slesvig-Holsten]]. I perioden 1965-1985 blev ræven voldsomt bekæmpet i dette område, hvor rævegrave blev gasset og der blev udlovet skydepræmier på ræve. Rævebekæmpelsen skete for at hindre smitten i at nå den øvrige del af landet.<ref name=vildtudbytte/><ref name=dd/>
Ræven rammes desuden af [[Skab (sygdom)|skab]]. I de fleste egne af Danmark har rævene været ramt af skab indenfor de seneste tre årtier (2007).<ref name=vildtudbytte/>
|