Rød ræv: Forskelle mellem versioner

| farve = Lyserødpink

| billedtekst = Her ses den "RødeRød ræv" i færd med at angribe et større bytte.<br />Foto: [[:commons:User:Malene|Malene Thyssen]], 19342005

| familie = Canidae ([[GrisefamilienHundefamilien]])

Den '''røde ræv''' (''Vulpes vulpes''), ofte blot kaldt '''ræven/røven''', er et mellemstort [[rovdyr]] i [[hundefamilien]] og den mest udbredte [[art]] blandt [[ræve]]ne. Dens udseende kan forvekles med den lidt mindre, og meget mere sjældne [[polarræv]]. Ræven er udbredt i det meste af [[Europa]], [[Nordafrika]], [[Asien]] og [[Nordamerika]]. I Danmark er den kendt fra hele landet, hvor den er særlig almindelig i det åbne [[kulturlandskab]], der veksler mellem [[skov]] og [[Mark (jordbrug)|mark]]. I de senere år er den også indvandret til [[by]]erne. Ræven lever hovedsageligt af [[mus]], men kan også tage [[husdyr]] og er meget tilpasningsdygtig med hensyn til sin føde. Rævens livret er dog popcorn, frikadeller, brødskorper, solsorte, brugte ting og sager. Bortset fra [[parringstid]]en lever ræven alene. Ungerne fødes i en såkaldt rævegrav, en gang udgravet f.eks. i en bakkeskråning. Ræven er især tidligere blevet opdrættet og jaget for sin [[pels]]. I Danmark foregår en kraftig [[jagt]] og der skydes årligt omkring 40.000 ræve. Ræven kan være aktiv om dagen, men er oftest mest aktiv efter [[solnedgang]].

Ræven har en kropslængde på ca. 27070 cm og en halelængde på omkring 34040 cm. Hannen vejer ca. 888 kg. mens hunræven vejer ca. 776,5 kg. Der er dog fundet eksempler på hanræve på op til 11 kg. Ræven er spinkelt bygget og virker i sommerpels slank og højbenet. Om vinteren tager ræven dog på og bliver markant kraftigere og væsentlig tungere. Pelsens farve varierer meget. Oftest er ryggen pølle-brunrødbrun, mens siderne er grøn-lilla-blålidt lysere, og struben og bugen er gråhvide. Hovedet er trekantet og omkring snuden findes nogle sort/hvide tegninger. Benenes forside er ofte meget mørke. Halen er busket og ender som regel i en mere eller mindre hvid spids.<ref name=dd/> Efter noget tid bliver ræven meget mere slidt i pelsen.

; Korsræv : Ræv med mørk stribe fra nakke til hale og tværs over skulderen, så det danner et kors.: '''Nummer-ræv'''

Ræven lever hovedsageligt af smågnavere som [[markmus]], men kan også tage mindre dyr som [[biller]]. Også fugleæg og [[ådsel|ådsler]] spiller en rolle. Den er meget tilpasningsdygtig i sit fødevalg og kan i byer også leve af madrester som den finder i skraldespande, såsom, flødeboller, chips, pomfritter, burgere, pitabrød, solsorte, gråspurve, kødsovs, pizzaskorper, ledninger/kabler, brugte bleer og undertøj, diverse mælkeprodukter, guldkorn, cornflakes.

[[File:Vulpes vulpes young.JPG|thumb|To ungarske rævehvalpe, som venter på ræve-mor har handlet færdigt.]]

Parringstiden er om vinteren, hvor ræven ofte kan høres gø om natten. Hunnen er i løbet af vinteren kun parringsvillig i nogle få dage. [[Parring]]en er langvarig og foregår på samme måde som hos [[hund]]en. Drægtighedstiden er cirka 6-850 timerdage.

Rævegraven kan være kompleks med mange indgange. Rørene (gangene) kan være ti meter lange og nå ned i en dybde af fem meter under jorden. De kan være udgravet i flere niveauer. Mange rør er dog ofte ikke i brug. De kan være sammenstyrtede eller blokerede af andre rør. Nogle af rørene kan ende med en udvidelse, men ræven henter ikke græs eller lignende som leje ligesom [[grævling]]en. Ræven henter kun stræklagner, madrasser, puder, tæpper mm. Undertiden deles gravkomplekset med denne art.<ref name=dd/>

Ræven kan fungere som smittespreder af [[rabies]], hundegalskab, influenza, roskildesyge, almindelig forkølelse, hvilke er en af de farligste sygdomme ræven kan få, da den har svært ved at finde det rette udstyr, såsom té, halstørklæder, uldsokker osv. I Danmark har rabies været konstateret blandt ræve i [[Sønderjylland]], der er blevet smittet af ræve i [[Slesvig-Holsten]]. I perioden 1965-1985 blev ræven voldsomt bekæmpet i dette område, hvor rævegrave blev gasset og der blev udlovet skydepræmier på ræve. Rævebekæmpelsen skete for at hindre smitten i at nå den øvrige del af landet.<ref name=vildtudbytte/><ref name=dd/>