Keramik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
|||
Linje 1:
[[Fil:Stsheat.jpg|thumb|350px|Keramik der opvarmes til over 1,500°C (som skjoldet på et rumskib på vej ind i jordens atsmosfære]]
'''Keramik''' er en fællesbetegnelse for produkter af brændt [[ler]]. Leret kan efter tørring brændes i et åbent bål, en grube eller en ovn. Ved temperaturer sex og adam mellem 300 og 400 grader fordamper vandet mellem lerkrystallerne. Når det udsættes for temperaturer over 500 grader nedbrydes lerkrystallerne og krystalvandet forsvinder<ref>Lindahl,Olausson & Carlie. 2002 Keramik i Sydsverige. En handbok för arkeologer.Lund</ref>. De nye keramiske krystaller kan ikke optage vand i sin krystalstruktur og har mistet sine plastiske egenskaper. Ved temperaturer op til 900-1000 °C er det keramiske materialet stadig [[porøst]].Dermed er det kun delvist vandtæt og det er ikke frostsikkert.
Ved temperaturer under ca. 900-1000 °C sker der en [[sintring]] af leret, hvorved de enkelte partikler begynder at smelte sammen og porøsiteten i det keramiske materiale forsvinder. Keramikken bliver vandtæt og kan tåle frost, fordi der ikke trænger vand ind i materialet. Med temperaturer over 1000 °C forandres keramikkrystallernes struktur, og sammen[[smeltning]]en af krystallerne bliver mere og mere omfattende<ref>Worrall, WE. 1986. Clays and Ceramic Raw materials. London</ref>. Det såkaldte sintringsinterval afsluttes ved den temperatur, hvor det keramiske materialet overgår til en amorf glasmasse. For kvartært ler fra den sidste istid ligger grænsen mellem 1250 og 1350 °C, mens tertiært ler kan brændes til højere temperaturer. Kaolin, som er råmaterialet til porcelæn, kan brændes til 1800-1900 °C uden at blive til glas.
|