Steen Andersen Bille (viceadmiral): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
Flertydige WL: Rio → Rio de Janeiro, kaptajn → kaptajn (transport) |
||
Linje 5:
== I udlandet ==
[[1820]] gik Bille efter et togt til [[Vestindien]] med fregatten «Minerva» i fransk tjeneste sammen med sin ældre broder, [[løjtnant]] [[Ernst Bille]], som året efter døde på hjemrejsen fra [[Rio de Janeiro|Rio]], foretog med linjeskibet «Colosse» et interessant togt til [[Brasilien]] og [[Sydamerika]]s vestkyst og kom hjem til Danmark i slutningen af [[1821]].
Da [[Frankrig]]s Forhold til [[Spanien]] 2 år senere blev spændt, trådte han imidlertid på ny ind i den franske marine, kom om bord i fregatten «Hermione» og overværede som fører for en deling bombarderfartøjer bombardementet af [[Cadiz]], da denne by erobredes af Hertugen af Angouléme, sejlede derefter med et andet Skib til de [[Grækenland|græske]] [[farvande]], hvor [[den græske frihedskrig|frihedskrigen]] var i fuld gang, og fik her rig lejlighed til at betragte kampen mellem tyrkere og grækere på nært hold, ligesom han også kom i personlig Berøring med de tyrkiske anførere Ibrahim, Kapudan-Pascha og Ismail Gibraltar. I et livligt sprog har han beskrevet sine oplevelser fra disse kampagner i sine ''Barndoms- og Ungdomserindringer'' (i ''Fra alle Lande'' 1869 og 1870). Ved udtrædelsen af den franske tjeneste 1825 dekoreredes han med Ordenen "pour le mérite militaire".
Linje 12:
Efter sin hjemkomst fik Bille, som stod i personligt bekendtskabsforhold til kong [[Frederik 6.]], kommandoen over den kgl. Lystdamper «Kiel», foretog senere et togt til Vestindien som næstkommanderende på briggen «St. Thomas» foruden nogle mindre orlogstogter, blev 1828 lærer på Søkadetakademiet og giftede sig året efter med [[Caroline Bülow]] (født [[25. september]] [[1808]] død [[15. januar]] [[1887]]), datter af general [[Frederik Christian Bülow]] og Eleonora født Baronesse de Selby.
[[1830]] ansattes han som opvartende kavaler hos [[Prinsesse Caroline]]; [[1834]] avancerede han til [[kaptajnløjtnant]], [[1841]] til [[kaptajn (transport)|kaptajn]]. Som sådan var Bille [[1840]]-41 næstkommanderende for fregatten «Bellona» på togt til Sydamerika, senere, [[1844]], chef for kadetkorvetten «Flora», der hjemførte daværende [[Frederik 7.|kronprins Frederik]] fra [[Færøerne]], og endelig betroedes der ham [[1845]] chefskommandoen over korvetten «[[Galathea (ekspeditionsskib)|Galathea]]», som fra 1845-47 foretog sin bekendte jordomsejling, der findes beskreven i hans værk: ''Korvetten Galatheas Rejse omkring Jorden'' ([[1853]]).
Med dette togt afsluttede Bille sine oversøiske rejser. På togtet indkøbtes i [[Indien]] [[1846]] en damper, «Ganges», med hvilken kaptajn Aschlund og daværende løjtnant A. B. Rothe, begge af korvettens besætning, foretog en rejse til [[Nikobarerne|Nikobarøerne]], hvor en kolonisation blev forsøgt. På grund af øernes usunde klima blev denne imidlertid kort efter atter opgivet, hvorpå englænderne senere have overtaget højhedsretten.
| |||