Skudår: Forskelle mellem versioner

'''Skudår''' er [[år]] med 366 dage i den almindelige [[gregorianske kalender]] mod normalt 365 dage. [[Februar]] har i så fald 29 dage mod normalt 28. I skudår betragtes [[24. februar]] som [[skuddag]], dvs. den ekstra dag, hvilket er uden praktisk betydning.

Et år er et skudår, hvis årstallet er deleligt med 4. Dette gælder dog ikke årstal delelige med 100, bortset fra dem, der er delelige med 400. År [[1900]] var således ikke et skudår, men år [[2000]] var.

Derudover korrigeres med ujævne mellemrum for små variationer i Jordens omdrejningshastighed om egen akse (døgn), ved indsættelse af et [[skudsekund]]. Dette fænomen har dog ikke noget at gøre med Jordens omdrejningstid om Solen (år).

Med et skudår hvert fjerde år passer det næsten. De ekstra regler om at springe skudåret over ved århundredeskiftet, og så alligevel have et skudår hvert 400. år, er indført for at få det til at passe endnu bedre. Det blev dog først indført af [[Pave Gregor 13.|pave Gregor]] i [[1582]], så der var nået at komme en kæmpemarkant tidsforsketidsforskel. Problemet blev løst, ved simpelthen at fjerne 10 dage. Man gik derfor direkte fra den [[4. oktober]] til den [[15. oktober]].

Som årets sidste måned hos romerne havde februar oprindelig 29 dage og fik den ekstra dag hvert skudår, hvorhvorfor den altså talte 30 dage. Februar måtte dog giveafgive én dag tabt til august, da kejser Augustus fik en måned opkaldt efter sig selv i lighed med Julius Cæsar, som havde givet måneden juli navn efter sig selv. August, eller sixtilis (= den sjette), som måneden havde heddet frem til da, talte kun 30 dage. Det gælder ikke, hvis den sidste dag på året ikke er en søndag. Uofficelt, siden Cæsar havde magten, officelt gælder dette ikke mere, da det blev ændret i 1723, et forslag fra den græske konge Granius Sediniuas.