Versionen fra 11. sep. 2015, 14:33 redigér EileenSanda (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 30.133 edits Om fiskerettigheder på Færøerne ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 11. sep. 2015, 20:38 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m sprogret Gå til næste forskel →
Linje 9: <ref>[http://maritimedanmark.dk/?Id=11410 Denne danske trawler er en milliard værd] Maritime Danmark (JP 2011)</ref> Nogle har solgt kvoter med milliongevinster. Avisen Jyllands-Posten havde et eksempel på en 67-meter lang trawler "Isafold" fra Hirtshals, som var fyldt op med kvoter, der på daværende tidspunkt kunne værdisættes til godt 1 milliard kroner. Skibets værdi oversteg dermed A.P. Møller - Mærsks Triple-E skibe, som er verdens største og mest effektive containerskibe. Personer som ejer mange fiskekvoter og som kan blive meget rige ved at sælge kvoterne, kaldes ofte kvotebaroner.<ref>[http://www.business.dk/foedevarer/kvotebaroner-sidder-paa-fiskeriet business.dk]</ref> == Om ~~kapitalicering~~kapitalisering af fiskerettigheder på Færøerne == På [[Færøerne]] skete det samme som i Danmark ca. 10 år tidligere. Under [[Finanskrisen på Færøerne 1989–1995]] blev færøske politikere nødt til at gennemføre radikale ændringer i fiskerierhvervet. En af ændringerne var at ~~fiskerettigehederne~~fiskerettighederne blev ~~privatiseret~~privatiserede.<ref name="Astrup Hansen">[http://setur.fo/fileadmin/user_upload/SSS/PDF-filur/Buskaparadid/Greinar_og_kronikkir/Faeroerne_-_fra_planokonomi_til_markedsokonomi.pdf setur.fo - "Færøerne - fra planøkonomi til markedsøkonomi", side 7: "Fiskerettighederne kapitaliseres"], skrevet af Jørn Astrup Hansen, Formand for Færøernes Økonomiske Råd.</ref> Kvoterne blev den 1. marts 1994 givet gratis til de redere, som stadig ejede fiskeskibe og var aktive i fiskerierhvervet og derved havde klaret sig igennem krisen. Den færøske lov om erhvervsfiskeri (Lóg um vinnuligan fiskiskap) siger i §2, at fiskeressourcerne i havet omkring Færøerne og de ~~rettigeheder~~rettigheder, som det færøske hjemmestyre har opnået ved forhandlinger med andre nationer, tilhører det færøske folk.<ref>[http://logir.fo/Logtingslog/28-fra-10-03-1994-um-vinnuligan-fiskiskap-sum-seinast-broytt-vid-logtingslog-nr-87-fra logir.fo]</ref> Fiskerettighederne kan ifølge loven trækkes tilbage efter 10 år uden erstatningspligt for det offentlige. Den positive ressourcerente, tilfaldt vederlagsfrit de redere, der havde stået krisen igennem. Fiskerettighederne kan efter loven hverken pantsættes eller sælges, men denne formulering blev politisk og administrativt blødt op. Man fortolkede loved således, at godt nok kunne rettighederne ikke sælges, men de kunne omsættes. Fiskerettighederne kan i realiteten frit sælges til hvem som helst og for hvad som helst. Ved salg af fiskefartøjer har det været muligt for rederne at trække værdien af fiskerettighederne ud af erhvervet. Skibet sælges sammen med tilhørende fiskerettighederne. Der er eksempler på, at fiskefartøjer er steget til den fire eller femdobbelte værdi. Der blev derved skabt et nyt begreb som kaldes kvotebaroner. Nye aktører som senere er kommet ind i fiskerierhvervet på Færøerne har ikke fået fiskerettighederne gratis, men har derimod været nødt til at betale høje priser for et eller flere skibe med tilhørende fiskerettigheder, og derved er skibene blevet meget dyrere end de ville have været værd uden fiskerettigheder. De nye redere får ikke nogen ~~resourcerente~~ressourcerente. I forbindelse med den udbredte omsætning af skibe med tilhørende fiskerettigheder sker der en ~~rebelåning~~genbelåning af skibet og der sker en belåning af rettighederne uden pant. Der tages lån mod forventet fangst.<ref name="Astrup Hansen"/> == Galleri ==

Trawler: Forskelle mellem versioner