Åbn hovedmenuen

Ændringer

10 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
m
Småret
|børn = [[Magnus den Gode]]<br />[[Ulvhild af Norge]]
}}
'''Olav II (Haraldsson) den Hellige''' (''Oláfr hinn helgi'') ([[995]] – [[29. juli]] [[1030]] i [[Slaget ved Stiklestad]]) var [[Norge]]s konge fra [[1015]] til [[1028]]. Han blev også i sin levetid kaldt Olav den Digre. Olav blev kåret som helgen 1031 og anerkendt af denDen [[Romerskkatolskeromersk-katolske kirke]] og [[Den ortodokse kirke]]. Hans dødsdag den 29. juli fejres stadig som folkefester i Norge og på [[Færøerne]].
== Begyndelsen ==
Han var født på [[Ringerike]] og var søn af Harald Grenske, og dermed tipoldebarn af [[Harald Hårfager]]. Hans mor var Åsta Gudbrandsdatter.
[[Fil:Olav der Heilige06.jpg|thumb|200px|[[Slaget ved Stiklestad]]]]
 
Olav så det som et kald at samle Norge til et rige, lige som hans forfader [[Harald Hårfager]] gjorde. På vej hjem – efter et togt til det sydlige [[Spanien]] – overvintrerovervintrede han hos hertug [[Richard 2. af Normandiet]] i det nordøstlige [[Frankrig]]. Denne region havde normannerne (norske og danske vikinger) erobret i [[881]], og de fik lov til at beholde området ved at forpligte sig til ikke at angribe resten af landet. De skulle også forsvare landet mod fremmede magter.
 
På vej hjem mod Norge tog han til England, hvor han i 1014 hjalp anglo-sakserkongen Adalred II med at at erobre London fra danerne, og rev i den anledning London-broen ned. Den engelske børnesang "London Bridge is falling down" kan have sine rødder i denne hændelse. Olav blev så rigt belønnet af Adalred for hjælpen, at han i stedet for sit langskib købte et handelsskib, og i 1015 kom han tilbage til Norge sammen med fire engelske biskopper.
 
== Tilbagekomsten ==
Olav kom tibage til et religiøst splittet Norge. Efter [[Olav Tryggvason]]s død ved [[Slaget ved Svold]] blev Norge delt mellem sejrherrerne: danskekongen, svenskekongen og ladejarleneladejarlerne. I Norge tjente man først og fremmest familien, som blev styret af familiens mandlige overhovedeoverhoved. Blodhævn var almindelig. Det var svært at forene riget, og der var ingen grobund for indførelse af kristendommen. Imidlertid var ætsamfunnetættesamfunnet i tilbagegang. Landet havde udviklet sig hen til at være et land med [[bygd]]er og småriger, med høvdinge og småkonger. Herredsting og [[lagting]] var også etableret. Alligevel skulle det blive svært at kristne og forene landet, der blev regeret af jarler og høvdinger som Erling Skjalgsson, Kalv Arneson, Hårek på Tjøtta og Tore Hund, som først og fremmest tænkte på ættens fremgang.
 
Noget af det første, Olav gjorde, var at tage [[Erik Jarl]]s (963 – 1024) søn, Håkon til fange og bortvise ham til England, hvor Eirik jarl boede.
7.692

redigeringer