Borger: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata
udvider Salmonsen-opslaget med en bredere indførelse i begrebets historie
Linje 1:
En '''borger''' kan enten betegne en [[statsborger]], altså en indbygger med [[borgerrettighed]]er i et land, eller mere snævert et medlem af [[borgerskab]]et, altså en bestemt [[stand]] eller samfundsgruppe som modsætning til andre samfundsgrupper. De to forskellige hovedbetydninger adskilles klart på flere hovedsprog; således bruges på engelsk ordet ''citizen'' (fransk: ''citoyen'') om en borger i den første betydning, mens ordet ''bourgeois'' både på engelsk og fransk omfatter den anden betydning.
'''Borger''' er et [[plattysk]] ord, som kom i brug på [[dansk (sprog)|dansk]] i de sidste århundreder af
[[middelalderen]] og efterhånden afløste de ældre udtryk bymand, købstadmand o.l. Det brugtes således fra først af alene om [[købstad|købstædernes]] beboere, og endda ikke om alle disse, men kun
om de egentlig aktive medlemmer af [[kommune]]n, der havde ret til at tage del i byens styrelse, til at drive borgerlig næring og benytte [[bymark]]en, og som på den anden side – i hvert fald i første linje – måtte bære "Byens Tynge".
 
== Antikkens borgerbegreb ==
Som borger betragtedes vistnok fra først af den, der havde hus og grund i byen, men efter udviklingen af [[Stand (samfundsgruppe)|stænderadskillelsen]] lagde man ved siden heraf tillige vægt på, at vedkommend drev borgerlig næring (dvs. [[handel]] eller [[håndværk]]), således at de borgerlige rettigheder i hvert fald mange steder ikke indrømmedes de grundejere, med hvilke dette ikke var tilfældet. For tilflyttedes vedkommende krævedes der tidligt en formelig med edsaflæggelse forbundet optagelse i borgersamfundet, hvilket kaldtes at erhverve "[[borgerskab]]" og var en betingelse for udøvelse af de ovennævnte rettigheder, navnlig retten til at drive borgerlig næring.
Senere stilledes samme fordring også med hensyn til borgersønner, når de ville nedsætte sig som selvstændige næringsdrivende i byen, men her viste det sig i lang tid vanskeligt at få den gennemført. Endnu i [[1700-tallet]] herskede der både på dette punkt og med hensyn til ikke-næringsdrivende grundejere, hvilke ikke kunne tage borgerskab, adskillig vaklen i praksis.
 
Begrebet borger (''citizen'') har rødder tilbage i den græsk-romerske idé om byen som det politiske fællesskabs vugge. Borgerskab (''citizenship'') betød at have borgerrettigheder og borgerpligter i byen. Som borger i det gamle [[Athen]] havde man således en forpligtelse til at tage del i Athens fælles anliggender.<ref name=korsgaard/>
Den senere lovgivning opløste efterhånden det gamle borgerbegreb, idet den knyttede de enkelte rettigheder og pligter til hver sine betingelser. Kommunal valgret, der endnu ind i [[1800-tallet]] var afhængig af borgerskab, som dog siden [[1837]] også grundejere kunne erhverve, blev gjort uafhængigt af dette med lov af [[31. marts]] [[1860]], og betydningen med hensyn til beskatningen eller, bortset fra enkelte tilfælde, med hensyn til pligten til at overtage [[borgerligt ombud|borgerlige ombud]] forsvandt også.
 
På græsk betyder ''polis'' både by og stat. I de oldgræske byer faldt begrebet byborger sammen med begrebet statsborger. Men Rom, der oprindelig var en bystat, kom efterhånden til at beherske først hele Italien og derpå hele Middelhavsområdet. Dermed blev også romersk borgerskab, der i begyndelsen var begrænset til byen Roms frie indbyggere, udvidet til at omfatte de fleste af Italiens frie indbyggerei år 90 fvt. og alle Romerrigets frie indbyggere i 212 evt. Hermed var der skabt et statsborgerbegreb adskilt fra byborgerbegrebet. Ved Romerrigets sammenbrud i 400-tallet forsvandt dette borgerbegreb dog foreløbig igen.<ref name=korsgaard/>
I de sidste århundreder har borger fået en ny betydning, idet det ved siden af købstadborgeren nu også betegner [[statsborger]]en.
 
== Middelalderen ==
 
En ''borger'' er et [[plattysk]] ord, som kom i brug på [[dansk (sprog)|dansk]] i de sidste århundreder af [[middelalderen]] og efterhånden afløste de ældre udtryk bymand, købstadmand o.l.<ref>"Borger" i Salmonsens Konversationsleksikon, 1915.</ref> Ordet er afledt af [[borg]]. [[Købstæder]] opstod typisk ved, at folk bosatte sig omkring en borg, der kunne yde dem beskyttelse, f.eks. [[Nyborg]] eller [[Vordingborg]]. Borgerne var handlende og håndværkere, der havde løst borgerskab og derigennem fået monopol på at styre byens indre anliggender. Borgerstanden udgjorde i middelalderen købstædernes borgere, der sammen med gejstlige, adelige og bønderne udgjorde landets fire stænder.<ref name=korsgaard>Korsgaard, O.: Medborgerskab - hvad er det? I Korsgaard, O., L. Sigurdsson og K. Skovmand: Medborgerskab - et nyt dannelsesideal? Religionspædagogisk Forlag 2007. S. 17f.</ref> Det var dog langtfra alle indbyggere i en købstad, der var borgerlige. Gejstlige eller adelige betragtedes således ikke som borgere, selvom de boede fast inden for bymuren, ligesom tjenestefolk mfl. ikke regnedes til borgerstanden. Borgerne udgjorde dermed en slags [[middelklasse]], som politisk og socialt stod under adelen og kirken, men over bønder og arbejdere. Borgerne omtaltes også som tredjestanden i samfundets firestænderrigsdag.<ref name=SDE>"Borger" i [[Den Store Danske Encyklopædi]], Gyldendal, 1995.</ref>
 
== Nyere tid ==
 
I de kommende århundreder, og i Danmark ikke mindst efter enevældens indførelse i 1660, fik borgerskabet en stærkere økonomisk og social position og blandt andet mulighed for at uddanne sig til og besætte stillingerne i centraladministrationen. Borgerstandens selvfølelse steg dermed også. I løbet af 1700-tallet genopstod interessen for den klassiske oldtid og dens borgerbegreber.<ref name=SDE/> I forbindelse med den amerikanske frihedskrig og den franske revolution i slutningen af 1700-tallet slog et nyt statsborgerskab igennem. Efter disse begivenheder var amerikanerne og franskmændene ikke at betragte som undersåtter, men blev borgere i et demokrati og indgik dermed i et nyt politisk fællesskab.<ref name=korsgaard/> Fra dette tidspunkt blev ordet "borger" anvendt i begge de grundlæggende betydninger, det har idag.
 
== Se også ==
 
{{wiktionary|borger}}
 
*[[Borgerskab]]
*[[Borgerlig]]
 
== Kilder ==
 
{{Reflist}}
 
{{middelalder}}