Forskel mellem versioner af "Kromosom"

611 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
→‎Autosomer og kønskromosomer: Kønsbunden nedarvning
(→‎Autosomer og kønskromosomer: Kønsbunden nedarvning)
De fleste kromosomer forekommer i diploide organismer i homologe par. Disse kromosomer betegnes [[autosom|autosomer]].
 
Mange organismer har ud over autosomerne også et par [[kønskromosom|kønskromosomer]]. Kombinationen af kønskromosomer afgør afkommets køn. I pattedyr findes to slags kønskromosomer, X og Y. Et foster, som har to X-kromosomer, udvikler sig hunligt, mens et foster, som har et X- og et Y-kromosom udvikler sig hanligt. I fugle er det omvendt: Et foster, som har to W-kromosomer udvikler sig hanligt, mens et foster, som har et W- og et Z-kromosom, udvikler sig hunligt. Det køn, som har to ens kønskromosomer (hunner i pattedyr) betegnes homogametisk, mens det køn, som udvikler sig ved to forskellige kønskromosomer, betegnes heterogametisk. Sønner arver deres X-kromosom fra moderen og deres Y-kromosom fra faderen. Døtre arver en kopi af et af moderens X-kromosomer og en kopi af faderens ene X-kromosom.
 
Gener, som findes på kønskromosomer, udviser kønsbunden nedarvning. Der er meget få egenskaber, som findes på Y-kromosomer, og udviser Y-bunden nedarvning. Der er et betydeligt antal gener på X-kromosomet, og som udviser X-bunden nedarvning. Eksempler herpå er rødgrøn farveblindhed og en udbredt form af blødersygdommen. X-bundne sygdomme med skjult nedarvning (recessive) kan videregives skjult via kvinder, men ikke gennem mænd.
 
I hver pattedyrceller er der kun et aktivt X-komosom. I hunlige celler er der to kopier af X-kromosomet. Den ene af de to kopier bliver tidlidligt i embryonaludviklingen inaktiveret, og kan ved kromosomfarvning ses som barrlegemet (navngivet efter opdageren, Murray Barr).
218

redigeringer