Forskel mellem versioner af "Kurgan-hypotesen"

7 bytes fjernet ,  for 5 år siden
m
småret
m (bot: indsæt coord wd)
m (småret)
'''Kurgan-hypotesen''' (eller '''teorien''' el. '''modellen''') er et forslag til de tidlige [[indoeuropæer]]es oprindelse. Ifølge denne hypotese er det den befolkningsgruppe, der fra arkæologiske udgravninger kendes som ''Kurgan-kulturen'', som sandsynligvis er udgangspunkt (''Urheimat'') for den [[indoeuropæiske sprog]]gruppe. Denne kultur havde sit centrum på den [[Pontisk-Kaspiske slette]], og ordet ''[[kurgan]]'' ({{lang|ru|курган}}) stammer fra et [[tyrkiske sprog|tyrkisk]] ord, der betyder lille bakke eller [[gravhøj]]. I dag er Kurgan-hypotesen den af de modeller for indoeuropæernes oprindelse, der har den bredeste støtte i det akademiske miljø,<ref>{{Harvcoltxt|Mallory|1989|p=185}} heriblandt mange [[arkæolog]]er og [[lingvist]]er; fx er denne hypotese, der er blevet medtaget i ''[[Encyclopaedia Britannica]]'' og ''[[Grand Dictionnaire Encyclopédique Larousse]]''."</ref><ref>{{Harvcoltxt|Strazny|2000|p=163}}; ''The single most popular proposal is the Pontic steppes (see the Kurgan hypothesis)...''</ref> Påstandene i hypotesen er endnu ikke blevet bevist, og det er ikke den eneste teori, fx har den [[Anatoliske hypotese]] også en vis tilslutning.
 
Hypotesen blev formuleret første gang i 1950'erne af den litauiske arkæolog [[Marija Gimbutas]], der indelte ''Kurgan-kulturen'' i fire successive perioder, begyndende med den tidligste (Kurgan I), kaldes også [[Yamna-kulturen]], som omfatter de [[Euroasien|Eurasiske]] [[nomade]]kulture, [[Samara kulturen|Samara]] og [[Seroglazovo kulturen|Seroglazovo]] fra [[DnjeprDnepr]]/[[Volga]]regionen i [[Kobberalder]]en (begyndelsen af 4. årtusind f.v.t.). Hypotesen hovedidé var, at disse folkeslag i begyndelsen af 3. årtusind havde ekspanderet ud over hele den Pontiske-Kaspiske steppe, og derfra ind i [[Østeuropa]].<ref>Gimbutas (1985) page 190.</ref>
 
== Oversigt ==
* [[Khvalynsk-kulturen|Kvalynsk]] (ca. 5. årtusind f.v.t.)
* [[Sredny Stog]] (ca. midt 5. til midt 4. årtusind f.v.t.)
* [[DnjeprDnepr-Donets-kulturen|DnjeprDnepr-Donets]] (ca. 5. til 4. årtusind f.v.t.)
* [[Usatovo-kulturen]] (sent 4. årtusind f.v.t.)
* [[Maikop-kulturen|Maikop]]-[[Dereivka]] (ca. midt 4. til midt 3. årtusind f.v.t.)
* [[Yamna-kulturen|Yamna (enkeltgrav)]]: den udgør i sig selv en varieret kulturel horisont, og dækker hele den Pontisk-Kaspian steppe fra midten af 4. til 3. årtusind f.v.t.
 
Den amerikanske arkæolog James Mallory påpeger, at kulturerne i Østeuropa, fra DnjeprDnepr-Donets til Volga, allerede i midten af 5. årtusind f.Kr. havde meget store kulturelle ligheder, et forhold der fortsat gjorde sig gældende i Sredny Stog perioden. Derfor må den senere Yamna-kultur ifølge ham være et resultat af en begyndende diversificering af en ældre fælleskultur.<ref>Mallory; 1986, p. 308</ref>
 
=== Tidslinje ===
I Gimbutas oprindelige forslag identificerede hun fire successive udviklingstrin i Kurgan-kulturen:
 
* '''Kurgan I''', DnjeprDnepr/Volga regionen, tidlige halvdel af 4. årtusind f.v.t. Er tilsyneladende opstået på grundlag af kulturerne i Volga-bassinet, undergrupper omfatter bl.a. [[Samara-kulturen|Samara]] og [[Seroglazovo-kulturen|Seroglazovo]] kulturerne.
* '''Kurgan II–III''', yngste halvdel af 4. årtusind f.v.t. Omfatter bl.a. Sredny Stog-kulturen og [[Maykop-kulturen]] i det nordlige [[Kaukasus]]. Karakteriseret af [[stencirkel|stencikler]], tohjulede [[stridsvogn]]e, [[antropomorf]]e steler af sten.
* '''Kurgan IV''' eller Yamna-kulturen, første halvdel af 3. årtusind f.v.t. Omfatter hele stepperegionen fra [[Ural]] til nuv. Rumænien.
== Genetik ==
[[Fil:Haplogroup F (Y-DNA).jpg|thumb|300px|Spredningen af [[kromosom|Y-kromosom]] [[haplogruppe]] F og dets efterkommere.]]
[[Genetik|Genetiske]] studier af den moderne europæiske befolkning har vist, at menneskene i sidste del af den [[Weischel istiden|seneste istid]] (25.000 til 13.000 år siden) sandsynligvis primært beboede nogle få områder, bl.a. nuv. Ukraine. Nogle forskere har identificeret en specifik [[haplogruppe]] (Hg R1a1), der defineres af M17 ([[Single nucleotide polymorhism|SNP]]-markør) på [[Y-kromosom]]er, som særegen for Kurgan-kulturen.<ref>[http://www.nature.com/cgi-taf/DynaPage.taf?file=/nrg/journal/v4/n8/full/nrg1124_fs.html&filetype=pdf Access : The human Y chromosome: an evolutionary marker comes of age : Nature Reviews Genetics<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Den findes i dag udbredt i befolkningerne i det [[Centralasien|centrale]] og [[Vestasien|vestlige Asien]], [[Indiske subkontinent|Indien]] og de [[slaverne|slaviske]] folkeslag i Østeuropa. Derimod er den sjælden i flere vesteuropæiske lande, bl.a. Frankrig og hovedparten af Storbritannien,<ref>[http://www.roperld.com/YBiallelicHaplogroups.htm www.roperld.com] & [http://mbe.oupjournals.org/cgi/content/full/19/7/1008 /mbe.oupjournals.org]</ref> mens 23.6% af befolkningen i Norge, 18.4% af svenskerne, 16.5% af danskerne og 11% af [[samer]]ne deler denne gruppe.<ref>[http://www.oxfordancestors.com/papers/mtDNA04%20Saami.pdf Oxford Ancestors]</ref> Andre studier tyder på, at Hg R1a1-genet spredte sig fra DnjeprDnepr-Don-dalen, mellem 13.000 og 7.600 år siden, og at det var knyttet til rensdyrjægere fra [[Ahrensburgkulturen]], der migrerede fra DnjeprDnepr-dalen i Ukraine, og som nåede Skandinavien for ca. 12.000 år siden.<ref name = "Passarino2002">{{cite journal | last = Passarino | first = G | coauthors = Cavalleri GL, Lin AA, Cavalli-Sforza LL, Borresen-Dale AL, Underhill PA | title = Different genetic components in the Norwegian population revealed by the analysis of mtDNA and Y chromosome polymorphisms | url = http://www.nature.com/ejhg/journal/v10/n9/full/5200834a.html | journal = Eur. J. Hum. Genet. | year = 2002 | volume = 10 | issue = 9 | pages = 521–9 | pmid = 12173029 | doi = 10.1038/sj.ejhg.5200834}}</ref>
 
Ornella Semino et al. mener dog, at spredningen af Hg R1a1 i den [[postglaciale periode]] kan være blevet ''forstærket'' af en efterfølgende ekspansion af Kurgan-kulturen ind i Europa og mod øst fra samme område.<ref>http://hpgl.stanford.edu/publications/Science_2000_v290_p1155.pdf</ref> I dag er R1a1 mest udbredt i Polen, Rusland og Ukraine, men findes derudover også i Afghanistan, Indien, Iran, Pakistan og Centralasien.
48.129

redigeringer