Dannelsesrejse: Forskelle mellem versioner

Da [[renæssancen]]s [[adel]]sstand skulle kunne indtræde i statsadministrationen, betød det stigende forventninger til unge adelsfolks kunnen. Derfor blev dannelsesrejsen siden 1500-tallet, en flerårig studierejse til [[Europa]]s storbyer, oftest sidste led i deres uddannelse efter et ophold på [[Københavns Universitet]] eller på [[Sorø Akademi]]. Men mange unge drog også ud for netop at blive kvalificeret til universitetet. Senere udviklede traditionen sig til andre dele af samfundet og udlandsrejsen blev en del af universitetsstudierne. Formålet med udlandsrejserne – eller dannelsesrejserne - var også at udvikle sprogkundskaber samt lære [[museum|museer]], [[bibliotek]]er, [[teater|teatre]] m.m. at kende. I løbet af 1700-tallet fortonede de statsretlige universitetsstudier sig og dannelsesrejsen blev unges rejse for almendannelsens og oplevelsens skyld. Tidens dannelsesideal var den [[humanisme|humanistiske]] verdensborger, der var fortrolig med [[klassiske periode|klassisk]] åndsliv og smag. I forhold til [[kunst]] virker dannelsesrejsen på flere forskellige måder. Ved at rejse ud i verden kan kunstneren blive inspireret til nye metoder, som kan bruges i hans arbejde og han kan studere kunstsamlinger på [[museer]] i andre lande, samt besøge deres [[biblioteker]] og [[teatre]]. Når den unge adelsmand, den unge studerende eller den unge kunstner i 1500-, 1600- og 1700-tallet tog på udlandsrejse var det mode at medbringe en [[Stambog (Album Amicorum)|stambog]] som et minde om rejsen og de personer, man havde mødt.<ref>Vello Helk: Stambogsskikken i det danske monarki indtil 1800, med en fortegnelse over danske, norske, islandske og slesvig-holstenske stambøger samt udlændinges stambøger med indførsler fra ophold i det danske monarki, Odense Universitetsforlag, 2001, 416 sider, Ill.</ref>