Åbn hovedmenuen

Ændringer

12 bytes fjernet ,  for 4 år siden
m
Småret
[[Fil:Kolding Cityhall . Denmark.b.JPG|thumb|Rådhus i Kolding.Der har været rådhus på pladsen siden 1500 tallet. Kolding, Danmark.]]
[[Fil:Kolding Cityhall tower. Denmark. a.JPG|thumb|Rådhustårnet i Kolding.Der har været rådhus på pladsen siden 1500-tallet.]]
'''Kolding Rådhus''' har ligget på Akseltorv siden [[1500-tallet]], i dag holder kun byrådet til på rådhuset, men inden [[1921]] lå der også arrest og domhus i bygningen. Den nuværende bygning er hovedsagelig fra en større ombygningenombygning i [[1920'erne]], hvor arkitekten ervar [[Ernst Petersen]].
 
== Historie ==
Det første rådhus, ved man ikke noget om, men i [[1582]] forærer kong [[Frederik II]], materialer til en rådhusbygning. Denne [[bindingsværk]]sbygning blev renoveret i [[1740]], og fungerede som rådhus helt frem til [[1839]]. I [[1920'erne]] udarbejdede arkitekt [[Ernst Petersen]] en rekonstruktionstegning af dette rådhus. Tegningen blev udarbejdet på grundlag af studier i regnskaber og breve, der fandtes i byens arkiv.<ref name=kh>[http://www.kolding.dk/om-kommunen/kolding-radhus/fakta-og-historie/radhusets-historie-i-korte-traek www.kolding.dk] Artikel om rådhuset. Hentet 3-10-2013.</ref>
 
Koldings tredje rådhus stod færdigt i [[1839]] og blev indviet i [[1840]]. Det blev bygget af en lokal murer, Johannes Nielsen fra Nr. Bjert, der fik sin inspiration fra [[C.F. Hansen (arkitekt)|C.F. Hansens]] domhusbygning på [[Nytorv]] i [[København]].
 
Kun godt 30 år efter opførelsen af dette rådhus, besluttede Byrådet at bygge et nyt, mere stateligt rådhus efter tegninger af kgl. bygningsinspektør [[L. A. Winstrup]]. De [[Kongerigske enklaver|otte sognes indlemmelse i Kongeriget]] efter [[2. Slesvigske Krig|krigen i 1864]] var den direkte årsag til byggeriet, da deres [[herredsfoged]] også skulle have lokaler på Kolding Rådhus.<ref name=kh />
 
Kolding Kommune overtog hele rådhusbygningen i [[1921]], da flyttede rets- og politivæsenet i 1921flyttede til det nybyggede [[Kolding Domhus]], og Domhusets arkitekt, Ernst Petersen, fik til opgave at ombygge rådhuset til Kolding Kommunes formål. Arrestgården, blev revet ned og omdannet til et åbent anlæg, og resten af huset blev gennemgribende ændret. Derved forsvandt det tunge, fæstningsagtige indtryk, og arkitekturen, blev mere enkel og i [[Nyklassicisme|nyklassicistisk]] stil. Kun de røde mure og de tre rundbuer over indgangen forblev uberørte, da huset forhøjesforhøjedes, og der kom tårn til rådhusuret. Det ombyggede rådhus, der nu indeholderindeholdt hele kommunens administration, blev taget i brug i januar [[1925]],. deDe samlede omkostninger til ombygningen var i alt 431.893,27 kr., medMed inventar, brolægning omkring rådhuset og haveanlæg løb det op i 486.401,54 Krkr, men enligegentlig var der kun fra byrådets side kun afsat 340.000 kr., et beløb, som også senere var blevet sat ned.<ref>"''Kolding Raadhus Ombygning.''", 17. januar 1925, Kolding Folkeblad</ref><ref name=kh />
 
Rådhusombygningen var under valgkampen frem til lokalvalget den 12. marts 1925 et stort emne i byen,. budgettetBudgettet for byggeriet var blevet overskredet. Flere af de borgerlige byrådsmedlemmer mente, at socialdemokraterne løb fra deres ansvar, og de beskyldte borgmesteren [[Hans Soll]] for ikke at gøre noget ved den "ødselhed", de mente, der havde været med skatteydernes penge.<ref>"''Borgerlig Front.''", 7. februar 1925, Kolding FolkebladetFolkeblad</ref><ref>"''Hr. Knud Hansens Flugt fra Ansvaret.''", 20. februar 1925, Kolding FolkebladetFolkeblad</ref><ref>"''Hr. Knud Hansen og Raadhusødselheden.''", 21. februar 1925, Kolding Folkebladet</ref> Efter valget mistede socialdemokraterne borgmesterposten, den gik i stedet til den konservative [[Therchild Fischer-Nielsen]].<ref>[http://www.kolding.dk/politik/om-kommunal-og-regionsvalget/kommunalvalg-2013/valghistorie/borgmestre-i-kolding-siden-1877 Borgmestre i Kolding siden 1877], [[Kolding Kommune]]s hjemmeside, hentet 17. februar 2015</ref>
 
Alle kommunale kontorer var efter 1925 samlet på rådhuset, men efter [[2. Verdenskrig]] blev pladsmangelen stadig mere presserende. I [[1962]] besluttede Byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence om opførelsenopførelse af et helt nyt rådhus, men med udsigten til [[Kommunalreformen (1970)]], ændrede forudsætningerne sig hele tiden, og byggeriet kom aldrig i gang. I stedet flyttede fagforvaltningerne en efter en ud fra rådhuset til egne adresser, rundt om i byen.<ref name=kh />
 
Rådhuset har gennemgået to mindre renoveringer og nyindretninger siden da, og. denDen første var i starten af [[1980'erne]], hvor arkitektfirmaet Holm & Andersen stod for udførelsen. I stueetagen indrettedes en kantine for personalet og en gæstekantine, flere nye kontorer og mødelokaler blev indrettet. I [[1989]]-[[1990|90]] stod arkitektfirmaet [[Mejeriet]] ved arkitekt Clara Rigenstrup for en renovering af Byrådssalenbyrådssalen med ny farvesætning, ny [[balkon]] og paneler. Siden da har salen også fået nyt inventar.<ref name=kh />
 
== Kilder og referencer ==
7.692

redigeringer