Francesco Foscari: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Intro |
|||
Linje 3:
'''Francesco Foscari''' (født [[19. juni]] [[1373]], død [[1. november]] [[1457]]) var en [[Venedig|venetiansk]] [[doge]].
Foscari blev 1423 valgt til doge i Venedig og bidrog meget til, at republikkens politik rettedes mod det italienske fastland. Han førte krig mod [[Filip Maria Visconti]] af [[Milano]], der 1427 måtte afstå [[Cremona]], [[Bergamo]] og [[Brescia]]; 1433 udbrød krigen på ny, og Milano, der understøttedes af [[Neapel]] og [[Mantua]], kæmpede i begyndelsen heldig mod Venedig, hvis forbundsfæller var pave [[Eugen IV]], [[Firenze]] og [[Genova|Genua]], men fra 1439 vendte lykken sig, og ved freden 1441 erhvervede Foscari [[Peschiera]] med flere omliggende distrikter og bemægtigede sig kort efter på svigefuld vis [[Ravenna]]. Han stiftede et stort, norditaliensk Forbund mod kong [[Alfons X af Neapel]] (1443), men flere af de allierede gik efterhånden over til fjenden, og selv om
Fredsslutningerne 1448 og 1454 (i Lodi) var fordelagtige, havde dog de idelige Krige været til
stor Skade for Republikken; de vakte ogsaa megen Misfornøjelse i Venezia og skaffede ham
Line 17 ⟶ 10:
hvoriblandt Admiralen Loredano var den farligste, benyttede sig heraf til 1457 at afsætte Dogen,
der døde faa Dage efter. Forinden var ogsaa F.’s Søn blevet dømt til Landsforvisning.
Foscari og hans Søns Skæbne er poetisk behandlet af [[Byron]] i ''The two Foscaris''.
{{commonskat}}
== Kilder ==
| |||