HOFOR: Forskelle mellem versioner

Vandforsyningen etablerede gennem tiderne 8 vandværker, hvoraf nogle lå så langt væk fra København som [[Lejre]], [[Slangerup]] og [[Køge]] – og blev med tiden Danmarks største vandforsyning. Kun Københavns første vandværk er ikke længere i drift. Det stod færdigt 1859 og lå på det der dengang var voldanlægget og fungerede i 100 år. Dette vandværk fik leveret vand fra 14 kildepladser langs [[Harrestrup Å]]. Nogle af disse kildepladser fungerer stadig. Siden er antallet af vandværker udvidet støt sideløbende med Københavns vækst så 7 vandværker nu (2015) leverer vand til hovedstaden: [[Søndersø (Nordsjælland)|Søndersø]] Vandværk ved [[Farum]] (1891) blev i første omgang anlagt for at udnytte overfladevandet, men siden fandt man store vandreserver langs søen og Tibberup Å. Herefter fulgte i en lind strøm Thorsbro Vandværk ved Ishøj (1905), Nybølle Vandværk og Islevbro Vandværk (1923), [[Marbjerg]] Vandværk (1934), Lejre Vandværk (1939), Slangerup Vandværk (1954) og Regnemark Vandværk (1964) ved Køge Å. Disse vandværker indvinder fra i alt 56 kildepladser som hver for sig kan være fra nogle hundrede meter til 7 kilometer lange og 40-100 meter brede. De strækker sig som bånd langs åer og vandløb. Herfra pumper pumpestationer grundvand op fra undergrunden til i første omgang vandværket. Indtil 1890'erne løb vandet i en åben rende (Kildevandsløbet) langs Harrestrup Å, dernæstgennem Damhussøen (som i storevirkeligheden underjordiskeer røret gammelt, kunstigt vandreservoir) og Grøndalsåen ind til forbrugerneSankt Jørgens Sø, som fungerede som vandreservoir indtil 1959. Rester af dette løb kan stadig anes flere steder langs åerne fra Harrestrup Landsby til Åboulevarden, tydeligst i KøbenhavnKrogebjergparken og Grøndalsparken. I dag (2015) foregår vandtransporten i store underjordiske rør. Antallet af kildepladser er højere idet flere kildepladser har måttet lukke som følge af industriforurening og forurening fra landbruget. Flere kildepladser især i Lejre har desuden i nyere tid fået påbud om at reducere udvindingen af vand da denne er en trussel mod lokale åer, vandløb og søer. Eksperimenter med at blande overfladevand i det almindelige grundvand har ikke afgørende ændret ved dette. Vandet er gennem tiderne blevet opbevaret først i [[Damhus Sø|Damhussøen]] og [[Søerne|Sankt Jørgens Sø]], senere Cisternerne i [[Søndermarken]], [[Brønshøj]] Vandtårn (lukket) og [[Bellahøj]] Højdebeholder (nedrevet). I dag opbevares vandet hovedsagelig på [[Tinghøj Vandreservoir|Tinghøj]] Højdebeholder i Gladsaxe. Vandet er så rent at man stort set kun behøver at ilte vandet, hvilket sker i mørklagte haller. Det var Københavns Energi, der stod for levering af drikkevand til København indtil 2006 hvor det blev overtaget af [[DONG Energy|DONG]], i 2013 af [[HOFOR]] som et samarbejde mellem en del af hovedstadsregionens kommuner.