Blandt de sager, for hvilke han nærede speciel interesse, var udviklingen af samfærdselsmidlerne, særlig af de jyske jernbaner; fra [[1874]]-[[1879|79]] var han kgl. kommissarius for [[Skanderborg-Silkeborg JernbaneSkjern-banen|Silkeborgbanen]], fra [[1875]] tillige ved [[Den fynske hovedbane|de fynske baner]]. Han sad i flere større kommissioner. 1864-[[1865|65]] var han medlem af [[Rigsrådet]]s Folketing, fra [[1866]] til sin død havde han sæde i [[Landstinget]] for 10. kreds og deltog altid med liv i forhandlingerne. Han talte let og flydende, havde en rigdom af ideer og var altid rede til at gå ind på noget nyt, men det var mere stemninger og følelser hos ham end gennemtænkte planer, støttede til grundig undersøgelse og bårne frem af energisk vilje. I sin politik tilhørte han oprindelig den [[De Nationalliberale|nationalliberale]] retning, så længe denne i årene omkring [[1848]] var det fælles udtryk for folkefølelsen; senere indtog han en vis særstilling, ikke uden tilbøjelighed til at nærme sig de "folkelige" anskuelser, hvis ledere dog ikke ville anerkende ham som fælle. Han døde pludselig i Horsens 6. februar 1884. Jessensgade i Horsens er opkaldt efter ham.
Von Jessen, som [[1876]] blev [[Dannebrogordenen|Kommandør af Dannebrog]], blev i [[1847]] gift med Sophie Augusta Dichman (f. 21. oktober 1825), datter af [[kaptajn (militær)|kaptajn]], toldinspektør Fr. Chr. Dichman; hun overlevede ham.
