Freden i Tartu (Sovjetunionen-Finland): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PerV (diskussion | bidrag) m katret |
PerV (diskussion | bidrag) →Fredsforhandlingerne: småret |
||
Linje 4:
[[Fil:Tarton rauha.png|150px|right|thumb|Grænserne fra fredsaftalen i Tartu.]]
De finske og sovjetiske delegationer mødtes den 12. april 1920 for at drøfte en [[våbenstilstand]] ved [[Rajajoki]], men forhandlingerne brød sammen efter to uger, eftersom man ikke kunne komme overens. Finland ønskede, at et demilitariseret område ved grænsen, som skulle omfatte [[Hvidekarelen]]s og [[Aunus]] nordlige dele, den del af [[Ingermanland]] som fandtes nord for floden [[Neva]], skulle tilfalde landet. Russiske SFSR ville på sin side have, at man skulle tage udgangspunkt i den grænse,
Fredsforhandlingerne i Tartu indledtes den 12. juni 1920. Den finske delegation blev ledet af [[Juho Kusti Paasikivi]]. Regeringen fremførte som sit ønske, at [[Petsamo]] og [[Kolahalvøen]] skulle tilfalde Finland, samt at grænsen til Russiske SFSR skulle drages langs linjen [[Ladoga]]-[[Svir]]-[[Onega (sø)|Onega]]-[[Hvidehavet]], idet [[Østkarelen]]s befolkning skulle få mulighed for selv at beslutte sin skæbne ved en folkeafstemning. Lige inden, at forhandlingerne indledtes,
I begyndelsen behandlede man kun områdespørgsmål eftersom russerne holdt fast på sine krav om 1914-grænserne. Da de russiske styrker trængte frem mod [[Warszawa]] i 1920, blev forhandlingerne afbrudt i to uger. På det tidspunkt slækkede præsident [[Kaarlo Juho Ståhlberg]] på de finske krav. Finland ønskede fortsat, at befolkningen i Petsamo, Repola og Porajärvi selv skulle bestemme deres fremtid, men at man kunne være fleksibel i spørgsmålet om Østkarelen. Da forhandlingerne genoptoges, trak den finske delegation bevidst diskussionerne i langdrag, eftersom man forventede, at verdenssituationen skulle blive klarere. Til sidst, den 9. august gav udenrigsminister [[Rudolf Holsti]] den finske delegation mandat til at indlede forhandlingerne for alvor, eftersom Polen havde afsluttet sine forhandlinger med den Russiske SFSR. De polske styrker havde formået at
Russiske SFSR anerkendte det autonome Storfyrstendømme Finlands grænser fra år 1812, som i hovedtræk fulgte [[Freden i Stolbova|Stolbovafredens]] grænsedragning, og overlod [[Petsamo]] til Finland. Zar [[Alexander 2. af Rusland|Alexander 2.]] havde i [[1864]] tildelt dette område til Finland efter, at [[Sestra
=== Den finske delegation ===
|