Pontius Pilatus: Forskelle mellem versioner

I tiden rundt 36 e.Kr. benyttede Pilatus arrestationer og henrettelser for at knuse noget, der lyder som et samaritansk, religiøst optog, der kan være mistolket som et oprør. Efter klager til Vitellius, den romerske [[legat (udsending)|legat]] i [[Syrien]], blev Pilatus kaldt hjem til Rom for at forsvare sig.

Som i [[Judas Iskariot]]s tilfælde er der flere [[overlevering]]er om Pilatus’ død. Ifølge [[Eusebius]] fik han så store problemer med sit forhold til kejser [[Caligula]], at han tog sit liv; <ref>http://www.ccel.org/ccel/schaff/npnf201.iii.vii.viii.html</ref> det findes der intet historisk belæg for. Ifølge ''Mors Pilati'' <ref>https://openlibrary.org/subjects/mors_pilati</ref> blev hans lig smidt i [[Tiberen]], men [[flod]]ens vand blev så forstyrret af onde [[ånd]]er, at liget blev fragtet til [[Vienne]] og sænket i [[Rhône]], hvor et [[monument]], kaldet Pilatus' [[gravsten]], stadig kan ses. Da historien gentog sig her, blev liget igen flyttet og sænket i søen ved [[Lausanne]]. Dets endelige hvilested blev et dybt og ensomt [[tjern]] på [[Pilatus (bjerg)|bjerget Pilatus]] nærved [[Luzern]]. (I virkeligheden har bjerget fået navn efter den hætte af [[sky (meteorologi)|sky]]er, der omgiver toppen, idet ''pileatus'' på latin betyder "med hue på". <ref>http://latinlexicon.org/definition.php?p1=1012271&p2=p</ref>) [[Folketro]]en ville have det til, at der udbrød et frygteligt [[torden]]vejr, straks der var krusninger på Pilatussøens overflade. Folk frygtede Pilatus' [[genfærd]], der sagdes at stige op fra søen hver [[langfredag]] for at vaske Jesu blod af sine hænder. <ref>"Devastating thunderstorms appeared as soon as ripples were made in the waters. People feared the restless ghost of Pontius Pilate, said to rise from the waters every Good Friday to wash the blood of Christ from its hands"' gengivet fra http://www.pilatus.ch/en/the-mountain/legends-myths/legend-of-pilatus/</ref> I 1585 dristede [[præst]]en i Luzern og en udvalgt forsamling sig til at klatre op til Pilatussøen. De smed sten i vandet, hvirvlede det op og vadede ud i det - men genfærdet viste sig ikke. For sikkerheds skyld blev der i 1594 gravet et hul i den hensigt at tørre søen ud. Først i 1980 vovede man at lukke hullet til igen. Pilatussøen kom så omsider tilbage. <ref>"...in 1585, Lucerne's priest, accompanied by a plucky band of townspeople climbed Mount Pilatus to challenge the ghost. They threw stones into lake, churned up the water and waded in it – but the ghost did not react: the spell was apparently broken. To make sure that the ghost of Pontius Pilate had also ceased its thunderstorm invoking activities, in 1594 a gap was dug in the wall of the pond on Oberalp to dry it out. It wasn't until 400 years later, in 1980, that people ventured to close the gap again. Today the peaceful lake exists once more", gengivet fra http://www.pilatus.ch/en/the-mountain/legends-myths/legend-of-pilatus/</ref>