Erik Lam: Forskelle mellem versioner

I [[1146]] fik Erik Lam en alvorlig febersygdom, og som den hidtil eneste konge i danmarkshistorien abdicerede han frivilligt, dvs. uden ydre pres, og endte sit liv i Skt Knuds Kloster i Odense. Han var gift med markgrevdatteren Luitgard<ref>Luitgard, †[[30. januar]] [[1152]] var datter af markgreven til Nordmark, Rudolf 1. af Stade.</ref>, der var søster til [[Ærkebiskop Hartwig]] af [[Hamborg-Bremen]]. De fik ingen børn, men han efterlod sig en [[frille]]søn, Magnus, der senere blev en af [[Valdemar 1. den Store|Valdemar den Stores]] modstandere. Om hans tilnavn, Lam, fortæller historieskriveren [[Sven Aggesen]] i [[1180'erne]], at det skyldtes en "''honningmild blidhed i hans væsen''".

 

 

{{Arvefølge|[[Kongerækken]]|[[Erik 2. Emune]]|[[Svend 3. Grathe]], [[Knud 5.]] og [[Valdemar 1. den Store]]}}