Michel Foucault: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
sp, fjernet tekst til slettet billede
Flertydige WL: gudgud (højere væsen), aspektSynsvinkel, normRettesnor
Linje 32:
Et andet emne der behandles er [[magt]]en. Magten analyseres igennem de [[modstandskamp]]e, der bekæmper den. Disse er kampe mod undertrykkelse, kampe mod udbytning og kampe mod ''subjektivering''(kilde).
 
''Subjektivering'' er en form for magt, hvor den enkelte tildeles en [[identitet]]/natur, hvad enten han vil det eller ej. [[Sindssygdom|Sindssyge]] er et eksempel på dette. Tidligere tolererede man gale mennesker (i nogle samfund betragtes de tilmed som i forbindelse med [[gud (højere væsen)|gud]]erne), men i det moderne samfund begyndte man at tildele de gale en identitet som sindssyge<ref>Foucault, M ([1961] 2003) Galskabens historie, Det lille forlag.</ref>.
 
{{citat|Mennesket ledes af mennesket gennem objektiverede videnskaber og psykologiserende inderliggørende teknikker; gennem disciplinering, indretning og overvågning på den ene side [...] og gennem moralisering på den anden side [...]; gennem statistik og biopolitik på den ene side og gennem bekendelse og selvledelse på den anden side.<ref name="afj1">Jensen, Anders F. ''Indledning'', s.7-14 i Foucault, Michel ([1975] 2002), Overvågning og straf, Det lille forlag.</ref>}}
Linje 48:
Foucault udviklede aldrig nogen færdig [[teori]], man kan lægge ned over forskellige
[[empiri]]ske problematikker, hvilket også ville være mod hensigten med hans
samlede arbejder. Derimod var hensigten at problematisere forskellige [[aspektSynsvinkel|aspekter]]er
af menneskets [[erfaring]] og væren i samfundet, for på den måde at åbne vores
øjne for, hvordan vi forstår os selv, seksualitet, sygdom eller død – temaer som
Linje 62:
Foucault nævner nogle væsentlige [[iagttagelse]]r, hvor de administrative teknikker er blevet benyttet på eksempelvis skoler, sygehuse, kaserner etc. til bl.a. at [[individualisering|individualisere]], sammenligne og [[homogen]]isere. Individualiseringen sker ved at rette sig mod det enkelte individ. Et eksempel er den differentierede undervisning i folkeskolen. Sammenligningen kan ske ved at udvikle standardiserede skemaer, der kan være med til at gøre forskellige individer målbare – typisk ved måling af [[evne]]r og [[mening]]er. Endelig kan der ske en homogenisering ved at underlægge forskellige individer de samme grundlæggende mål, f.eks. ved at ensrette individer til at adlyde ordrer og udvise respekt, som det eksempelvis foregår i militæret. Man kan så spørge, hvorledes magten formår at forårsage, påvirke, forandre, ja ligefrem gennemtrænge livet. En væsentlig faktor, siger Foucault, er magtens gensidige afhængighed med [[viden]]. Enhver oplysning – dvs. formidling af viden – former et [[dispositiv]] (dette vil blive uddybet senere), som bearbejder verden på en bestemt måde, og derigennem virker regulerende på de subjekter, som beboer den (Andersen and Christensen 2000). Oplysning er derfor ikke simpel formidling af viden, men resulterer i dispositiver og i sidste ende magtudøvelse – regulering af den oplyste, [[subjekt (filosofi)|subjektet]]. Der findes altså ikke oplysning, uden at der er magt på spil og derfor ingen neutral formidling af viden.
 
Denne magt udøves i højere grad med henvisning til [[normRettesnor|normer]]er, [[videnskab]], [[etik]] og moral end eksempelvis [[lovgivning]]en. Udøvelse af magt, styring og [[regulering]] af [[samfund]]et sker altså ikke gennem en allestedsnærværende [[stat]] eller den udøvende magt, men gennem incitamenter, [[rådgivning]], [[uddannelse]], [[pjecer]] etc. (Hermann 2000). Dette betyder dog ikke, at magten altid udøves bevidst – magten bliver også udøvet ubevidst; eksempelvis kan en pjece blive opfattet på en måde, som virker disciplinerende, uden at det nødvendigvis har været forfatternes hensigt med den.
 
Foucault er ikke interesseret i magtens væsen eller magtindehaveres intentioner, eller helt generelt i subjektets intentioner, men derimod i udøvelsen og dens effekt. Når magt skal [[analyse]]res, er det interessante magtrelationerne; at undersøge hvordan magtmekanismerne virker og notere sig den tilsigtede såvel som den utilsigtede virkning. Foucault pointerer endvidere, at magtens tilstedeværelse har en konsekvens; hvor der findes magt findes der også modmagt, og kun her findes