Åbn hovedmenuen

Ændringer

197 bytes fjernet ,  for 4 år siden
m
Småret
'''Slaget om Singapore''' blev udkæmpet i Sydøstasien under [[2. verdenskrig]], da [[Kejserriget Japan]] [[Invasion|invaderede]] [[de Allierede]]s fæstning i Singapore. Singapore var den største britiske militærbase i [[Fjernøsten]] og fik tilnavnet "Østens Gibraltar". Kampene i Singapore varede fra den [[8. februar|8.]] til den [[15. februar]] [[1942]].
 
Det resulterede i Singapores fald til japanerne, og den største [[Kapitulation|overgivelse]] af britisk-ledede tropper i historien.<ref name="Smith"/> Omkring 80.000 [[Storbritannien|britiske]], [[Australien|australske]] og [[Britisk Indien|indiske]] soldater blev [[krigsfange]]r, og sluttede sig til de 50.000 der var taget til fange af japanerne i den [[Slaget om Malaya|malajiske kampagne]]. Storbritanniens premierminister [[Winston Churchill]] kaldte det forsmædelige fald af Singapore til japanerne den "værste katastrofe" og "største kapitulation" i britisk historie.
 
== Baggrund ==
Japan valgte at invadere [[Malayahalvøen|Malaya]], fordi de havde brug for de værdifulde naturressourcer i Malaya, som kunne gøres nyttige i Stillehavskrigen mod [[de Allierede]], pga. handelssanktionerne, der var udstedt af de Allierede (som et svar på japanernes invasion af Kina).<ref>Thompson, s. 92–94.</ref> Singapore, mod syd, var forbundet til Malaya via [[Johor-Singapore Causeway]]. Japanerne så dette, som en port, der kunne bruges som et afsæt mod andre allierede interesser i området, og for at styrke de invaderede områder.
 
Japanerne ville også fjerne demde kræfter i Singapore, der støttede Kina i den [[2. kinesisk-japanske krig]]. De etniske [[hankineser]]e i Malaysia og Singapore havde gennem finansielle og økonomiske midler støttet kineserne i deres forsvar mod japanerne. Støtten bliveblev ramt af splittelse, fordi støttenmidlerne blev fordelt mellem de stridende parter i den igangværende [[kinesiske borgerkrig]]. På trods af [[Xi'an-episoden]], der angiveligt havde forenet både det regerende [[Kuomintang|Kuomintang-parti]] og [[Kinas kommunistiske parti]] mod japanerne, var kampe mellem dem stadig almindeligtalmindelige. Midlerne blev yderligere opdelt, da noglenoget blev brugt til humanitær nødhjælp til den kinesiske civilbefolkning ud over støtten til Kuomintang og det kommunistiske parti. En sådan støtte havde bidraget til forsinkelsen af den japanske fremrykning i Kina. [[Tan Kah Kee]] var en fremtrædende filantrop i Singapores kinesiske samfund, og var en stor finansiel bidragyder, med mange hjælpeaktioner organiseret i hans navn. Støtte til Kina fra befolkningen i Singapore i dens forskellige former blev en del af Kejserriget Japans ''[[casus belli]]'' motivation til at angribe Singapore gennem Malaya.
 
== Invasionen af Malaya ==
{{hovedartikel|Slaget om Malaya}}
{{Singapores historie}}
Den [[25. armé (Japan)|japanske 25. armé]] invaderede [[Britisk Malaya|Malaya]] fra [[Fransk Indokina]], og rykkede ind i det nordlige Malaysia og [[Thailand]] ved [[Amfibiekrigsførelse|amfibieangreb]] den [[8. december]] [[1941]]. Det var næsten samtidig med det japanske [[Angrebet på Pearl Harbor|angreb på Pearl Harbor]], der var ment til atskulle forhindre USA frai at gå ind i krigen. Japanske tropper i Thailand tvang den thailandske regering til at lade japanerne bruge thailandske militærbaser til invasionen af andre lande i Sydøstasien og gik derefter over den thailandsk-malaysiskemalayiske grænse for at angribe MalaysiaMalaya. På dette tidspunkt, begyndte japanerne at foretage strategiske [[Bombningen af Singapore|bombninger af steder over hele Singapore]], og luftangreb blev udført mod Singapore fra dette tidspunkt, selv om [[Antiluftskyts|luftværnsild]] holdt de fleste af de japanske bombefly fra totalt at ødelægge kolonien, så længe der var ammunition nok.
 
Den japanske hær mødte modstand i det nordlige Malaya af [[III Corps (India)|''III Corps'']] fra den [[British Indian Army|indiske hær]], og flere [[bataljon]]er fra den [[British Army|britiske hær]]. Selv om 25. armé var i undertal mod de allierede styrker i Malaya og Singapore, koncentrerede de japanske ledere deres styrker. Japanerne var overlegne i [[tæt luftstøtte]], [[Kampvogn|tanks]]kampvogne, koordination, [[Militær taktik|taktik]] og erfaring. Desuden blev britiske styrker gentagne gange udsat for bagholdsangreb, fordi de troede – trods gentagne flankerende angreb af japanerne – at den malaysiskemalayiske jungle var ufremkommelig. Junglen var efterhånden omdannet til fremkommelige [[Latex|gummiplantager]]. Den [[kejserlige japanske hærs luftvåben]] var mere talrig, og bedre trænet end deres modstandere, der kun havde fået tildelt uøvede piloter og ringe allieret udstyr til Malaya, Borneo og Singapore. Japanernes overlegne jagerfly, især [[Mitsubishi A6M Zero]], hjalp japanerne med at få [[luftherredømme]]t. De Allierede havde ingen [[kampvogn]]e, kun nogle få [[pansrede køretøj]]er, som satte dem i en alvorlig underlegenhed.
 
[[Slagskib]]et [[HMS Prince of Wales (1939)|HMS ''Prince of Wales'']] og [[HMS Repulse (1916)|HMS ''Repulse'']] og fire [[destroyer]]e (''Force Z'') nåede Malaya, før japanerne begyndte deres luftangreb. Denne styrke blev anset for at være en afskrækkelseafskrækkende for japanerne. Men japanske fly, [[Sænkning af Prince of Wales og Repulse|sænkede de store skibe]], og efterlod den malajiskemalayiske østkyst ubeskyttet, og tillod japanerne at fortsætte deres [[Amfibiekrigsførelse|amfibielandgange]].
[[Fil:Singapore causeway blown up.jpg|left|thumb|Udsigten over den sprængte bro mellem Singapore og Malaysia, med et synligt hul i midten, der forsinkede den japanske krydsning af vandet i over en uge til den [[8. februar]].]]
Japanske styrker isolerede, omringede og tvang indiske enheder, der forsvarede kysten, til at overgive sig hurtigt. De rykkede ned afad [[Malayahalvøen]] og overvældendeovervældede forsvarerne, på trods af numerisk underlegenhed. De japanske styrker brugte også [[cykelinfanteri]] og lette tankskampvogne, der tillod hurtig fremrykning gennem "[[jungle]]n".
 
Selv om flere allierede enheder, heriblandt nogle fra den [[8th Division (Australien)|australske ''8th Division'']], sluttede sig til kampagnen, forhindrede japanerne de allierede styrker i at omgruppere. De japanske styrker indtog byer og rykkede frem mod Singapore. Byen var central for driften af [[ABDACOM|American-British-Dutch-Australian Command]] (ABDACOM), den første [[De Allierede|allierede]] fælleskommando i 2. verdenskrig. Singapore kontrollerede også den vigtige sejlrute mellem det [[Indiske Ocean]] og [[Stillehavet]].
 
Den [[31. januar]] forlod de sidste allierede styrker MalaysiaMalaya, og allierede [[ingeniørtropper]] sprængte Johor Causeway-broen, der forbandt [[Johor]] og Singapore. Japanske agenter – mange forklædt som singaporeanske civile – krydsede Johorstrædet i oppustelige gummibåde kort tid efter.
 
== Forberedelserne ==
[[Fil:Singapore map 1942.jpg|325px|thumb|Singapore i starten af februar 1942: fordelingen af de allierede landstyrker er med rød. Den vigtigste nord-syd transportkorridor, der dannes af Woodlands Road og jernbanen og forbinder byens centrum (i sydøst) og [[Johor–Singapore Causeway|The Causeway]] (centralt nord), er den sorte linje, der løber gennem midten af øen. [[Sarimbun]] er i det nordvestlige hjørne af øen; [[Bukit Timah]] ligger tæt på centrum ved trafikkorridoren; [[Pasir Panjang]] ligger mellem byens centrum og det sydvestlige hjørne af øen og "Jurong Line" er de parenteslignende linjer i rødt, lige vest for Woodlands Road.]]
I ugerne forud for invasionen, led de allierede styrker afunder en ødelæggende uenighed blandt de øverste chefer,<ref>Thompson, s. 103–130.</ref> samt pres fra den [[Australiens premierministre|australske premierminister]], [[Robert Menzies]].<ref>Thompson, s. 60–61.</ref> Generalløjtnant [[Arthur Percival]], chef for garnisonen, havde 85.000 soldater, svarende, på papiret, til lidt over fire [[Division (militær)|divisioner]]. Der var omkring 70.000 soldater i felten fordelt på 38 infanteribataljoner – 13 britiske, 6 australske, 17 indiske og 2 malaysiskemalayiske – og 3 maskingeværsbataljonermaskingeværbataljoner. Den nyankomne [[British 18th Infantry Division|britiske ''18. infanteridivision'']] under generalmajor [[Merton Beckwith-Smith]] var ved fuld styrke, men manglede erfaring og relevant træning, de fleste af de øvrige enheder var underbemandet,underbemandede. etEt par var lagt sammen på grund af store tab, som følge af [[Slaget om Malaya|kampagnen på fastlandet]]. De lokale bataljoner havde ingen erfaring og i nogle tilfælde ingen træning.<ref>{{kilde www |titel={{en sprog}} The Malayan Campaign 1941 |url=http://orbat.com/site/history/historical/malaysia/malayan1941.html |besøgsdato=[[7. december]] [[2005]]}}</ref>
 
Percival gav generalmajor [[Gordon Bennett]]s to brigader fra den australske [[8. division (Australien)|australske ''8th Division'']] ansvaret for den vestlige del af Singapore, herunder de vigtigste invasionspunkter på den nordvestlige del af øen. DetteHer var mest [[mangrove]]sump og jungle, delt af floder og åer. I hjertet af det "vestlige område" var [[Tengah Air Base|RAF Tengah]], Singapores største flyveplads på det tidspunkt. Den australske ''22nd Brigade'' blev tildelt en 16 km bred sektor i vest, og den ''27th Brigade'' havde ansvaret for en 3.650 m zone lige vest for Causeway. Infanteriets stillinger blev forstærket af den nyligt ankommetankomne australske ''2/4th Machine-Gun Battalion''. Også under Bennetts kommando blev den [[44th Infantry Brigade (Indien)|indiske 44th Infantry Brigade]] tildelt.
 
Det [[III Corps (Indien)|indiske 3. korps]] under generalløjtnant Sir [[Lewis Heath]], herunder den indiske [[11th Infantry Division (Indien)|11. infanteridivision]] (generalmajor [[Berthold Wells Key|B. W. Key]]), den britiske ''18th Division'' og [[15th Infantry Division (Indien)|15. infanteridivision]], blev tildelt den nordøstlige sektor, der blev kendt som "Northern Area". Det omfattede flådebasen ved [[Sembawang]]. "Southern Area", herunder de største byområder i den sydøstlige del, var under kommando af generalmajor [[Frank Keith Simmons]]. Hans styrker bestod af omkring 18 bataljoner, herunder den [[1. infanteribrigade (Malaysia)|malaysiskemalayiske 1. infanteribrigade]], [[Straits Settlements Volunteer Force]]-brigaden og den indiske [[11th Infantry Brigade (Indien)|11. infanteribrigade]].
 
Fra [[rekognosceringsfly]], spejdere, spioner og højdedragene på den anden side af strædet, herunder Sultanen af Johors palads, fik general [[Tomoyuki Yamashita]] og hans stab, indgående kendskab til de allierede stillinger. Fra den [[3. februar]] blev de Allierede angrebet af japansk artilleri.
 
[[Fil:Coastal defence gun at Singapore.jpg|thumb|150px|En af Singapores 15-inch kystartilleri klar til skydning.]]
 
Japanske luftangreb på Singapore blev intensiveret over de næste fem dage. Luft- og artilleribombardementer, forstyrrede alvorligt kommunikationen mellem allierede enheder og deres ledere, og påvirkede forberedelserne til forsvaret af øen.
 
Singapores berømte [[BL 15 inch Mk I-flådekanon|store-kaliber kystkanoner]] – som inkluderede et batteri af tre 15-tommer (381 mm) kanoner og en med to 15-tommer (381 mm) kanoner – blev for det meste forsynet med panserbrydende (AP) granater og få højeksplosive (HE) granater. AP-granaterne var designet til at trænge ind i skroget på svært pansrede krigsskibe og var ineffektive mod landtropper. Det siges ofte, at kanonerne ikke kunne skyde på de japanske styrker, fordi de var blevet konstrueret til at vende mod syd, men det var ikke tilfældet, selvom manglen på HE-ammunition var en fejl af samme slags og muligvis på grund af den overbevisning, at en invaderende hær ikke kunne komme fra nord. Selvom de var placeret for at skyde på fjendtlige skibe mod syd, kankunne de fleste af kanonerne dreje mod nord, og de åbnede ild på angriberne. Militære analytikere anslog senere, at hvis kanonerkanonerne havde været velforsynet med HE-granater, ville de japanske angribere have lidt store tab, men invasionen ville ikke have været forhindret alene af den grund.
 
Yamashita havde lidt over 30.000 mand fra tre divisioner: Den [[Kejserlige garde (Japan)|Kejserlige garde]] under generalløjtnant [[Takuma Nishimura]], den [[5. division (Japan)|5. division]] under generalløjtnant [[Takuro Matsui]] og den [[18. division (Japan)|18. division]] under generalløjtnant [[Renya Mutaguchi]]. Eliteenheder fra de kejserlige gardeenheder inkluderede en let kampvognsbrigade.
[[Fil:Sarimbun battle.jpg|right|thumb|Kort over den japanske landgang på Singaporeøen.]]
{{hovedartikel|Slaget om Sarimbun Beach}}
Sprængningen af broen forsinkede det japanske angreb i over en uge. Klokken 20:30 den [[8. februar]], åbnede australske maskingeværskytter ild mod fartøjer, der transporterede den første bølge af 4.000 soldater fra det 5. og 18. division til Singaporeøen. Japanerne [[Slaget om Sarimbun Beach|angreb Sarimbun Beach]], i den sektor, der var kontrolleret af den australske ''22nd Brigade'' under brigadegeneral [[Harold Taylor (soldat)|Harold Taylor]].
 
Voldsomme kampe rasede hele dagen, men i sidste ende betød de voksende japanske styrker – og overlegenhed i deres artilleri, fly og militære efterretninger – at de indvirkningfik overtaget. I den nordvestlige del af øen, udnyttede de hullerne i de tyndt bemandede, allierede linjer såsom floder og åer. Ved midnat havde de to australske brigader mistet kontakten med hinanden, og ''22nd Brigade'' blev tvunget til at trække sig tilbage. Omkring kl. 1 gik yderligere japanske styrker i land på den nordvestlige del af øen, og de sidste australske reserver gik ind i kampen. Mod daggry den [[9. februar]] blev dele af ''22nd Brigade'' løbet over ende eller omringet, og [[2/18th Australian Infantry Battalion]] havde mistet mere end halvdelen styrken.
 
== Luftkrigen ==
[[Fil:BrewsterBuffalosMkIRAAFSingaporeOctober1941.jpg|thumb|[[Brewster Buffalo]]-kampfly i [[Sembawang Air Base|Sembawang Airfield]].]]
Den britiske luftstøtte blev leveret af kun ti [[Hawker Hurricane]]-jagerfly fra [[Royal Air Force]] [[No. 232 Squadron RAF|No. 232 Squadron]], som havde base på Kallang Airfield. Dette skyldtes, at [[Tengah Air Base|Tengah]], [[Seletar Airport|Seletar]] og [[Sembawang Air Base|Sembawang]] var inden for rækkevidde af japansk artilleri ved [[Johore Bahru]]. Kallang Airfield var den eneste operative flyveplads tilbage. De overlevende [[eskadrille]]r blev trukket tilbage i januar for at styrke [[Hollandsk Ostindien]].
 
Denne jagerflystyrke klarede sig dog betydeligtsærdeles godt, men var i undertal og blev ofte udkonkurreret af de japanske [[A6M Zero]]&nbsp;– og led alvorlige tab, både i luften og på jorden i løbet af februar.
 
Den [[8. december]] blev Singapore udsat for et [[Strategisk bombning|luftbombardement]] for første gang af langtrækkende japanske fly, såsom [[Mitsubishi G3M]] ''Nell'' og [[Mitsubishi G4M]] ''Betty'', der havde base i det japansk-besatte [[Indokina]]. Efter dette første raid, ophørte de japanske bombninger resten af december, og blev først genoptaget den [[1. januar]] 1942.
 
[[Fil:Japanese air raid on singapore - February 8 1942.jpg|left|thumb|Brandmænd kæmper mod flammer som følge af et japansk luftangreb den [[8. februar]] 1942.]]
 
I løbet af december blev 51 Hurricane Mk II-jagere sendt til Singapore, med 24 piloter, samlet i fem eskadriller. De ankom den 3. januar 1942, på et tidspunkt hvor Buffalo-eskadrillereskadrillerne var blevet overvældet. No. 232 Squadron blev dannet, og [[No. 488 Squadron RNZAF]], en Buffalo-eskadrille konverteret til Hurricanes. 232 Squadron blev operativ den 20. januar og nedskød tre Ki-43S den dag,<ref>Cull, Brian and Sortehaug, Brian and Paul. ''Hurricanes Over Singapore: RAF, RNZAF and NEI Fighters in Action Against the Japanese Over the Island and the Netherlands East Indies, 1942''. London: Grub Street, 2004. (ISBN 1-904010-80-6), pp. 27–29. Note: 64 Sentai lost three Ki-43s and claimed five Hurricanes.</ref> med tabet af tre Hurricanes. Men ligesom Buffalos før dem, begyndte Hurricanes at lide alvorlige tab i de intense luftkampe.
 
I perioden [[27. januar]] – [[30. januar]], ankom yderligyderligere 48 Hurricanes (Mk IIA) med No. 226 Group (fire eskadriller) på hangarskibet [[HMS Indomitable (R92)|HMS ''Indomitable'']], hvorfra de fløj til lufthavne med kodenavne P1 og P2, tæt [[Palembang]], [[Sumatra]] i [[Hollandsk Ostindien]]. De forskudte ankomster af Hurricanes, sammen med utilstrækkelige varslingssystemer, betød, at japanerne var i stand til at bombe en stor del af Hurricanes på jorden i Sumatra og Singapore.
 
[[Fil:Hurricane singapore.jpg|thumb|Malaysiske civile går forbi en nedskudt [[Hawker Hurricane]] den 8. februar, langs [[East Coast Park Service Road|East Coast Road]].]]
 
Om morgenen den 8. februar, fandt en række dueller sted over [[Slaget om Sarimbun Beach|Sarimbun Beach]] og andre vestlige områder. I det første møde, scramblede de sidste ti Hurricanes fra Kallang Airfield for at imodgå en japansk formation af omkring 84 fly, der fløj fra Johor for at give luftstøtte til deres invasionsstyrke. I to angreb skød Hurricanes seks japanske fly ned for selv at miste enén. De fløj tilbage til Kallang halvt inde i kampen, for at tanke op, og vende tilbage til kampen.<ref>{{cite web | title=Hawker Hurricane shot down on 8 February 1942 | url=http://www.j-aircraft.com/captured/capturedby/hurricane/captured_hurricane.htm
| accessdate=August 11, 2007 | dateformat=mdy }}</ref>
Luftslaget gik på over øen resten af dagen, og ved mørkets frembrud var det klart, at med de få fly, Percival havde tilbage, kunne Kallang ikke længere benyttes som base. Med sin godkendelse blev de resterende Hurricanes trukket tilbage til Palembang, Sumatra, og Kallang blev blot en fremskudt landingsplads. Ingen allierede fly blev set igen over Singapore, og japanerne havde fuld kontrol over luftrummet.<ref>Percival's ''Despatches''</ref>
 
Om aftenen den [[10. februar]] beordrede general [[Archibald Wavell]], at alalt resterende allieret flypersonel skulle trækkes tilbage til Hollandsk Ostindien. På dette tidspunkt var Kallang Airfield så fyldt med bombekratere, at den ikke længere var brugbar.
 
== Anden dag ==
Efter at have antaget, at yderligere landgange ville forekomme i nordøst, valgte Percival ikke at forstærke den 22. brigade. Den [[9. februar]] gik japanerne i land i sydvest, hvor de stødte på [[44th Indian Infantry Brigade]]. Allierede enheder blev tvunget til at trække sig længere mod øst. Bennett besluttede at danne en sekundær defensiv linje, der er kendt som "Jurong Line", omkring Bulim, øst for Tengah Airfield og lige nord for [[Jurong]].
 
Brigadegeneral [[Duncan Maxwell]]s australske 27. brigade, mod nord, mødte ikke nogen japanske angreb, indtilfør den [[Kejserlige garde (Japan)|Kejserlige garde]] gik i land kl. 22:00 d. 9. februar. Denne operation gik meget dårligt for japanerne, der led store tab fratil australske [[mortér]]er og maskingeværer, og fratil afbrænding af olie, som var blevet skyllet ud i vandet. Et lille antal gardere nåede kysten og opretholdteopretholdt et svagt [[brohoved]].
 
Føringsproblemer skabte yderligere revner i de Allieredes forsvar. Maxwell var klar over, at den 22. brigade var under stigende pres, men var ude af stand til at kontakte Taylor og var på vagt over for omringning. På trods af sin brigades succes&nbsp;– og i strid med ordrer fra Bennett – beordrede Maxwell den til at trække sig fra [[Kranji]] i det centrale nord. De Allierede mistede dermed kontrollen over strandene, der stødte op mod vestsiden af Causeway.
 
== Japansk gennembrud ==
Åbningen ved Kranji gjorde det muligt for panserstyrker fra den Kejserlige garde at gå i land dér uden modstand. Kampvogne med flydeudstyr blev slæbt tværs over strædet og rykkede hurtigt mod syd, langs [[Woodlands Road (Singapore)|Woodlands Road]]. Dette tillod Yamashita at undgå den 22. brigade på Jurong Line og den 11. indiske division på flådebasen. Men det lykkedes ikke for den Kejserlige garde at gribe chancen til at rykke ind i byens centrum.
 
Om aftenen den 10. februar telegraferede den britiske premierminister [[Winston Churchill]] til Wavell:
 
{{citat|Jeg synes, duDe skulle indse, den måde,hvordan vi ser på situationen i SingaporeiSingapore. Det er oplyst til staben af C.I.G.S. [Chef for Imperiets generalstab, general [[Alan Brooke]]], at Percival har over 100.000 [sic] mænd, hvoraf 33.000 er britiske og 17.000 australske. Det er tvivlsomt, om japanerne har så mange på hele den [[Malayahalvøen|malaysiskemalayiske halvø]]... Under disse omstændigheder overgår forsvarerne de japanske styrker, som har krydset stræderne, og i et udkæmpet slag skal deDe nedkæmpe dem. Der skal på dette tidspunkt ikke tænktestænkes på at redde tropper eller skåne befolkningen. Dette slag skal kæmpes til den bitre ende for enhver pris. Den [[18th Infantry Division (Storbritannien)|18. division]] har en chance for at gøre sit navn kendt i historien. Anførere og højtstående officerer bør dø med deres tropper. Det britiske imperium og den britiske hærs ære er på spil. Jeg stoler på digDem i ikke at udvise nogen form for svaghed. Med [[Østfronten under 2. verdenskrig#Sovjets modoffensiv: Vinteren 1941|russerne der kæmper som de gør]], og amerikanerne der er så [[Slaget om Filippinerne (1941-42)|stædigt holder Luzon]], er hele vores lands omdømme og vores race involveret. Det forventes, at hver enhed vil blive bragt i tæt kontakt med fjenden, og kæmpe&nbsp;...<ref>''The Second World War''. Vol. IV. By Winston Churchill.</ref>}}
 
Wavell fortalte efterfølgende Percival, at landstyrkerne ville kæmpe til enden, og at der ikke bør væreske en generel overgivelse i Singapore.<ref name="Smith" />
 
{{citat|Mit angreb på Singapore var et bluff&nbsp;– et bluff der virkede. Jeg havde 30.000 mænd, og de var flere end os, mere end tre til enén. Jeg vidste, at hvis jeg skulle kæmpe i lang tid om Singapore, så ville jeg blive slået. Det ervar grunden til, at overgivelse skulle væreske med det samme. Jeg var hele tiden bange for, at briterne ville opdage vores talmæssige underlegenhed og manglende forsyninger og tvinge mig til katastrofale [[bykamp]]e.|[[Tomoyuki Yamashita]] <sub>Shores 1992, s. 383.</sub>|align=right|citatbredde=35px}}
 
Den 11. februar, vel vidende at de japanske forsyninger var faretruende små, besluttede Yamashita at bluffe, og opfordrede Percival til at "opgive denne meningsløse og desperate modstand". På dette tidspunkt var den 22. brigades kampstyrke – der havde mødt hovedparten af det japanske angreb – blevet reduceret til nogle få hundrede mænd. Japanerne havde erobret [[Slaget om Bukit Timah|Bukit Timah-området]], herunder det meste af de Allieredes ammunition og brændstof samt kontrollen over den vigtigste vandforsyning.
 
Den næste dag blev de allierede linjer stabiliseret omkring et lille område på den sydøstlige del af øen og det lykkedes dem at stoppe flere japanske angreb. Andre enheder, herunder ''[[1st Malaya Infantry Brigade]]'', havde sluttet sig til. En malaysisk deling, ledet af løjtnant [[Adnan bin Saidi]], holdt japanerne i to dage i [[slaget ved Pasir Panjang]]. Hans enhed forsvarede [[Bukit Chandu]], et område der omfattede et stor allieret ammunitionsdepot. Adnan blev henrettet af japanerne, efter hans enhed blev løbet over ende.
 
Den 13. februar, mens de Allierede stadig tabte terræn, rådede højtstående officerer Percival, til at overgive sig for at minimere de civile tab. Percival afviste, men uden held anmodede han om tilladelse til at overgive sig fra hanssine overordnede.
 
Den samme dag henrettede militærpoliti en dømt britisk forræder, kaptajn [[Patrick Stanley Vaughan Heenan|Patrick Heenan]], som havde været forbindelsesofficer til den indiske hær.<ref>{{kilde www |url=http://www.abc.net.au/4corners/specials/noprisoners/viewpoints/elphick.htm |titel={{en sprog}} Peter Elphick, 2001, "Cover-ups and the Singapore Traitor Affair" |besøgsdato=[[5. marts]] [[2007]]}}</ref> Den japanske militære efterretningstjeneste havde rekrutteret Heenan før krigen, og han havde brugt en radio til at hjælpe dem med at angribe allierede flyvepladser i det nordlige Malaya. Han var blevet arresteret den 10. december og sat for en krigsret i januar. Heenan blev skudt på [[Keppel Harbour]], på den sydlige side af Singapore, og hans lig blev derefter kastet i havet.<ref name="Smith" />
7.692

redigeringer