Fyr (navigation): Forskelle mellem versioner

== Historie ==

 

 

Så snart, menneskene fik midler til at foretage længere rejser på søen, føltes nødvendigheden af at vejlede den søfarende om natten ved at oplyse forbjerge og havneindløb. Et bål af træ eller buskads på et ophøjet sted var de første primitive fyr, der efter [[Homer]] blev anvendte under [[den trojanske krig]]. Det varede dog ikke længe, inden der skredes til opførelsen af særlige bygninger til fyrets anbringelse; således haves der gennem beskrivelser, medaljer og mønter temmelig pålidelige oplysninger om 27 fyr fra oldtiden. Heraf fandtes de 23 i middelhavslandene, hvor søfarten tidligst udviklede sig, og hvor nattens mørke nødvendiggjorde fyrene; 2 fandtes ved Spanien’s atlanterhavskyst og 2 i [[Engelske kanal|Kanalen]], nemlig ved [[Boulogne]] og [[Dover]]. Som det største af oldtidens fyr må nævnes [[fyrtårnet på Faros ved Alexandria]]. Det blev opført omkring [[280 f.Kr.]] og blev brugt i omtrent 1200 år indtil, at det styrtede om ved et [[jordskælv]] i [[1300-tallet]]. Efter beskrivelserne er tårnet bygget af sten, sammenføjede med smeltet bly. Det var firkantet og havde en højde af 60 m. En indvendig trappe førte op til tårnets top, hvor der dag og nat vedligeholdtes en brændeild, hvis røg om dagen og lys om natten vejledede den søfarende. Den arabiske geograf [[Edrizi]], der levede i det 12. århundrede, er den sidste, der har omtalt fyrtårnet, inden det blev ødelagt af jordskælv. Den eneste fyrbygning fra oldtiden, der eksisterer endnu og endog anvendes som fyrtårn, er [[Herkulestårnet]] ved [[A Coruña]] i Spanien. Efter traditionen havde allerede [[fønikerne]] anlagt et fyr på dette sted, hvorfra deres togter mod Irland udgik.<ref name="Bloch 195"/> Tårnets alder er ubestemmelig; det omtales først af en skribent fra det 4. århundrede; det var firkantet, 9 m i kvadrat og 40 m højt, og en udvendig [[vindeltrappe]] førte til tårnets top, hvor der tændtes en brændeild. Fyret slukkedes i [[middelalderen]], og tårnet omdannedes til en fæstning, mens stenene fra den udvendige trappe blev anvendte til bygning af et kloster. På opfordring af England og Frankrig blev fyret atter tændt 1797, tårnet blev da beklædt med et granitstenlag, og et stenbånd blev anbragt på den udvendige trappes plads. Oldtidens fyrtårne bestod som regel af flere tårne med aftagende diameter byggede oven på hverandre, firkantede, runde eller polygonale. På en platform på toppen anbragtes en murstens- eller jernkurv til leje for brændet. På dette primitive standpunkt holdt fyrvæsenet sig til de nyeste Tider.<ref name="Bloch 196">[http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0211.html Bloch, s. 196]</ref>