Frederik Christian Sibbern: Forskelle mellem versioner

Året efter faderens død, 1795, sattes han i [[Sankt Petri Skolen|Den tyske kirkes skole]], hvor bibellæsning ligeledes var en overvejende del af undervisningen. Læreren, en [[kateket]] Kochen - en hjælpepræst, der underviste skolebørn i kirken – tog sig særligt af drengen og læste privat noget [[fransk (sprog)|fransk]] med ham. [[1798]] fik Sibbern imidlertid ved biskop [[Jens Paludan-Müller (biskop)|Jens Paludan-Müller]]s hjælp en plads i [[Herlufsholm]]s Skole. Her tilbragte han fire lykkelige år, afholdt såvel af kammeraterne som af lærerne, blandt hvilke han navnlig trådte i et varigt venskabsforhold til [[Anders Winding Brorson]] <ref>[http://runeberg.org/dbl/3/0124.html III, 124] &nbsp; Anders Winding Brorson, rektor på Herlufsholms Skole og varig ven med Sibbern</ref> , der [[1804]] blev skolens [[rektor]], og naturhistorikeren [[Hans Bøchman Melchior]].<ref>[http://runeberg.org/dbl/11/0246.html XI, 236] &nbsp; Hans Bøchman Melchior, 1773–1831, skolemand og zoologisk forfatter</ref> &nbsp;I [[1802]] dimitteredes han til [[Københavns universitet|universitetet]].

Samtidig læste han imidlertid ivrigt [[poesi]] og forsøgte sig i besvarelsen af et par matematiske prisspørgsmål. Da [[nordmand]]en [[Niels Treschow]] <ref>[http://runeberg.org/dbl/17/0507.html XVII, 507] &nbsp; Niels Treschow, filosof, skolemand og politiker, der "... gjaldt for at repræsentere datidens nyere og friere anskuelser." Han gav fra 1803 lidt liv til filosofien i Danmark og blev 1813 professor i filosofi ved det nye universitet i Norge. [[:no:Niels Treschow]]</ref> 1803 havde afløst [[Børge Riisbrigh]] som filosofisk professor, kom der imidlertid også nyt liv over filosofien i Danmark, og Sibbern, som ikke havde kunnet udholde at høre [[Heinrich Steffens]]' forelæsninger, der forekom ham som «Galmandssnak», besvarede nu ikke mindre end tre gange med held universitetets filosofiske prisspørgsmål (1806, 1807 og 1810).

I A. S. Ørsteds ''Juridisk Arkiv'' skrev han forskellige afhandlinger; i hans hjem var han en hyppig og velset gæst; under [[H. C. Ørsted]]s vejledning studerede han [[fysik]]; og ligesom han beundrede begge brødrene, således nærede han over for den førstes hustru, [[Adam Oehlenschläger]]s smukke og begavede søster Sophie <ref>[http://runeberg.org/dbl/19/0493.html IXX,493] &nbsp; [Sophie Wilhelmine Bertha OehlenschlägerØrsted|Sophie]], 1782–1818en sværmerisk tilbøjelighed, giftder medvarede Andersved Sandøelige Ørstedtil 1802hendes –død [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1664/origin/170/[1818]] kideog kvinfoaf og til endog alvorligt truede hans livsmod.dk]</ref>