Frederik Christian Sibbern: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 7:
I sin første barndom hørte Sibbern derfor oftere det [[Tysk (sprog)|tyske]] end det danske [[sprog]]. Fra sit sjette år modtog han undervisning i hjemmet af forskellige danske [[lærer]]e, blandt hvilke han med taknemmelighed mindedes den senere [[Århus' bisperække|biskop]] i [[Aarhus]] 1815–30 [[Jens Paludan-Müller (biskop)|Jens Paludan-Müller]]. Til hans yndlingslæsning hørte dengang [[Joachim Heinrich Campe|Campes]] "Sjælelære", [[Christian Fürchtegott Gellert|Gellerts]] skrifter, [[Matthias Claudius]]' ''Wandsbecker-Bote'' og [[Ludvig Holberg]]s ''Peder Paars''. Gennem moderen, der var praktisk, energisk og meget religiøs, vandt han endvidere tidligt et indgående kendskab til den tyske bibeloversættelse.
 
Året efter faderens død, 1795, sattes han i [[Sankt Petri Skolen|Den tyske kirkes skole]], hvor bibellæsning ligeledes var en overvejende del af undervisningen. Læreren, en [[kateket]] Kochen - en hjælpepræst, der underviste skolebørn i kirken – tog sig særligt af drengen og læste privat noget [[fransk (sprog)|fransk]] med ham. [[1798]] fik Sibbern imidlertid ved biskop [[Jens Paludan-Müller (biskop)|Jens Paludan-Müller]]s hjælp en plads i [[Herlufsholm]]s Skole. Her tilbragte han fire lykkelige år, afholdt såvel af kammeraterne som af lærerne, blandt hvilke han navnlig trådte i et varigt venskabsforhold til [[Anders Winding Brorson]] <ref>[http://runeberg.org/dbl/3/0124.html III, 124] &nbsp; Anders Winding Brorson, rektor på Herlufsholms Skole og varig ven med Sibbern</ref> , der [[1804]] blev skolens [[rektor]], og naturhistorikeren [[Hans Bøchman Melchior]].<ref>[http://runeberg.org/dbl/11/0246.html XI, 236] &nbsp; Hans Bøchman Melchior, 1773–1831, skolemand og zoologisk forfatter</ref> &nbsp;I [[1802]] dimitteredes han til [[Københavns universitet|universitetet]].
 
Til sin ''[[Anden Eksamen|Anden eksamen]]'' – filosofikum, ''Examen philosophicum'' – fik han den højeste udmærkelse i de [[filosofi]]ske discipliner. Til sit embedsstudium valgte han dog foreløbig [[jura]]en, der jo på den tid havde fået forhøjet glans ved [[Anders Sandøe Ørsted]]s første geniale virksomhed.
 
Samtidig læste han imidlertid ivrigt [[poesi]] og forsøgte sig i besvarelsen af et par matematiske prisspørgsmål. Da [[nordmand]]en [[Niels Treschow]] <ref>[http://runeberg.org/dbl/17/0507.html XVII, 507] &nbsp; Niels Treschow, filosof, skolemand og politiker, der "... gjaldt for at repræsentere datidens nyere og friere anskuelser." Han gav fra 1803 lidt liv til filosofien i Danmark og blev 1813 professor i filosofi ved det nye universitet i Norge. [[:no:Niels Treschow]]</ref> 1803 havde afløst [[Børge Riisbrigh]] som filosofisk professor, kom der imidlertid også nyt liv over filosofien i Danmark, og Sibbern, som ikke havde kunnet udholde at høre [[Heinrich Steffens]]' forelæsninger, der forekom ham som «Galmandssnak», besvarede nu ikke mindre end tre gange med held universitetets filosofiske prisspørgsmål (1806, 1807 og 1810).
Dette skaffede ham blandt andet ''[[Kommunitetet]]'' og [[Valkendorfs Kollegium]], hvor han trådte i venskabsforhold til [[Grundtvig]]; under dennes bekendte krise [[1810]] ledsagede Sibbern ham sammen med [[Poul Dons]] hjem til faderen i [[Udby Sogn (Vordingborg Kommune)|Udby]]. Også med den Ørstedske kreds var Sibbern trådt i venskabelig
forbindelse.
 
I A. S. Ørsteds ''Juridisk Arkiv'' skrev han forskellige afhandlinger; i hans hjem var han en hyppig og velset gæst; under [[H. C. Ørsted]]s vejledning studerede han [[fysik]]; og ligesom han beundrede begge brødrene, således nærede han over for den førstes hustru, [[Adam Oehlenschläger]]s smukke og begavede søster Sophie <ref>[http://runeberg.org/dbl/19/0493.html IXX,493] &nbsp; [Sophie Wilhelmine Bertha OehlenschlägerØrsted|Sophie]], 1782–1818en sværmerisk tilbøjelighed, giftder medvarede Andersved Sandøelige Ørstedtil 1802hendes død [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1664/origin/170/[1818]] kideog kvinfoaf og til endog alvorligt truede hans livsmod.dk]</ref>
, en sværmerisk tilbøjelighed, der varede ved lige til hendes død [[1818]] og af og til endog alvorligt truede hans livsmod.
 
== 1812 Dannelsesrejse sydpå: møder Fichte, Schleiermacher og Goethe ==
Line 170 ⟶ 169:
Han var på filosofiens område den unge begyndende, endnu rationelle romantik: sund, jævn, livsfrisk og naiv som Oehlenschlager. Han manglede på sit område dennes fuldendte vindende form. Men bag det af og til kantede udtryk skimtes bestandig den elskelige, ædle, varmtfølende [[personlighed]], og der var sikkert rammende sandhed i ordene, når det i en sang ved
hans jubilæum lød: "Du selv er mer end alle dine Bøger".
 
== Noter ==
Flere af disse referencer er indeholdt i den oprindelige artikel fra
''[[Dansk biografisk leksikon]]'', men de pågældende personer har endnu ikke fået deres egen Wikipedia-artikel; derfor kan man indtil dette sker, læse mere om dem via disse henvisninger.
{{Reflist}}
 
== Litteratur ==