J.P. Mynster: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Madglad (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Tostarpadius, fjerner ændringer fra 83.91.86.158 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 43:
Allerede inden Mynster havde taget sin embedseksamen, var han antaget som huslærer for grev [[Joachim Godske Moltke]]s eneste søn, [[Adam Wilhelm Moltke|Adam Wilhelm]]. Moltke havde siden 1784 været uden offentlig virksomhed. Han levede vel om vinteren i København, men det meste af året i en fornem, trist ensomhed på [[Grevskabet Bregentved|Bregentved]]. Mynsters tid var ikke stærkere optaget af hans elev, end at han kunne drive meget selvstudium, både i æstetisk og filosofisk retning.
Han læste [[Immanuel Kant|Kant]], [[Hegel]] og [[Friedrich von Schelling|Schelling]], af hvilken sidste han især følte sig tiltrukket; det var med mismod, han tænkte på, at denne mand, som alt havde bragt det så vidt, kun var et halvt år ældre end han selv. Han blev dog hverken dengang eller senere tilhænger af noget filosofisk system, men han søgte hos filosofferne hjælp mod [[materialisme|materialistiske]] anskuelser, han var kommet ind i, og som vakte tvivl hos ham, han ikke kunne afvise, medens han dog var grebet af rædsel, når disse forestillinger blev levende for ham.
Han forsøgte flere gange på at besvare universitetets filosofiske [[prisopgave]]r, men først 1798 kom han så vidt, at han indgav en afhandling om ''Fordelene og Manglerne så vel ved den offentlige som ved den private Opdragelse'', for hvilken han vandt prisen. Da den tid nærmede sig, at den unge Moltke skulle være student, blev præstekaldet i [[Spjellerup Sogn|Spjellerup]] og [[Smerup Sogn|Smerup]] på Vemmetofte gods ledigt, og Mynster bestemte sig til at anmode grev Moltke, der rådede for besættelsen, om det, ikke fordi han egentlig følte drift til at blive præst, men han følte heller ikke drift til at blive noget som helst andet i verden.
| |||