Partiets hovedmål var i denne periode at arbejde for gennem Lagtinget at opnå så megen indflydelse og selvstændighed som muligt i forståelse med den [[Danmark|danske]] [[regering]] og [[Rigsdagen|rigsdag]].
Indtil 1918 var Selvstyrepartiet i mindretal, men det fik ved [[Lagtingsvalget 1918|Lagtingsvalget samme år]] for første og eneste gang absolut flertal med 11 mandater mod [[Sambandsflokkurin]]s 9ni. Partiets leder Joannes Patursson blev herefter Færøernes repræsentant i det danske [[Landstinget|landsting]]. Strid om gennemførelse af en [[jordreform]] med omfordeling af jord fra kongsbønder til [[Odelsjord|odelsbønder]] førte til, at Patursson forlod partiet i 1936 og blev [[løsgænger]]. Sammen med partiets højrefløj og [[arbejdsgiver]]kredse samlet i Vinnuflokkurin (Erhvervspartiet) stiftede han et nyt borgerligt selvstændighedsparti, [[Fólkaflokkurin]], i [[1940]]. Derved mistede Sjálvstýrisflokkurin en stor del af sin politiske indflydelse og ændrede rolle til at være et lille [[midterparti]]. Ved [[lagtingsvalget 1940|valget i 1940]] tabte det halvdelen af sine otte mandater, mens det for første, og hidtil eneste, gang gled helt ud af Lagtinget ved [[Lagtingsvalget 1943|valget i 1943]].
