Wikipedia

Kæmpeblæksprutte: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Robot: Automatisk erstatning af tekst: (-http://www\.google\.dk +https://www.google.dk)
opretter afsnit og andre småting
Linje 4:
| billede = Giant Squid NASA.jpg
| billedbredde = 250px
| billedtekst = Kæmpeblæksprutte<br /><small>Greta Point, Wellington, New Zealand.<br />20. februar 1999</small>
| rige = Animalia ([[Dyr]])
| række = Mollusca<br />([[Bløddyr]])
| klasse = Cephalopoda<br />([[CephalopodaBlæksprutter]])
| overorden = Decapodiformes<br />([[Tiarmede blæksprutter|Tiarmede<br />blæksprutter]])
| orden = [[Teuthida]]
| familie = [[Architeuthidae]]
| slægt = Architeuthis
| art = A. dux
| binomialnavn = Architeuthis dux
| binomial_autoritet = [[Japetus Steenstrup|Steenstrup]] [[1857]]
Linje 18:
[[Fil:A piece of sperm whale skin with Giant Squid sucker scars.JPG|thumb|200px|Ar efter sugekopmærker på kaskelotskind]]
[[Fil:The Alecton attempts to capture a giant squid in 1861.jpg|thumb|200px|Alectons forsøg på at indfange en kæmpeblæksprutte i 1861]]
'''Kæmpeblæksprutten''' ('''''Architeuthis dux''''') er en af de største arter af [[tiarmede blæksprutter]]. Den har 8 almindelige arme med sugekopper og 2 længere [[fangarm]]e ligeledes med sugekopper. LængeHunner blev dyret opfattet som et fabeldyr, kaldet '''[[Kraken]]''', hvorom der gik drabelige historier om aggressive dyr, der overfaldt skibe. Senere har det vist sigmenes at [[fabeldyr]]et rent faktisk eksisterer, og at myternes overdrivelser om dyrets størrelse måske ikke er så vilde endda. Kæmpeblæksprutten har dyreverdenens største øjne; de er op til 25 cm i diameter. Hunnerne kankunne blive op til 18 meter lange og veje op til 900 kg. Hannerne kan blive 9 meter lange. DyreneDen lever påformentlig mellem 200 og 1000 meters dybde. Kæmpeblækspruttens farve er purpurrød. Det er den danske naturforsker [[Japetus Steenstrup]] der i [[1857]] første gang beskrev kæmpeblæksprutten videnskabeligt og gav dyret dets latinskeaf navndybhavsfisk.
 
== Fabeldyr ==
Det er endnu ikke kendt, hvor kæmpeblæksprutten lever naturligt, men man tror, at den er udbredt over hele [[verden]] ved [[kontinent]]- og [[ø]]-[[skrænt]]erne. Kæmpeblæksprutteslægten huser 8 forskellige arter. Den atlantiske kæmpeblæksprutte (''Architeuthis dux''), som denne artikel omhandler er typedyr for slægten.
Længe blev dyret opfattet som et fabeldyr, kaldet '''[[Kraken]]''', hvorom der gik drabelige historier om aggressive dyr, der overfaldt skibe. Senere har det vist sig, at [[fabeldyr]]et rent faktisk eksisterer, og at myternes overdrivelser om dyrets størrelse måske ikke er så vilde endda.
 
== Udbredelse ==
Det er yderst sjældent, at mennesker ser kæmpeblæksprutten. Igennem de sidste 150 år har man kun fundet 250 opskyllede eksemplarer eller rester efter eksemplarer, så vor viden om det levende dyr, dets adfærd og dets udbredelse er mildt sagt mangelfuld. Man har heller ikke vidst, hvad den levede af, men ved de få eksemplarer, der er fundet, har [[mave]]n indeholdt dybhavsfisk. Den eneste fjende, som den voksne kæmpeblæksprutte har, er [[kaskelothval]]en. Nogle af de første indikationer på blæksprutternes eksistens var rent faktisk [[Ar (sår)|ar]] efter sugekopmærker på størrelse med 5-kroner på kaskelothvaler. Tidligere blev disse ar forklaret med, at det var nogle, som kaskelothvalen fik som unge, hvorefter arrene var vokset med kaskelothvalens størrelse.▼
Det er endnu ikke kendt, hvor kæmpeblæksprutten lever naturligt, men man tror, at den er udbredt over hele [[verden]], især ved [[Kontinentalskråning|kontinentalskråningerne]]. Dyrene lever på mellem 200 og 1000 meters dybde.
 
== Taksonomi ==
Hver kæmpeblæksprutte har hundredvis af sugekopper på armene. Hver sugekop sidder på sin egen lille stilk. Rundt i randen af hver sugekop sidder en ring af skarpe tænder, som hjælper blæksprutten med at fastholde byttedyr og fører dem til blækspruttens mund, der består af et skarpt næb, som minder om et papegøjenæb. Næbbet og dermed blækspruttens mund sidder ved armenes rod. I kaskelothvalers maver er der fundet store mængder af blækspruttenæb, som kunne stamme fra kæmpeblæksprutter. Man mener, at de voksne kæmpeblæksprutter lever på meget dybt vand, og at kaskelothvalen er tilpasset dykning på ekstrem dybde for at kunne jage netop disse dyr. Flere forsøg med påspænding af fotoudstyr på kaskelothvaler har været udført i bestræbelserne på at få billeder af den levende "kraken", men denne metode har indtil videre ikke båret frugt.
Kæmpeblæksprutteslægten, ''Architeuthis'', huser 8 forskellige [[Art|arter]]. ''Architeuthis dux'', som denne artikel omhandler, er typedyr for slægten.
 
Det er den danske naturforsker [[Japetus Steenstrup]], der i [[1857]] første gang beskrev kæmpeblæksprutten videnskabeligt og gav dyret dets [[Videnskabeligt artsnavn|latinske navn]].
 
== Udseende ==
Kæmpeblæksprutten har dyreverdenens største øjne; de er op til 25 cm i diameter. Hunnerne kan blive op til 18 meter lange og veje op til 900 kg. Hannerne kan blive 9 meter lange. Kæmpeblækspruttens farve er purpurrød.
 
Hver kæmpeblæksprutte har hundredvis af sugekopper på armene. Ligesom andre tiarmede blæksprutter sidder hver sugekop på sin egen lille stilk og rundt i randen af hver sugekop sidder en ring af skarpe tænder, som hjælper blæksprutten med at fastholde byttedyret og føre det til munden.
 
Munden består, som hos andre blæksprutter, af et skarpt næb, som minder om et papegøjenæb. Næbbet og dermed blækspruttens mund sidder ved armenes rod.
 
== Kaskelothvalen ==
▲Det er yderst sjældent, at mennesker ser kæmpeblæksprutten. Igennem de sidste 150 år har man kun fundet 250 opskyllede eksemplarer eller rester efter eksemplarer, så vor viden om det levende dyr, dets adfærd og dets udbredelse er mildt sagt mangelfuld. Man har heller ikke vidst, hvad den levede af, men ved de få eksemplarer, der er fundet, har [[mave]]n indeholdt dybhavsfisk. Den eneste fjende, som den voksne kæmpeblæksprutte har, er [[kaskelothval]]en. Nogle af de første indikationer på blæksprutternes eksistens var rent faktisk [[Ar (sår)|ar]] efter sugekopmærker på størrelse med 5-kroner på kaskelothvaler. Tidligere blev disse ar forklaret med, at det var nogle, som kaskelothvalen fik som unge, hvorefter arrene var vokset med kaskelothvalens størrelse.
 
I kaskelothvalers maver er der fundet store mængder af blækspruttenæb, som kunne stamme fra kæmpeblæksprutter. Man mener, at de voksne kæmpeblæksprutter lever på meget dybt vand, og at kaskelothvalen er tilpasset dykning på ekstrem dybde for at kunne jage netop disse dyr.
 
== Iagttagelser ==
 
=== Opskyllede eksemplarer ===
Det er yderst sjældent, at mennesker ser kæmpeblæksprutten. Igennem de sidste 150 år har man kun fundet 250 opskyllede eksemplarer eller rester efter eksemplarer, så vor viden om det levende dyr, dets adfærd og dets udbredelse er mildt sagt mangelfuld. Man har heller ikke vidst, hvad den levede af, men ved de få eksemplarer, der er fundet, har [[mave]]n indeholdt dybhavsfisk.
 
=== Fotos ===
Flere forsøg med påspænding af fotoudstyr på kaskelothvaler har været udført i bestræbelserne på at få billeder af den levende "kraken", men denne metode har indtil videre ikke båret frugt.
 
Den [[30. september]] [[2004]] kl. 9.15 og 4 timer frem lykkedes det alligevel endelig, efter tre års ekspeditioner, for første gang at tage billeder af en levende og mere end 8 meter lang kæmpeblæksprutte i sine naturlige omgivelser. Det skete ved [[Bonin-øerne]] syd for [[Japan]].
Line 32 ⟶ 57:
Efter at linen med fangarmstykket var halet om bord, forsøgte fangarmen at suge sig fast til f.eks. fingre og selve bådsdækket, selvom den ikke sad på blæksprutten mere. Fangarmens [[DNA]] matchede med mellem 99,7–100% af tidligere fundne kæmpeblæksprutters DNA.
 
=== Unger ===
Ud for [[New Zealand]]s kyst er fundet unger af kæmpeblæksprutten i overfladevandet. Man har her forsøgt at indfange levende individer for at studere dyrene, deres adfærd og deres vækst i et [[akvarium]], men indtil videre er alle forsøg mislykkedes, da forsøgsdyrene døde.
 
== Kilder/referencer ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Kæmpeblæksprutte"