Wikipedia

Konjunktur: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
embed {{Autoritetsdata}} with wikidata information
en række udvidelser
Linje 1:
[[Fil:Economic cycle.svg|thumb|450px|En enkel illustration af økonomiske konjunkturer.]]
 
En [[markedsøkonomi]] bevæger sig typisk i svingninger, såkaldte '''konjunkturer''', hvor opsving (højkonjunkturer) afløses af dårlige tider (lavkonjunkturer) i en uregelmæssig, men tilbagevendende rytme. Disse konjunktursvingninger (engelsk: ''business cycles'') er et karakteristisk træk ved udviklede markedsøkonomier og påvirker en række vigtige samfundsøkonomiske størrelser som [[arbejdsløshed]], [[inflation]], [[forbrug]] og [[investering]]er, [[den offentlige saldo]], [[aktiekurs]]er og ikke mindst udviklingen i [[bruttonationalprodukt]]et. Lavkonjunkturer kan medføre et meget betydeligt samfundsøkonomisk [[velfærdsteori|velfærdstab]] som følge af virksomhedslukninger, afskedigelser med stigende ledighed til følge og store formuetab. Konjunktursvingninger - og muligheder for at formindske deres virkninger, dvs. stabiliseringspolitik - hører derfor til de allervigtigste [[makroøkonomi]]ske problemstillinger.<ref name=birch> Sørensen, Peter Birch og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen (2010): Introducing Advanced Macroeconomics. Growth and Business Cycles. Second Edition.McGraw-Hill.</ref>
En [[markedsøkonomi]] bevæger sig i svingninger, såkaldte '''konjunkturer'''. Disse konjunkturer er en tilstand i markedsøkonomien baseret på flere forskellige [[variabel|variabler]], hvor de vigtigste er [[arbejdsløshed]], [[økonomisk vækst]] og [[inflation]].
 
VedUnder en [[højkonjunktur]] tømmes varelagrene, og produktionen[[produktion]]en stiger, hvilket får flere i arbejde. Modsat vedUnder en [[lavkonjunktur]] får virksomhederne[[virksomhed]]erne modsat ikke solgt alt det, de producerer. Til at begynde med vil man ofte registrere en svigtende afsætning af kapitalvarerinvesteringsgoder, men efterhånden også af forbrugsvarer. Varelagrene fyldes op, og flere mister deres job. På et tidspunkt kan det betale sig for virksomhederne at investere, hvilket skaber job i de virksomheder, der leverer materialer, og nu er vi igen inde i en konjunkturopgang.
 
Konjunkturbevægelser er således gentagne vekslinger mellem opgangs- og nedgangskonjunkturer. I de alvorligste nedgangskonjunkturer som eksempelvis [[den store depression]] i 1930'erne kan der blive tale om massearbejdsløshed. LængdenKonjunkturbevægelserne ogspreder ikke mindst udslagene varierersig over tidlandegrænser ogvia landeden påinternationale samme tidspunkt. Gennem handelen spreder konjunkturbevægelserne sig[[handel]].<ref>[[Andrej Korotajev|Korotayev]], Andrey V., & Tsirel, Sergey V. [http://www.escholarship.org/uc/item/9jv108xp A Spectral Analysis of World GDP Dynamics: Kondratieff Waves, Kuznets Swings, Juglar and Kitchin Cycles in Global Economic Development, and the 2008–2009 Economic Crisis]. ''Structure and Dynamics''. 2010. Vol.4. #1. P.3-57.</ref>
 
== Årsager til konjunktursvingninger ==
Økonomer skelner mellem 4 bølger af uens længde<ref>Joseph A. Schumpeter: ''Business Cycles'', 1939;<br /> Ole Hyldtoft: ''Københavns industrialisering 1840-1914'', 1984, ISBN 87-7351-255-9, s.38-45</ref>:▼
 
Konjunktursvingninger anses normalt for at opstå som følge af et såkaldt stød til økonomien, dvs. en udefrakommende betydelig ændring. Årsagerne kan findes på såvel økonomiens aggregerede udbudsside (dvs. i produktionssektoren) som på efterspørgselssiden (dvs. som følge af en ændring i det private eller det offentlige forbrug, udenrigshandelen eller de private investeringer). Man taler derfor om henholdsvis udbuds- og efterspørgselsstød. Oliekriser er et eksempel på udbudsstød. Stød til efterspørgslen kan eksempelvis komme som følge af ændringer i den [[økonomisk politik|økonomiske politik]] eller i husholdningernes eller de private virksomheders forventninger til fremtiden. Depressionen i 1930'erne og [[finanskrisen]] i 2008 er eksempler på kraftige efterspørgselsstød.
 
== Konjunkturfluktuationernes varighed ==
 
Længden og ikke mindst konjunktursvingningenes størrelse varierer over tid og over lande på samme tidspunkt. De to amerikanske økonomer Arthur Burns (senere direktør for den amerikanske [[centralbank]] [[Federal Reserve]] i 1970-78) og Wesley Mitchell (en af grundlæggerne af den vigtige amerikanske forskningsinstitution ''National Bureau of Economic Research'' (NBER)) skrev i 1946 bogen ''Measuring Business Cycles'', der er blevet en milepæl i den empiriske forskning i konjunkturcykler.<ref name=birch/> I den finder de frem til, at en fuld konjunkturcykel varer fra godt et år til ti-tolv år.<ref>Burns, A.F og W.C. Mitchell (1946): Measuring Business Cycles. National Bureau of Economic Research (NBER), New York. S.1.</ref> Bl.a. deres systematiske forskning i systematiske fællestræk på tværs af konjunkturer har ført til, at NBER har nedsat en stående komite til datering af amerikanske konjunkturcykler. Komiteen har således identificeret og officielt dateret 32 konjunkturcykler i USA i perioden december 1854-november 2001 med en gennemsnitlig længde på ca. 5 år. De to korteste varede 28 måneder hver (målt fra lavpunkt til lavpunkt), og den længste i perioden, fra marts 1991 til november 2001, varede 128 måneder.<ref name=birch/>
 
▲ØkonomerØkonomen skelner[[Joseph mellemSchumpeter]] 4har bølgerforeslået afen uensalternativ opdeling i forskellige typer konjunkturcykler alt efter deres længde<ref>Joseph A. Schumpeter: ''Business Cycles'', 1939;<br /> Ole Hyldtoft: ''Københavns industrialisering 1840-1914'', 1984, ISBN 87-7351-255-9, s.38-45</ref>:
#Kitchen-cykler på 3-4 år.
#Juglar-cykler på 8-10 år.
#[[Simon Kuznets|Kuznets]]-cykler på 15-25 år.<ref>S. Kuznets: "Long Svings and the Growth of Population and in Related Economic Variables" (''Proceedings of the American Philosophical Society'', 1958);<br /> M. Abramowitz: "The Nature and Significance oF Kuznets' Cycles" (''Economic Development and Cultural Change'', IX, 1961, s. 225-248)</ref>
#Kondratieff-cykler på ca. 50 år.<ref>Peter Birch Sørensen: Kapitalismens lange bølger, 1980, s. 198-211</ref>
Disse cykler kombineres ifølge Schumpeters tankegang i et samvirke mellem korte, mellemlange og lange konjunkturbølger.
 
== Typiske træk ved konjunkturcykler ==
 
Såvel investeringer som privat forbrug og [[import]] samvarierer typisk med konjunkturerne. Af disse forskellige elementer i den aggregerede efterspørgsel er det de private investeringer, der udviser de største udsving. De svinger typisk 3-4 gange så meget som BNP (målt ved den relative [[standardafvigelse]]) og er dermed det mest ustabile element i den samlede efterspøgsel.<ref name=birch/> Samtidig er ledighen lav i højkonjunkturer og høj i lavkonjunkturer. Den ledighed, der findes i en konjunkturneutral situation, kaldes for den strukturelle ledighed. Arbejdsløshed kan således opdeles i to komponenter: En konjunkturbetinget (der også kan være negativ, nemlig i en højkonjunktur, hvor den samlede ledighed er lavere end den strukturelle) og en strukturelt betinget. Også [[arbejdsstyrke]]ns størrelse og antallet af arbejdstimer for de beskæftigede afhænger af konjunkturerne. Derudover varierer den såkaldte totalfaktorproduktivitet procyklisk, dvs. den har en tendens til at stige i højkonjunkturer og falde i lavkonjunkturer. Der er en tendens til, at [[inflation]]en er procyklisk, men korrelationen er ikke meget stærk.<ref name=birch/>
 
== Stabiliseringspolitik ==
 
Konjunkturudsving kan søges minimeret ved hjælp af forskellige former for økonomisk politik - såkaldt stabiliseringspolitik. [[Finanspolitik]] og [[pengepolitik]] er de to vigtigste former for stabiliseringspolitik. Ved hjælp af kontracyklisk politik - dvs. finans- eller pengepolitik, der er ekspansiv i lavkonjunkturer og kontraktiv i højkonjunkturer - kan man modvirke og formindske udsvingene og dermed undgå en del af velfærdstabet ved ustabiliteten.
 
== Kilder ==
 
{{Reflist}}
 
== Eksterne henvisninger ==
 
* [http://www.finanskrisen.info/konjunkturcyklussen.html Konjunkturcyklussen på Finanskrisen.info]
*[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_15rk_0002-PDF/hto_15rk_0002_77868.pdf Ole Hyldtoft: "Københavns industrialisering 1840-1914. En kommentar om teori, faser, dampmaskiner m.v." (Historisk Tidsskrift, Bind 15. række, 2 (1987)]
*[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_0090-PDF/nto_0090_89006.pdf Poul Milhøj: "Nogle eksempler på økonomisk historieskrivning om nyere tid i økonomisk teori og statistik" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bind 90; 1952)]
Line 34 ⟶ 50:
 
 
{{økonomi|state=collapsedautocollapsed}}
 
{{Autoritetsdata}}
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Konjunktur"