Kromosom: Forskelle mellem versioner

Et '''kromosom''' er en struktur, der findes i alle [[celle (biologi)|celler]], som ses bedst under optakten til en [[celledeling]]. Kromosomerne er bærere af [[organisme|organismens]]ns [[gen|gener]]er, og de forekommer i hver art i et konstant antal. ''Kromosom'' betyder "farvet legeme", et navn de fik, fordi de let lader sig farve før [[mikroskopi]]. Kromosomer er lettest at se i mikroskop under celledelingen.

== Eukaryote organismers kromosomer ==

De fleste [[eukaryot|eukaryoter]]er er [[diploid|diploide]]e, og indeholder dermed to [[haploid]]e kromosomsæt i hver eneste celle. Det ene sæt stammer fra moderen, og det andet fra faderen. Hver celle indeholder derfor to næsten identiske kopier af hvert kromosom. De to næsten ens kromosomer kaldes for homologe kromosomer. De arveegenskaber, de bærer, er dog ikke helt de samme.

Kromosomer består af [[DNA]] og [[proteiner]]. Hvert kromosom indeholder to [[DNA]]-molekyler, som er viklet sammen til en dobbelthelix. Den vigtigste type af proteiner er [[histon]]er. DNA-dobbelthelixen er viklet omkring komplekser af histoner. Den struktur, der herved dannes, betegnes [[Transskription_Transskription (biologi)#Kromatin_og_histonerKromatin og histoner|kromatin]].

De fleste kromosomer forekommer i diploide organismer i homologe par. Disse kromosomer betegnes [[autosom|autosomer]]er.

Mange organismer har ud over autosomerne også et par [[kønskromosom|kønskromosomer]]er. Kombinationen af kønskromosomer afgør afkommets køn. I pattedyr findes to slags kønskromosomer, X og Y. Et foster, som har to X-kromosomer, udvikler sig hunligt, mens et foster, som har et X- og et Y-kromosom udvikler sig hanligt. I fugle er det omvendt: Et foster, som har to W-kromosomer udvikler sig hanligt, mens et foster, som har et W- og et Z-kromosom, udvikler sig hunligt. Det køn, som har to ens kønskromosomer (hunner i pattedyr) betegnes homogametisk, mens det køn, som udvikler sig ved to forskellige kønskromosomer, betegnes heterogametisk. Hankønsvæsener arver deres X-kromosom fra moderen og deres Y-kromosom fra faderen. Hunkønsvæsener arver en kopi af et af moderens X-kromosomer og en kopi af faderens ene X-kromosom.

Inden celledelingen [[DNA-replikation|replikeres]] kromosomerne. Efter replikationen vil de to kopier af et kromosom kun hænge sammen ved [[centromer|centromeret]]et. Som optakt til celledelingen kondenseres kromosomerne, hvilket gør, at de bliver synlige. De X-formede strukturer, som ses på billeder af celler under deling, er de kondenserede kopier af et kromosom, som stadig er forbundet omkring centromeret.

I den almindelige celledeling ([[mitose]]n) ender en kopi af hvert kromosom i hver dattercelle. På denne måde overføres cellens arveanlæg, [[gen|generne]]erne, fra modercellen til dattercellerne. Resultatet af mitosen er, at de to datterceller er genetisk identiske med modercellen bortset fra [[mutation|mutationer]]er, som er sket under celledelingen.

I menneskets celler er der 23 kromosomer i hvert haploidt kromosomsæt, i alt dermed 46 kromosomer. Heraf er der 22 par autosomer samt 2 [[kønskromosom|kønskromosomer]]er). Menneskets kromosomer ligger i [[cellekerne]]n ligesom hos alle andre [[eukaryot]]e organismer.

Menneskets [[ægcelle]]r og [[sædcelle]]r indeholder normalt 23 kromosomer. I ægcellen vil et kromosom altid være et X-kromosom, mens sædceller enten indeholder et X- eller et Y-kromosom – der bestemmer barnets køn. Hos mennesket har kvinder [[kønskromosom|kønskromosomerne]]erne XX, mens mænd har XY. På Y-kromosomet sidder et gen, der tidligt i fosterudviklingen fremmer udviklingen af mandlige kønsorganer og undertrykker udviklingen af kvindelige kønsorganer; men dog først efter anlæg til brysterne er dannet, hvilket ses som brystvorter hos mænd. Hos andre dyregrupper kan det forholde sig anderledes.

Bakterier er [[prokaryot|prokaryote]]e, dvs. de har ingen cellekerne. [[Bakterie]]rs kromosom er normalt et enkelt, ringformet [[DNA]]-stykke i cytoplasmaet. Bakterier kan desuden bære ringformede minikromosomer ([[plasmid]]er). Plasmider kan overføres mellem bakterier ved [[konjugation]]. Visse plasmider bærer gener, som gør, at bakterier kan blive sygdomsfremkaldende, eller at bakterien bliver resistent overfor [[antibiotikum|antibiotika]].

[[Kategori:Kromosomer| ]]