Forskel mellem versioner af "Danmark-Norge"

284 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
→‎Helstatspolitikken: Forslaget om et fælles navn for unionen.
m (→‎Litteratur: wikilink)
(→‎Helstatspolitikken: Forslaget om et fælles navn for unionen.)
 
=== Helstatspolitikken ===
Det dansk-norske tvillingerige blev reguleret i forbindelse med en række aftaler med den russiske zar i [[1773]], idet storfyrst Paul gav afkald på rettighederne til de gottorpske dele af [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og mageskiftede[[mageskifte]]de sine gottorpske dele af [[Holsten]] med grevskabet [[Oldenburg]]-[[Delmenhorst]], hvilket sikrede den enevældige danske konges suverænitet over tvillingeriget og [[Holsten]]<ref>Feldbæk, s. 204</ref>. Danmark-Norge indgik også en grænseaftale med [[Sverige]] i [[1753]], der sikrede herredømmet over [[Finnmark]] i Nordnorge. Samtidig var der ingen nævneværdig trussel mod Danmark-Norge efter [[1720]], det gjaldtog helt op til slutningen af [[1700-tallet]]. [[Enevælden]]s bedste virkemiddel til bevarelse af tvillingriget lå i at skabe enighed og sammenslutning mellem de forskellige folk. Det var; fortrinsvis nordmændenenordmænd, danskernedanskere og holstenerneholstenere. Andre folk inkluderede [[samesamer]]rnene i Nordnorge og de forskellige befolkningsgrupper i kolonierne.
 
På grund af tvillingerigets flerkulturelle sammensætning var det svært at finde et fælles fodfæste. Spørgsmålet var, om der var ét folk i tvillingeriget, eller om den var sammensat af flere folk og fædrelande. [[Jens Kragh Høst]] foreslog indførelsen af et fælles navn for unionen Danmark-Norge. Selv kom han med forslaget '''Dannora''', mens andre foreslog '''Dannorig'''. <ref>http://static.sdu.dk/mediafiles/5/D/4/%7B5D4AAEAC-3D71-45E5-A5DB-6ED235D8F202%7DRasmus%20Glenthoej.pdf (s. 226)</ref>
Det dansk-norske tvillingerige blev reguleret i forbindelse med en række aftaler med den russiske zar i [[1773]], idet storfyrst Paul gav afkald på rettighederne til de gottorpske dele af [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og mageskiftede sine gottorpske dele af [[Holsten]] med grevskabet [[Oldenburg]]-[[Delmenhorst]], hvilket sikrede den enevældige danske konges suverænitet over tvillingeriget og [[Holsten]]<ref>Feldbæk, s. 204</ref>. Danmark-Norge indgik også en grænseaftale med [[Sverige]] i [[1753]], der sikrede herredømmet over [[Finnmark]] i Nordnorge. Samtidig var der ingen nævneværdig trussel mod Danmark-Norge efter [[1720]], det gjaldt helt op til slutningen af [[1700-tallet]]. [[Enevælden]]s bedste virkemiddel til bevarelse af tvillingriget lå i at skabe enighed og sammenslutning mellem de forskellige folk. Det var fortrinsvis nordmændene, danskerne og holstenerne. Andre folk inkluderede [[same]]rne i Nordnorge og de forskellige befolkningsgrupper i kolonierne.
 
På grund af tvillingerigets flerkulturelle sammensætning var det svært at finde et fælles fodfæste. Spørgsmålet var, om der var ét folk i tvillingeriget, eller om den var sammensat af flere folk og fædrelande. For de magthavende efter [[1784]], ([[J.H.E. Bernstorff]], [[H.C. Schimmelmann]] samt [[Ditlev Reventlow|Ditlev]] og [[Christian Ditlev Reventlow|C.D.F. Reventlow]]), var det afgørende, at ungdommen fik udviklet følelsen af fællesskab med andre sprog og kulturer i helstaten. Hovedsaglig i perioden fra [[1784]] til [[1814]] blev der gennemført dybtgående reformer, såsom Forordning om fæstebondens retsstilling i [[1787]], ophævelsen af [[Stavnsbåndetstavnsbåndet]] i [[1788]];. Trykkefriheden[[Trykkefrihed]]en sikressikredes i [[1790]], men skærpesblev igen skærpet med [[Trykkefrihedsforordningen af 1799]].
 
=== Samfundsmæssige forhold i riget ===
7.067

redigeringer