Danmark-Norge: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Helstatspolitikken: Forslaget om et fælles navn for unionen.
Rmir2 (diskussion | bidrag)
Fjerner version 8314157 af Nordfra (diskussion) Det er vist irrelevant
Linje 340:
 
=== Helstatspolitikken ===
Det dansk-norske tvillingerige blev reguleret i forbindelse med en række aftaler med den russiske zar i [[1773]], idet storfyrst Paul gav afkald på rettighederne til de gottorpske dele af [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og [[mageskifte]]de sine gottorpske dele af [[Holsten]] med grevskabet [[Oldenburg]]-[[Delmenhorst]], hvilket sikrede den enevældige danske konges suverænitet over tvillingeriget og [[Holsten]]<ref>Feldbæk, s. 204</ref>. Danmark-Norge indgik også en grænseaftale med [[Sverige]] i [[1753]], der sikrede herredømmet over [[Finnmark]] i Nordnorge. Samtidig var der ingen nævneværdig trussel mod Danmark-Norge efter [[1720]] og helt op til slutningen af [[1700-tallet]]. [[Enevælden]]s bedste virkemiddel til bevarelse af tvillingriget lå i at skabe enighed og sammenslutning mellem de forskellige folk; fortrinsvis nordmænd, danskere og holstenere. Andre folk inkluderede [[samer]]ne i Nordnorge og de forskellige befolkningsgrupper i kolonierne.
 
Det dansk-norske tvillingerige blev reguleret i forbindelse med en række aftaler med den russiske zar i [[1773]], idet storfyrst Paul gav afkald på rettighederne til de gottorpske dele af [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og [[mageskifte]]demageskiftede sine gottorpske dele af [[Holsten]] med grevskabet [[Oldenburg]]-[[Delmenhorst]], hvilket sikrede den enevældige danske konges suverænitet over tvillingeriget og [[Holsten]]<ref>Feldbæk, s. 204</ref>. Danmark-Norge indgik også en grænseaftale med [[Sverige]] i [[1753]], der sikrede herredømmet over [[Finnmark]] i Nordnorge. Samtidig var der ingen nævneværdig trussel mod Danmark-Norge efter [[1720]], ogdet gjaldt helt op til slutningen af [[1700-tallet]]. [[Enevælden]]s bedste virkemiddel til bevarelse af tvillingriget lå i at skabe enighed og sammenslutning mellem de forskellige folk;. Det var fortrinsvis nordmændnordmændene, danskeredanskerne og holstenereholstenerne. Andre folk inkluderede [[samersame]]nerne i Nordnorge og de forskellige befolkningsgrupper i kolonierne.
På grund af tvillingerigets flerkulturelle sammensætning var det svært at finde et fælles fodfæste. Spørgsmålet var, om der var ét folk i tvillingeriget, eller om den var sammensat af flere folk og fædrelande. [[Jens Kragh Høst]] foreslog indførelsen af et fælles navn for unionen Danmark-Norge. Selv kom han med forslaget '''Dannora''', mens andre foreslog '''Dannorig'''. <ref>http://static.sdu.dk/mediafiles/5/D/4/%7B5D4AAEAC-3D71-45E5-A5DB-6ED235D8F202%7DRasmus%20Glenthoej.pdf (s. 226)</ref>
 
På grund af tvillingerigets flerkulturelle sammensætning var det svært at finde et fælles fodfæste. Spørgsmålet var, om der var ét folk i tvillingeriget, eller om den var sammensat af flere folk og fædrelande. For de magthavende efter [[1784]], ([[J.H.E. Bernstorff]], [[H.C. Schimmelmann]] samt [[Ditlev Reventlow|Ditlev]] og [[Christian Ditlev Reventlow|C.D.F. Reventlow]]), var det afgørende, at ungdommen fik udviklet følelsen af fællesskab med andre sprog og kulturer i helstaten. Hovedsaglig i perioden fra [[1784]] til [[1814]] blev der gennemført dybtgående reformer, såsom Forordning om fæstebondens retsstilling i [[1787]], ophævelsen af [[stavnsbåndetStavnsbåndet]] i [[1788]].; [[Trykkefrihed]]enTrykkefriheden sikredessikres i [[1790]], men blevskærpes igen skærpet med [[Trykkefrihedsforordningen af 1799]].
 
=== Samfundsmæssige forhold i riget ===