Lydbog: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Crudiant (diskussion | bidrag) artikler er altså nød til at have en indledning |
stavefejl |
||
Linje 1:
[[Fil:Audiobook in micro sd.jpg|thumb|Lydbøger på micro sd format]]En '''lydbog''' er en skøn- eller faglitterær tekst, som en [[forfatter]], [[digter]], [[professionel]] indlæser, [[skuespiller]] eller [[Amatør|amatørindlæser]] som supplement til trykudgaven af samme tekst har indtalt, hvorefter lydarkiverne er blevet gemt i et særligt effektivt [[lydkomprimeringsformat]] til massedistribution, typisk [[mp3]], og [[tagget]] med passende emneord som identifikation af indholdet.
En lydbog
I bibliotekernes [[DK5 Decimalklassedeling|decimalklassificeringssystem]] er en lydbog at regne som en indlæst tekst ''med'' papirforlæg. Er teksten således ikke trykt som bog før den indlæses, katalogiseres den ikke som 'lydbog', hvilket udelukker klassifikation af indlæst unikatekst og lydbogs-antologier under dette nutidige søgeord.
Linje 13:
==Lydbogen i det 21. århundrede==
Op gennem slutningen af den 20. århundrede og frem til i dag er det i Danmark blevet opfattet som et væsentligt samfundsarbejde at få uddannelseslitteratur og lærebøger indlæst og gjort tilgængelige for folk med læsevanskeligheder - via bånd, CD og streaming fra bibliotekernes store arkiv af indlæsninger, [[Nota|NOTA]] (som på grund af rettighedsaftaler kun folk med læsevanskeligheder har adgang til). Hovedparten af indlæste bøger i Danmark var således længe alene beregnet på blinde og svagtseende, til børn der endnu ikke kunne læse selv, og til voksne med læsevanskeligheder.
I dag udgiver både mellemstore og store forlag udvalgte nye bogudgivelser indlæst af rutinerede indlæsere til kommerciel distribution, og indlæsere er ligefrem genstand for [http://grevindenpaatredje.dk/2015/09/lydhoerhed-og-god-service-stillidsen-en-foeljeton/ fandyrkelse]. I takt med den nemmere tilgang til køb via streaming og abonnementsordninger som [[Mofibo]], [[Riidr]] og andre, er lydbøger blevet mere udbredte blandt alle befolkningsgrupper, endnu nok mest til adspredelse under transport, men også i hjemmet er lydbogen begyndt at antage form af andet end praktisk supplement til den trykte tekst, ikke mindst pga. digitale muligheder for at fortsætte læsning på forskellige oplæsemedier - mobiltelefon, tablet, computer, ur via [[Proprietær software|proprietær]] software og distributionskryptering.
Linje 22:
==Klassisk skønlitteratur==
I de fleste lande udløber ophavsretten til bøger 70 år efter forfatterens død. Mange af disse rettighedsfrie bøger indlæses og distribueres som elydbøger til gratis eller betalt download via internettet. Det første bogprojekt med rettighedsophørte bøger, [[Project Gutenberg]], er skabt af litteraturelskere, både rutinerede og uskolede folk, der har bidraget med indlæsning af overvejende engelske tekster til gratis download, men der findes bidrag på andre sprog også. Projekt Gutenberg har tillige indskannet og korrekturlæst et voldsomt stort antal klassiske bøger fra før ca. 1930 og udgivet titlerne som [[ebøger]].
== Se også ==
| |||