Kulstofkredsløb: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Carbon cycle-cute diagram da.svg|thumb|500px|Diagram over kulstofkredsløbet. De sorte tal fortæller hvor meget kulstof, der er lagret i de forskellige reservoirer, i milliarder af tons ("GtC" står for giga-ton af kulstof). De blå tal fortæller hvor meget kulstof, der bliver udvekslet mellem reservoirerne hvert år. Sedimenterne, som er defineret i dette diagram, inkluderer ikke de ca. 70 millioner giga-ton af [[Kalk (mineral)|kalksten]] og (kerogen). Kalksten skal varmes meget op for at frigive kulstof ([[endoterm]] proces).]]

Kredsløbet ses normalt som fire hoved[[reservoir]]er af kulstof forbundet gennem udveksling. Reservoirerne er:

* Atmosfæren

 

Det globale kulstofsbudget er balancen mellem udvekslinger af kulstof mellem kulstofsreservoirer eller mellem en specifik løkke (f.eks. atmosfære – biosfære) af kulstofskredsløbet. Et studie af kulstofbudgettet i et bestemt reservoir, kan fastslå om denne virker som en [[Kilde (oprindelse)|kilde]] eller [[dræning|dræn]] for [[kuldioxid]]. Siden starten af den industrielle tidsalder er balancen mellem kulstofreservoirerne ændret ved forbrænding af fossille brændstoffer resulterende i [[ global opvarmning|den globale opvarmning]]. At bringe balancen tilbage er en stor videnskabelig og teknologisk udfordring.<ref>[http://www.livescience.com/44960-ideas-to-geoengineer-our-planet.html Changing Earth: 7 Ideas to Geoengineer Our Planet. Livescience]</ref>

 

== Kulstof i atmosfæren ==