Augustenborg Slot: Forskelle mellem versioner

I 1651 solgte kong [[Frederik 3.]] [[Stavnsbøl Birk]] til [[hertug]] [[Ernst Günther 1. af Sønderborg-Augustenborg|Ernst Günther]] ([[1609]]-[[1689]]). Samme år giftede denne sig med sin kusine [[prinsesse]] [[Augusta af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg]]. Parret slog sig ned i [[Sønderborg]]. I 1660 blev den bedste gård i det gamle Stavnsbøl nedlagt for at give plads til et nyt herresæde opkaldt efter hertuginden. Siden forsvandt resten af Stavnsbøl for at give plads for en ny avlsgård m.m. Ved opkøb udvidede Ernst Günther godset på Als ganske betydeligt.

Den sidste af slægten på slottet var hertug [[Christian August 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg]]. Han tog aktiv del i [[Treårskrigen]] mod Danmark. Slottet blev i 1850 beslaglagt af den danske hær, som frem til 1864 anvendte det som [[lazaret]] og [[kaserne]]. Efter 1864 (den [[2. Slesvigske Krig]] [[1863]]-[[1864]]) kom [[Sønderjylland]] under tysk herredømme, og Augustenborg blev lagt under [[Preussen|den preussiske stat]], der indrettede det til kvindeseminarium. I 1885 blev det givet tilbage til hertugslægten, men hertug Ernst Günther foretrak at blive boende på [[Gråsten Slot]], og seminariet blev på Augustenborg. Efter [[Genforeningen i 1920]] overtog den danske stat hertugens sønderjyske besiddelser. Efter langvarige diskussioner om slottets fremtidige brug vedtog [[Rigsdagen]] i [[1929]] at indrette et stort sindsygehospital ved Augustenborg Slot. Det blev indviet i april [[1932]].